Jurist til Center for geoenergi og lagring

Fuldmægtig stilling ved Energistyrelsen - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. august 2026
  • Oprettet: 2. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig






Jobopslag


Er du interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem jura, teknik og politik? Og har du mod på at arbejde med forvaltning af ressourcerne i den danske undergrund? Så har du mulighed for at søge stillingen som jurist i Energistyrelsens Center for geoenergi og lagring.

Et stærkt fagligt fællesskab I Center for geoenergi og lagring arbejder vi med sikre en samfundsmæssigt optimal udnyttelse af den danske undergrund. Det handler om alt fra olie- og gasressourcer i Nordsøen og CO2-lagring til geotermi og kritiske råstoffer på land. Det er et område med stor kompleksitet og vigtige principielle spørgsmål, hvor der er mange forskellige fagligheder, der skal arbejde sammen. Vi har et stærkt sammenhold og fokus på en god work-life-balance.

Du vil i denne stilling blive en del vores Team for regulering og finansielt tilsyn. Teamet består af fem medarbejdere og en teamleder.

Om stillingen I stillingen vil du være én af to jurister, der primært arbejder med undergrundsloven, kontinentalsokkelloven og rørledningsloven. Du vil opnå dyb indsigt i reguleringen af vores område og blive involveret i vores arbejde med at styrke vores administration og udvikle vores regulatoriske rammer.

Du vil have et tæt samarbejde de faglige teams i centret og med vores gode kollegaer i departementet.

Konkret vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå i at:

  • arbejde med lovforslag og bekendtgørelser
  • kvalitetssikring af afgørelser
  • strategiske projekter med henblik på at styrke regulering og administration
  • besvare henvendelser og spørgsmål fra Folketinget

Hvem søger vi? Vi søger dig, der trives i en hverdag, hvor der skal knuses komplekse problemstillinger, der berører mange forskellige fagligheder. Vi ønsker en kollega, der dyrker det gode samarbejde og byder ind med sine kompetencer.

For at blive en succes i jobbet, er det afgørende, at du er har gode samarbejds- og koordineringsevner og lyst til at fordybe dig i juridiske problemstillinger. Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet eller har et par års arbejdserfaring – kendskab til området er ikke en betingelse.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Anne Sofie Sandbech på tlf: +45 33 92 78 38. Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 5. august 2026.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.


Denne stilling er publiceret af Energistyrelsen via jobnet.dk