Sikkerhedsanalytiker København - Ministeriet Beredskab

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger konsulent eller fuldmægtig til Kontor for Informations- og Kommunikationsteknologi. Du skal arbejde med sikker kommunikation i staten og håndtere opgaver som notater, regeringssager og lovforberedende arbejde. Relevant videregående uddannelse og mindst 2 års erfaring fra statslig organisation forudsættes. Du skal være analytisk, konstruktiv og sikkerhedsbevidst. Ansøgningsfrist: 6. august 2026.

Fuldmægtig stilling ved Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 6. august 2026
  • Oprettet: 30. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig






Jobopslag


Drømmer du om en rolle tæt på den politiske beslutningsproces inden for samfundssikkerhed og beredskab? Og vil du være med til at styrke sikker kommunikation i staten i fred og krise?

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser.

Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Din rolle og dine opgaver

Det er afgørende for statens krisestyring og opretholdelse af samfundskritiske funktioner, at kommunikation til enhver tid virker og i øvrigt følger den teknologiske udvikling og trusselsbilledet. Det er dette område i rivende udvikling, du nu har muligheden for at arbejde med hos Kontor for Informations- og Kommunikationsteknologi. Vi har i kontoret bl.a. ansvaret for sikkerhed på teleområdet, alarmcentralerne, samfundskritiske systemer, sikker kommunikation i staten og radioaktivt affald.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af – eller bidrag til – notater, regeringssager og folketingsbesvarelser
  • Ministerbetjening i form af mødesager, orienteringssager og bidrag til taler
  • Bidrag til større analyser og beslutningsoplæg
  • Lovforberedende arbejde og implementering af NATO og EU-retslige forpligtelser
  • Koordinering af sager og opgaver på tværs af myndigheder, herunder løbende opfølgning

Vi tilbyder et udfordrende job tæt på de politiske beslutningsprocesser vedrørende sikker kommunikation i staten. Du vil indgå i et dynamisk miljø på et område med stor bevågenhed og i rivende udvikling. Du vil her kunne få ansvar for opgaver med kritisk betydning for staten, helt fra ide-stadie og til endelig implementering, i samarbejde med mange interessenter og gode kolleger, hvor der også er plads til humor og en uformel tone.

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. statskundskab, samfundsfag, økonomi eller jura. Vi ser gerne, at du har mindst 2 års erfaring fra en lignende stilling i en statslig organisation, f.eks. et departement eller en styrelse, men det kan også være en anden relevant organisation, hvor du har haft opgaver indenfor politisk betjening.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har analytisk sans og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete beslutningsoplæg i høj kvalitet
  • Er en konstruktiv samarbejdspartner, der kan skabe og opretholde gode relationer både internt og eksternt
  • Er forandringsparat, målrettet og initiativrig
  • Kan holde overblik over og skabe fremdrift i en bred vifte af opgaver, som i vidt omfang skal udvikles fra bunden.
  • Er sikkerhedsbevidst og har erfaring med sikkerhed, klassificeret information og sager med en høj grad af fortrolighed.
  • Har god politisk forståelse og dømmekraft
  • Kan levere hurtigt og præcist, når fristen er kort

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten) og indplacering vil ske som konsulent eller fuldmægtig, afhængigt af din erfaring. Stillingen er på fuld tid.

Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, departementet, Slotsholmsgade 12, 1218 København K.

Vil du vide mere

Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christine Marie Buchholtz Pedersen, på telefonnr. 29 32 81 91. Telefonen besvares ikke i uge 28, 29 og 31.

Din ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 6. august 2026.

Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen. Vi forventer at holde to samtalerunder.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Denne stilling er publiceret af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab via jobnet.dk