Kardiologisk sygeplejerske Gistrup - Akutte patienter
Vi søger sygeplejersker til hjertemedicinsk sengeafsnit med interesse for akutte hjertemedicinske patienter. Du skal være engageret, kunne bevare roen i akutte situationer og trives med stort patientflow og foranderlighed. Erfaring er ikke nødvendig – du får individuelt oplæringsforløb med mentorer og kardiologisk grunduddannelse. Vi prioriterer patientsikkerhed og faglig udvikling højt. Ansøgningsfrist: 21. juni 2026.
Sygeplejerske stilling ved Hospitalsbyen - Gistrup, Region Nordjylland
- Gistrup, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 5 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
- Oprettet: 28. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Akut speciale med høj faglighed og sammenhold
Vil du arbejde i et højt specialiseret hjertemedicinsk speciale, hvor ingen dage er ens – og hvor du samtidig bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab? Vi søger sygeplejersker, som har lyst til at arbejde med akutte hjertemedicinske patienter i et afsnit præget af høj faglighed, tæt samarbejde og gode udviklingsmuligheder. Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, prioriterer patientsikkerhed højt og investerer i din faglige udvikling – uanset om du er nyuddannet eller erfaren. Hverdagen hos os er kompleks, omskiftelig og spænder over et bredt område indenfor det hjertemedicinske speciale. Du vil som nyansat sygeplejerske hos os indgå i et introduktionsforløb, hvor du ikke tæller som en del af normeringen – dette uanset om du er nyuddannet eller kommer med erfaring. Du vil blive tilknyttet 1-2 mentorer, som vil følge dig de første måneder. Alle nyansatte sygeplejersker kommer på vores kardiologiske grunduddannelse, og derudover vil du indenfor de første måneders ansættelse komme på kursus i avanceret genoplivning og dermed blive en del af hjertestopholdet på hospitalet.
Afsnitsprofil
Vi er et stort sengeafsnit med 34 sengepladser og et højt patientflow, hvor den gennemsnitlige indlæggelsestid er 2,3 døgn. Vores patientforløb spænder fra korte indlæggelser på under 24 timer til længerevarende forløb på 3-4 uger. I sengeafsnittet behandler vi patienter med blandt andet:
- Hjerterytmeforstyrrelser
- Hjerteklapsygdomme
- Lungeemboli
- Hjertesvigt
- Blodpropper i hjertet
- Hjerteiskæmi
- Hjertestopoverlevere
Udover vores sengeafsnit har vi:
-
Elektivt dagafsnit:
Her modtager vi og klargør elektive patienter til f.eks. pacemaker-anlæggelse, ablationer og kranspulsåreundersøgelser (KAG). De fleste patienter er ambulante og udskrives samme dag. Beliggende i Forberedelse og Opvågning.
-
Fast Track – akut dagafsnit:
Her modtager vi patienter udenom akutmodtagelsen i tæt samarbejde med vores læger. Vi modtager både patienter som vi selv visiterer, samt 112-opkald fra hele regionen.
Vi lægger vægt på faglig udvikling og stolthed. Du behøver ikke kunne det hele fra starten – hos os er der løbende undervisning, grunduddannelse og efteruddannelsesmuligheder. Vi er meget optaget af, at der altid er mulighed for kollegial sparring med både læge – og sygeplejekollegaer og vi går aldrig på kompromis med patientsikkerheden. I alle vagtlag er der en ansvarshavende sygeplejerske med minimum 2 års erfaring, hvilket sikrer, at nye medarbejdere altid har erfarne kollegaer tæt på.
Vi tilbyder dig:
- At blive en del af et spændende speciale i konstant udvikling, som er præget af høj faglighed og det gode sammenhold. For selvom vi til tider har travlt, så har vi patienten og sygeplejen i fokus.
- En meget afvekslende hverdag med masser muligheder for udvikling. Vi prioriterer videreudvikling af den enkelte sygeplejerske meget højt, og sender løbende personalet afsted på kurser og uddannelse.
- Et individuelt oplæringsforløb med tilknytning af mentorer og deltagelse i et særligt tilrettelagt kardiologisk uddannelsesforløb.
- Et godt arbejdsmiljø med masser af mulighed for indflydelse og medbestemmelse.
- Gensidig tillid, åbenhed og dialogbaseret ledelse.
- På sigt kardiologisk efteruddannelse for erfarne sygeplejersker.
- Ca. 80 engagerede, dynamiske og yderst kompetente hjertemedicinske kollegaer, der gerne vil hjælpe dig til rette på din nye arbejdsplads.
Vi søger kollegaer der:
- Har lyst til at arbejde med modtagelse, pleje og behandling af akutte hjertemedicinske patienter.
- Er engageret, imødekommende, og vægter omsorgen for den kritisk syge patient.
- Er klinisk og fagligt engageret, og gerne vil udfordres og udvikles.
- Trives i en afdeling, hvor hverdagen kan være præget af stor foranderlighed, et stort flow og akutte udrykninger.
- Ønsker at bidrage til den sygeplejefaglige udvikling inden for kardiologi.
- Besidder et godt overblik, og kan bevare roen i akutte situationer.
- Evner at arbejde såvel selvstændigt som en del af et team.
Vi søger sygeplejersker pr.
1. august 2026
eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer ugentligt i enten dag/aften eller dag/nat. Der arbejdes 6-8 vagter på 4 uger, samt arbejde hver tredje eller hver fjerde weekend. Det er desuden muligt at ønske faste vagttyper eller nedsat tid, hvis dette ønskes.
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. juni 2026.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til ledende oversygeplejerske Line Ellekær Jakobsen på tlf.: 30472514 eller mail: line.ellekaer@rn.dk eller ledende eller oversygeplejerske Maria Donskov på tlf.: 29109657 eller mail: m.donskov@rn.dk. Vi vil også meget gerne vise afdelingen frem, så har du lyst til at komme forbi til en uformel snak, er det også en mulighed. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
Denne stilling er publiceret af Hospitalsbyen via jobnet.dk

