IT-Ledelseskonsulent KU København - Barselsvikariat
KU IT søger en ledelseskonsulent til barselsvikariat i Administration og styring. Du bliver del af et team, der sekretariatsbetjener ledelses- og samarbejdsfora, understøtter IT-beslutninger med analyser og sagsoplæg samt bidrager til organisationens udvikling. Opgaverne omfatter at skrive oplæg og referater, bistå ledelse med HR-processer, udarbejde beslutningsoplæg og skabe overblik over komplekse sammenhænge. Du har afsluttet en lang videregående uddannelse, gerne med erfaring fra ledelsesbetjening, og er god til samarbejde, kommunikation, analyse og strukturering. Ansøgningsfrist: 29. oktober 2026.
administrativ assistent stilling ved KU – SCIENCE – NBI, Jagtvej 155A - Kbh., Region Hovedstaden
- Kbh., Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 29. oktober 2026
- Oprettet: 30. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for administrativ assistent
Søg stillingen som ledelseskonsulent i KU IT og vær med til at understøtte IT-beslutningerne på Danmarks største universitet (barselsvikariat 1 år)
Har du stærke generalistkompetencer, et veludviklet samarbejdsgen og flair for at sætte struktur på opgaver? Har du et par års erhvervserfaring, eller er du nyuddannet. Og bliver du begejstret ved tanken om at arbejde i en stor organisation i rivende udvikling? Så har vi et barselsvikariat til dig som ledelseskonsulent i Københavns Universitets IT-afdeling – KU IT.
Du får ca. 350 dygtige IT-kolleger, heraf otte i sektionen Administration og styring, som du bliver en del af. Du kommer til at arbejde i et fagligt miljø, hvor tværgående samarbejde, sparring og udvikling bliver vægtet meget højt.
Sådan ser din nye arbejdsdag ud Du bliver en del af ledelseskonsulentteamet i Administration og styring, som bl.a. har ansvar for at sekretariatsbetjene KU IT’s ledelses- og samarbejdsfora, at understøtte beslutningstagen på IT-området med analyser og sagsoplæg og at bidrage til udviklingen af KU IT som organisation. Du kommer til at samarbejde tæt med ledelse og medarbejdere i KU IT og med kollegaer på tværs af KU.
Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde vidt og vil bl.a. omfatte, at:
- skrive oplæg, dagsordener og referater til KU IT’s samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg, som sætter en god ramme for drøftelserne om personaleforhold og arbejdsmiljø i en IT-afdeling i rivende udvikling.
- bistå vicedirektør og ledelse i KU IT med at gennemføre og systematisk at følge op på HR-processer om bl.a. medarbejderudvikling og arbejdspladsvurdering i samarbejde med kollegaer fra KU’s HR-afdeling.
- udarbejde beslutningsoplæg og notater til ledelsen og følge op på beslutninger.
- skabe overblik over komplekse sammenhænge og formidle dem på en enkel måde.
- indgå i analysearbejde som grundlag for strategiske ledelsesbeslutninger.
Hvem er du? Du har afsluttet en lang videregående uddannelse. Du kan med fordel have et par års erfaring med ledelsesbetjening fra en tilsvarende stilling f.eks. i en styrelse eller en kommune. Du kan også være nyuddannet med erfaring fra et studierelevant job. Du behøver ikke være IT- eller teknisk ekspert. Det vigtige for os er, at du er nysgerrig og værdsætter sparring med kolleger, og at du ligesom os kan se, at IT og digitalisering er vigtige drivere i udvikling af organisationer.
Du har forhåbentligt flere af disse egenskaber og kompetencer:
- Du er god til at samarbejde og stærk i din kommunikation både i tale og på skrift
- Du har analytiske evner, sans for struktur og proceskompetencer
- Du tager ejerskab over dine opgaver og kan skabe overblik.
Om KU IT som arbejdsplads KU IT holder til i Niels Bohr Bygningen på Jagtvej 132 KBH N, og der er mulighed for parkering. KU IT leverer og supporterer en bred palet af IT-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU IT universitetets ledelse og forskere om alt fra IT-udstyr til IT-sikkerhed og digitalisering. Vores brugere er mangfoldige og tæller 40.000 studerende og 10.000 ansatte på universitetet. Vi garanterer derfor en spændende arbejdsdag, hvor du hver dag bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse.
KU IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt – bl.a. ved at arrangere fredagsbar for hele KU IT. KU afholder sågar en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende.
Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om et barselsvikariat på 1 år fra ansættelsesdato. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusive frokost. Ansættelse sker som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Du kan læse mere om lønniveauer i staten på denne side.
Startdato: 1. december 2026 eller snarest muligt herefter.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen eller om KU IT, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Lise Walsted Kristiansen på tlf. 21288754 eller liwk@adm.ku.dk.
Sådan søger du jobbet Send din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter, så vi har den senest 30. oktober 2026 kl. 12.00. Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 45 og anden samtalerunde i uge 46.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.
Denne stilling er publiceret af KU – SCIENCE – NBI, Jagtvej 155A via jobnet.dk


