Digitale Patientsamtaler - Sygeplejerske Næstved

Region Sjælland søger sygeplejerske til Aktiv Patientstøtte i eHospitalet med erfaring inden for medicin og kronisk sygdom. Du skal kunne yde rådgivning gennem video- og telefonsamtaler, arbejde selvstændigt med egen portefølje af borgere og implementere indsatsen på tværs af sektorer. Bevidst kommunikation, coachende tilgang og fortrolighed med digitale systemer forudsættes. Ansøgningsfrist: 17. juni 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Sjælland - Næstved, Region Sjælland

  • Næstved, Region Sjælland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. juni 2026
  • Oprettet: 27. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?

Vil du gøre en reel forskel for mennesker med kronisk sygdom – og samtidig arbejde med forebyggelse i en digital indsats?

Har du lyst til at arbejde digitalt med video- og telefonsamtaler og trives med selvstændigt ansvar og en varieret hverdag?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Aktiv Patientstøtte.

Velkommen til dit team

Aktiv Patientstøtte er udviklet på baggrund af et nationalt forskningsprojekt og retter sig mod borgere og patienter med en eller flere kroniske sygdomme, hvor livskvalitet, mestringsevne og sundhedskompetencer er udfordrede.

Vi kombinerer sygeplejefaglighed, relationel forståelse og en coachende tilgang i mødet med borgere med kronisk sygdom – med afsæt i den enkeltes livssituation, ressourcer og behov.

Der venter dig mange spændende opgaver

  • Du får ansvar for din egen portefølje af borgere og patienter og planlægger selvstændigt din arbejdsdag.
  • Du rådgiver og støtter borgere gennem video- og telefonsamtaler samt ved et indledende fysisk møde.
  • Du arbejder aktivt med at implementere Aktiv Patientstøtte i samarbejde med kommuner, sygehuse og almen praksis.
  • Du tager afsæt i borgerens livssituation og er med til at styrke borgerens evne til at mestre livet med sygdom – med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer.
  • Du arbejder regionalt i hele Region Sjælland med primær base i Næstved og opgaver på tværs af sektorer.

Stillingen giver dig høj grad af selvstændighed og mulighed for at præge en indsats i udvikling og løbende forbedring af arbejdsgange.

Vores forventninger til dig

  • Uddannet sygeplejerske med solid erfaring – gerne inden for det medicinske speciale samt arbejde med kronisk sygdom eller multisygdom – og evt. erfaring fra psykiatrien.
  • Bevidst og reflekteret tilgang til kommunikation, gerne med erfaring fra digitale kontaktformer som video og telefon.
  • Interesse for – eller erfaring med – coachende samtaler og borgerinddragelse.
  • Indsigt i sundhedsvæsenets opbygning og evne til at navigere på tværs af sektorer.
  • Lyst til at formidle, undervise og understøtte implementering hos samarbejdspartnere.
  • Fortrolighed med IT og rutine i digitale systemer (kendskab til Sundhedsplatformen er en fordel).

Vi lægger vægt på, at du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt samarbejde.

Du arbejder selvstændigt og indgår naturligt i samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere. Du er imødekommende og relationsskabende med en professionel tilgang til borgere og samarbejde.

Du deltager aktivt i supervision og faglig sparring og bidrager nysgerrigt til udvikling af praksis. Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs samt bidrager til et godt kollegialt miljø. Stillingen kræver omstillingsparathed i forhold til sundhedsreform og ny regional organisering.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er eHospitalet, Ringstedgade 37, 4700 Næstved. Der kan dog forekomme aktivitet på andre matrikler.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort.

Vil du gøre karriere hos os

Vi forventer at gennemføre samtaler den 23. juni 2026, med fysisk fremmøde i eHospitalet i Næstved.

Kontakt os gerne

Om Det Nære Sundhedsvæsen

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk