Iværksæterikoordinator Horsens - VIA Studentervæksthus
VIA University College søger en AC-medarbejder / koordinator til VIAs Studentervæksthus i Herning og Horsens, som er engageret, idérig og selvstændig. Kandidaten skal have erfaring med innovation, iværksætteri og koordinering. Motivationen for jobbet er at styrke bæredygtighed og lederskab blandt studerende.
Administrativ koordinator stilling ved VIA University College - Horsens, Region Midtjylland
- Horsens, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 18. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 7. april 2026
- Deltid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Administrativ koordinator
VIA University College søger en engageret, idérig og selvstændig AC‑medarbejder/koordinator til Studentervæksthusene i Herning og Horsens. Har du erfaring med innovation, iværksætteri, koordination af læringsforløb og studenterrettede udviklingsaktiviteter og brænder du for at hjælpe studerende med at realisere deres idéer? Så er du måske vores nye kollega.
I VIA Studentervæksthus arbejder vi for at styrke innovationskraften blandt studerende på tværs af uddannelsesområder. Vi udvikler co‑curriculære læringsforløb, afholder workshops og tilbyder sparring, der hjælper studerende med at omsætte deres faglige kompetencer til nye løsninger, projekter og virksomheder.
Dine primære arbejdsopgaver vil falde under følgende kategorier:
Koordination og udvikling af studentervæksthusenes aktiviteter Du vil bl.a. skulle:
- Planlægge, udvikle og undervise på co‑curriculære forløb med fokus på innovation, entreprenørskab og studenterdrevne projekter.
- Identificere nye muligheder og behov blandt studerende og omsætte dem til relevante aktiviteter og tilbud.
- Vedligeholde strukturer, processer og værktøjer, der sikrer en stærk og sammenhængende drift på tværs af Herning og Horsens – og i samarbejde med øvrige campusser.
Facilitering og afvikling af workshops
- Planlægge, tilrettelægge og afholde workshops og læringsforløb – selvstændigt eller i samarbejde med kolleger og eksterne aktører.
- Undervise og facilitere inden for fx idéudvikling, innovationsmetoder, problemanalyse, business modelling, pitchtræning og andre relevante temaer.
- Skabe engagerende, praksisnære læringsrum, hvor studerende kan arbejde hands‑on og undersøgende med deres idéer.
Vejledning og støtte til studerende
- Tilbyde individuel og gruppebaseret iværksætter‑ og innovationssparring til studerende med projekter, koncepter og drømme, der skal udvikles videre.
- Give strategisk og praktisk støtte inden for idéudvikling, strukturering, prototypeudvikling, markedstilgang og projektgennemførsel.
- Bidrage til at skabe et trygt, motiverende og professionelt miljø, der fremmer studerendes udvikling og handlekraft.
Samarbejde på tværs af VIAs campusser
- Være en aktiv del af VIA Grow‑teamet, som understøtter væksthusaktiviteter og studerende på tværs af uddannelses- og campusmiljøer.
- Dele viden, metoder og materialer og bidrage til udviklingen af fælles koncepter og tilbud.
Grafisk udvikling og kommunikation
- Udvikle og vedligeholde grafiske materialer til erhvervsrelationer og entreprenørskabsprojekter – fx logoer, flyers, visuelle guides, præsentationer, små publikationer og kampagnematerialer.
- Bidrage til opdatering og udvikling af hjemmeside‑ og SoMe‑materiale, der synliggør aktiviteterne og gør dem tilgængelige for studerende.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 25 timer om ugen.
Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Vi håber, at du kan starte den 1. maj eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfristen er den 7. april.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Erhvervsrelationer og Entreprenørskab, Erik Maass Løvgren på elb@via.dk
VI er VIA
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
http://www.via.dk/
https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Denne stilling er publiceret af VIA University College via jobnet.dk
Andre job som administrativ koordinator
- Skemalægger Flex-model Roskilde - Tekniske Skole
- Skemalægger Flex-model Roskilde - 700+ elever
- Space Tech Coordinator Aalborg - Satellitteknologi
- DFS Plus Privat Hjemmepleje søger en erfaren og struktureret faglig koordinator (SSA) til vores planlægningsteam
- Sektionsadministrator til forskerstøtteteam ved Institut for Elektroniske Systemer, Campus København


