IT-supporter netværk Kalundborg - Mesh & routere
Vi søger en IT-supporter med serviceprofil til mindre virksomhed med bred medlemskontakt. Du håndterer telefonisk support inden for internet, TV, streaming og telefoni, samt fejlfinding og opsætning af email, netværk og printere. Klargøring og test af kabelroutere og mesh-udstyr indgår også. Du er omhyggelig, fleksibel og bevarer overblikket under pres. Stærke Windows-færdigheder og engelsk er påkrævet; kendskab til netværk, Wi-Fi og Microsoft 365 er en fordel. Ansøgningsfrist: 15. april 2026.
IT-supporter stilling ved Ka-net - Kalundborg, Region Sjælland
- Kalundborg, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 26. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 15. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-supporter
Ka-net søger en ansvarsfuld og omhyggelig IT-supporter. Du har lyst til at arbejde i en mindre virksomhed med en bred kontaktflade til vores medlemmer. IT-support fylder en stor del af hverdagen, men andre kvalifikationer og praktiske opgaver kommer også i spil.
Dine primære opgaver vil være
-
Telefonisk support vedrørende internet, TV, streaming og telefoni
-
Fejlfinding og opsætning af e-mail
-
Fejlfinding og vejledning i netværk og printere (inkl. mesh, access points m.m.)
-
Klargøring, test og rengøring af kabelroutere og mesh-udstyr
-
Andre praktiske opgaver i hverdagen
Om os
Ka-net er en professionel udbyder af hybridfibernet, TV og telefoni til husstande i Kalundborg og omkringliggende byer. Vi har mere end 8.500 medlemmer med TV eller internet. Vi lægger stor vægt på smilende, kompetent og nærværende support fra vores medarbejdere.
Vi tilbyder
Et job med alsidige opgaver. Der kan være travlt, men der er altid en god stemning på kontoret, og du har stor indflydelse på jobindhold og arbejdsopgaver. Vi sørger for grundig oplæring og støtte i alle jobbets opgaver og rutiner.
Arbejdstiden er mandag til fredag. Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning, sundhedssikring og frihed under ansvar. Du starter med en prøvetid på tre måneder.
Om dig
Du er en vigtig person i forhold til at sikre vores medlemmer den bedst mulige oplevelse hos os. Vi forventer derfor, at du er særdeles serviceminded, omhyggelig og fleksibel, har en god ordenssans og kan prioritere dine opgaver, når der er travlt. Det er vigtigt, at du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til netværk, Wi-Fi, mesh, routere og Microsoft 365. Grundlæggende kendskab til Apples produkter er ligeledes en fordel. Indgående kendskab til og stærke færdigheder i brugen af Windows er et krav. Det er desuden et krav, at du har gode læse-, skrive-, stave- og formuleringsfærdigheder på både dansk og engelsk.
Kørekort
Kørekort (kategori B) er en fordel, men ikke et krav.
Ansøgning
job@kadmin.dk
Denne stilling er publiceret af Ka-net via jobnet.dk


