Jernbaneinfrastruktur Projektleder København V - Banedanmark
Banedanmark søger en projektleder til spændende og varierede jernbaneprojekter. Du skal have akademisk uddannelse som ingeniør eller tilsvarende teknisk baggrund og erfaring med projektstyring inden for infrastruktur. Som projektleder koordinerer du anlægsprojekter, styrer tid, økonomi og kvalitet samt håndterer kontrakter med rådgivere og entreprenører. Du arbejder på hovedkontoret i København som del af teamet Spor og Bro 3. Ansøgningsfrist: 25. juni 2026.
Projektleder stilling ved Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
- Oprettet: 4. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
Interesserer du dig for projektledelse og vil du drive projekter, der forbedrer tilgængelighed og sikkerhed i jernbaneinfrastrukturen? Så har du nu mulighed for at være med til noget stort som projektleder i Banedanmarks projektorganisation. Som projektleder i Banedanmark får du mulighed for at arbejde med spændende og komplekse infrastrukturprojekter i Danmarks største bygherreorganisation. Som projektleder bliver du ansvarlig for at forberede og koordinere udførelsen af infrastrukturprojekter på den danske jernbane. Du bliver en del af Banedanmarks projektorganisation, som har det samlede ansvar for alle infrastrukturprojekter, lige fra planlægning og projektering til udførelse og aflevering.
Stort personligt ansvar for dine projekter
Som projektleder koordinerer du vores anlægsprojekter og spiller en central rolle i et team af dygtige fagfolk. Det er op til dig at sikre, at alle både internt i projektholdet og eksternt blandt vores interessenter, arbejder i samme retning for at sikre projektets fremdrift. Det er din opgave at styre projekterne gennem både projekteringsfaser og udførelsesfasen med ansvar for både tid, økonomi og kvalitet. Du har ligeledes ansvaret for at forberede, udbyde, forhandle samt indgå rådgiver- og entreprenørkontrakter, herunder varetagelse af den løbende kontraktstyring. Det er vigtigt for os, at vi vokser fagligt – både som gruppe og som medarbejdere. Vi har derfor løbende fokus på efteruddannelse og videreudvikling af vores projektledere.
Dygtig projektleder, der kan se muligheder
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse som ingeniør, f.eks. anlægs- eller konstruktionsingeniør eller har en tilsvarende teknisk baggrund, som f.eks. bygningskonstruktør. Vi ser gerne at du har arbejdet med projektstyring før og gerne indenfor infrastruktur. Herunder ledelse af projektteams, styring af tid, økonomi og kvalitet samt samarbejde med eksterne leverandører. Som person er du god til at se muligheder og finde den enkle vej gennem komplekse problemstillinger. Derudover er du dygtig til at navigere i et miljø med mange interne og eksterne interessenter og du formår at kommunikere klart og tydeligt på kryds og tværs af interessenterne.
Din nye arbejdsplads
Du får arbejdssted på vores hovedkontor centralt i København, tæt ved Dybbølsbro station og Fisketorvet. Her bliver du en del af teamet Spor og bro 3. I Spor og Bro 3 varetager vi en lang række af større og mindre infrastrukturprojekter af stor varierende karakter. Projekterne kan f.eks. omhandle
- udskiftning af brodæk
- om-isolering af broer
- etablering af trapper og elevatorer
- perronrenoveringer
Vi er et lille team som værdsætter høj faglighed kombineret med gensidig hjælpsomhed, og du kan se frem til at blive del af et hold, hvor nøgleordene er videndeling, sparring og faglig nysgerrighed. Vores kultur bærer præg af åbenhed, imødekommenhed og vi vægter personlig relation højt. Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusions og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil være med til at sikre en attraktiv jernbane. Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance, hvor der er mulighed for fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, 3 hovedstad. For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Uffe Bjerre Lauridsen (UBLU@bane.dk, tlf. 9354 7613). Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret forud for at der bliver indhentet en reference. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
Denne stilling er publiceret af Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 via jobnet.dk

