IT-Support Niveau 1 Esbjerg - TOPdesk

Esbjerg Kommune søger en IT-medarbejder til Fritid, Sundhed, Omsorg & Social. Du skal håndtere level support, registrering i TOPdesk, klargøring af IT-udstyr samt fejlfinding. Erfaring med IT-support, gode formidlingsevner og dansk i både tale og skrift er påkrævet. Du er serviceminded, struktureret og møder brugere med tålmodighed uanset deres IT-niveau. 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 6. maj 2026.

IT-supporter stilling ved Esbjerg kommune, Region Syddanmark

  • Esbjerg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 6. maj 2026 — Om -11 dage
  • Oprettet: 22. april 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-supporter

Vil du være med til at sikre samt udvikle en stabil, serviceminded og nærværende IT-support i en innovativ organisation?

I en tid hvor digitalisering spiller en afgørende rolle for velfærd og service, søger vi en IT-medarbejder, der kan være med til at understøtte og udvikle IT-support i Fritid, Sundhed Omsorg & Social i Esbjerg Kommune. Vi lægger stor vægt på en support, der er tilgængelig, pædagogisk og imødekommende – hvor alle henvendelser tages seriøst, og hvor der ikke findes dumme spørgsmål.

Vores mål er at sikre en effektiv, tryg og stabil IT-support, der understøtter medarbejdere og borgere i deres daglige arbejde og liv. Vi gør en dyd ud af at hjælpe – både med de små udfordringer i hverdagen og de mere komplekse problemstillinger. Hvis du brænder for IT-support, problemløsning og god service, så er denne stilling noget for dig.

Esbjerg Kommune er Danmarks sjette største kommune, hvor Fritid, Sundhed Omsorg & Social er en af de fem hovedforvaltninger. Vi har et stærkt fokus på at skabe de bedste rammer for borgernes sundhed og livskvalitet. En velfungerende IT-support er en vigtig forudsætning for dette arbejde.

Om stillingen

Som IT-medarbejder bliver du en del af et team, der arbejder med IT-support og administration. Du vil være et af de første kontaktpunkter for brugerne og spille en central rolle i at skabe en positiv oplevelse af IT-supporten.

Du vil få en vigtig rolle i at sikre, at vores IT-systemer og udstyr fungerer optimalt, og at brugerne føler sig set, hørt og hjulpet – uanset om opgaven er stor eller lille. Du indgår i en stabsfunktion, hvor service, dialog og understøttelse af driften altid er i fokus.

Dine arbejdsopgaver

  • 1. Level Support:

    Håndtering af henvendelser fra brugere, hvor du møder dem i øjenhøjde og hjælper dem trygt videre, uanset deres IT-niveau.

  • IT Service Management (TOPdesk):

    Registrering, overvågning og håndtering af supportopgaver i ITSM-systemet.

  • Klargøring og administration af IT-udstyr:

    Installation, konfiguration og vedligeholdelse af IT-udstyr.

  • Fejlfinding og problemløsning:

    Tålmodig og struktureret identificering og løsning af tekniske udfordringer.

  • Brugerundervisning:

    Pædagogisk støtte og vejledning af medarbejdere, så de føler sig trygge i brugen af IT-systemer og udstyr.

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med IT-support og fejlfinding.
  • Kendskab til IT Service Management-værktøjer, gerne TOPdesk.
  • Evne til at arbejde selvstændigt samt i teams.
  • Gode formidlingsevner og lyst til at forklare tekniske problemstillinger på en enkel og forståelig måde.
  • Fleksibilitet og vilje til at arbejde uden for normal arbejdstid ved behov.
  • Gode danskkundskaber – både mundtligt og skriftligt – da stillingen indebærer daglig bruger- og kollegakontakt samt dokumentation i IT-systemer.

Personlige egenskaber

  • Du er udpræget serviceminded, imødekommende og hjælpsom.
  • Du har forståelse for, at brugerne har forskellige IT-kompetencer, og du møder dem med tålmodighed og respekt.
  • Du arbejder struktureret og følger dine opgaver helt til dørs.
  • Du bevarer roen og overblikket – også når der er mange henvendelser.
  • Du trives i en rolle, hvor relationer, dialog og tillid er en vigtig del af arbejdet.

Vi tilbyder

  • En stærk organisation med engagerede kolleger.
  • En hverdag hvor god service, samarbejde og faglig stolthed vægtes højt
  • Mulighed for indflydelse og faglig udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø med samarbejde på tværs af fagområder.
  • Faglig og personlig sparring samt mulighed for relevant efteruddannelse.

Ansættelsesforhold

37 timer pr. uge

Ansøgningsproces

Heidi Brunhøj Vestergaard

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfristen er 6. maj 2026

Ansøgningen sendes elektronisk

Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk