ISMS-specialist København - Transportministeriet ISO 27001
Vi søger en medarbejder til informationssikkerhed og IT i By-, Land- og Transportministeriet. Du arbejder primært med informationssikkerhed, herunder opdatering af politikker, risikovurderinger og sikkerhedstiltag. Du hjælper kollegerne med at forstå retningslinjer og bidrager til forberedelser på Microsoft 365-overgang. Du skal være struktureret, samarbejdsorienteret og have grundlæggende IT-forståelse samt gerne kendskab til ISMS eller ISO 27001. Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026.
IT-supporter stilling ved Transportministeriet - København K, Region Hovedstaden
- København K, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026
- Oprettet: 29. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-supporter
Vil du arbejde med informationssikkerhed i praksis og være en del af en lille enhed, hvor vi hjælper hinanden? Vi søger en kollega til vores IT- og sagsstyringsenhed. Du får især opgaver inden for informationssikkerhed og hjælper også med IT, når der er brug for det.
By-, Land- og Transportministeriet arbejder med områder, der har stor betydning for samfundet. Derfor skal vi kunne beskytte vores informationer, træffe velunderbyggede beslutninger om risiko og give kollegerne klare rammer for deres arbejde. Du bliver en del af en lille enhed med en bred kontaktflade i departementet og et tæt samarbejde med blandt andre ledelsen, databeskyttelsesrådgiveren og Statens IT.
Om stillingen Informationssikkerhed bliver dit vigtigste arbejdsområde. Sammen med enhedens chef og relevante kolleger følger du op på vores ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS), risici og konkrete sikkerhedstiltag. Du hjælper med at gøre retningslinjer forståelige og brugbare i hverdagen.
Vi ser også ind i en mulig overgang til Microsoft 365. Du kommer til at bidrage til forberedelserne, blandt andet med risikovurderinger, databehandleraftaler og spørgsmål om adgang og håndtering af data. Vi arbejder med ISO 27001, relevante NIS2-krav og de tekniske minimumskrav for statslige myndigheder. Du skal ikke løse disse spørgsmål alene; vi samarbejder med blandt andre databeskyttelsesrådgiveren og Statens IT.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- opdatere politikker, instrukser og dokumentation i vores ISMS
- bidrage til risikovurderinger og følge op på kontroller, hændelser og forbedringstiltag
- hjælpe med awareness og formidle sikker adfærd til kollegerne
- samle dokumentation og bidrage til rapportering, tilsyn og opfølgning
- samarbejde med Statens IT, databeskyttelsesrådgiveren og beredskabsområdet
- hjælpe med praktiske IT-opgaver og brugervendte spørgsmål, når der er brug for det i den lille enhed
Om dig Du har interesse for informationssikkerhed og en grundlæggende IT-forståelse. Måske har du allerede arbejdet med sikkerhed eller compliance, eller måske vil du gerne udvikle dig i den retning. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, struktureret og god til at samarbejde. Vi sørger for, at du får indsigt i vores systemer og arbejdsgange.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- gerne har kendskab til ISMS, risikostyring eller ISO 27001
- har lyst til at sætte dig ind i relevante krav og omsætte dem til praksis
- kan skrive klart og forklare sikkerhed i et sprog, kollegerne forstår
- arbejder struktureret og selvstændigt, men trives med tæt samarbejde
- har mod på praktiske IT-opgaver og på at hjælpe, hvor der er brug for det
Vi bruger Control Manager til arbejdet med ISMS. Kendskab til værktøjet er en fordel, men ikke en forudsætning.
Løn og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som IT-medarbejder i By-, Land- og Transportministeriets departement. Den endelige lønindplacering vil blive fastlagt ud fra erfaring, kompetencer og øvrig viden. Der kan på baggrund af kvalifikationer være mulighed for at forhandle yderligere tillæg.
Vi henviser i øvrigt til fællesoverenskomsten med Offentlige Ansattes Organisationer 021-26.pdf og Organisationsaftalen for kontorfunktionærer – 087-25.pdf samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt for yderligere information.
Ansættelsesområdet er By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i departementet, og vil derfor have mulighed for at prøve kræfter med forskellige områder.
Sådan søger du Send os din ansøgning og dit CV samt relevant dokumentation for uddannelse. Ansøgningsfrist er
15. oktober
. Du søger ved at klikke på linket nederst i opslaget. Vi indkalder løbende til samtaler.
Ønsker du mere information om stillingen kan du kontakte chef for IT-enheden Anders Schousboe på ansc@trm.dk. Departementets hovednummer er 4171 2700.
Skriv gerne i din ansøgning, hvor du så opslaget.
Denne stilling er publiceret af Transportministeriet via jobnet.dk


