IP-rådgiver Indien - Udenrigsministeriet København
Vi søger en sektorrådgiver til den danske ambassade i Indien med ansvar for projektstyring, netværksopbygning og faglige aktiviteter inden for immaterielle rettigheder. Du skal drive dansk-indisk myndighedssamarbejde, planlægge delegationsbesøg og seminarer, samt opbygge relationer til myndigheder og virksomheder. Rollen omfatter kapacitetsopbygning og brugerunderstøttelse af små og mellemstore virksomheder. Du bliver ansat af Udenrigsministeriet på ambassaden i New Delhi med tidsbegrænset ansættelse på typisk 3-4 år. Ansøgningsfrist: 3. juni 2026.
Administrativ koordinator stilling ved Udenrigsministeriet - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 3. juni 2026
- Oprettet: 11. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Administrativ koordinator
Vil du bidrage til innovation og grøn omstilling i Indien gennem stærkere rammer for immaterielle rettigheder?
Sektorrådgiver – IPR (New Delhi)
Vil du drive og videreudvikle det dansk-indiske myndighedssamarbejde om immaterielle rettigheder sammen med Patent- og Varemærkestyrelsen? Som sektorrådgiver får du ansvar for projektstyring, netværksopbygning og faglige aktiviteter med lokale og internationale partnere med fokus på kapacitetsopbygning, kvalitetsstyring og transparens i myndighedernes processer samt oplysnings- og brugerunderstøttelse af små og mellemstore virksomheder og kommercialisering af opfindelser.
Du skal planlægge og gennemføre delegationsbesøg, seminarer og workshops, styre projektet og rapportere til både lokale og danske myndigheder samt opbygge og vedligeholde relationer til myndigheder, virksomheder og andre samarbejdspartnere i Indien og Danmark. Du bliver en del af et stærkt team på ambassaden og bidrager til udviklingssamarbejde, diplomati og handelsfremme.
Du kan læse mere om stillingen
her
.
Ansættelsesvilkår
Som sektorrådgiver er du ansat af Udenrigsministeriet, placeret på den danske ambassade i New Dehli, Inden og indgår i ambassadens personale. Du får en tidsbegrænset ansættelse fra udsendelsesdatoen. Udsendelsesperioden vil typisk være 3-4 år.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten i staten. Alle tal er angivet i aktuelt niveau (november 2025). Du vil få en basis-løn (ekskl. pension) som specialkonsulent på kr. 563.242 årligt samt funktionstillæg på kr. 32.977 årligt og et departementstillæg på kr. 24.983 årligt svarende til en årsløn på i alt kr. 733.453 inkl. pension (18,07 % i pensionssats). Der vil derudover være mulighed for evt. tildeling af kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetence.
Under udsendelsen får du endvidere et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten, som beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles umøbleret tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a.
- udgifter ift. forflyttelsesrejse
- flytning
- sundhedsforsikring
- skole m.v.
i henhold til Udenrigsministeriets regler.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du bliver sikkerhedsgodkendt.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 03.06.2026. Kl. 12.00 (dansk tid).
NIRAS deltager i processen ved at facilitere rekrutteringsprocessen generelt samt gennemføre personlighedstest og testinterviews med de udvalgte kandidater og deltage i det endelige interview.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.
Denne stilling er publiceret af Udenrigsministeriet via jobnet.dk


