Infrastrukturprojektleder S-bane København - Banedanmark
Vi søger en erfaren projektchef til at drive projektet “Fremtidens S-bane”. Du skal have solid erfaring med projektledelse af større infrastrukturprojekter, helst fra jernbanen. Du varetager hele projektforløbet fra planlægning til aflevering med ansvar for tid, økonomi og kvalitet. Du samarbejder med fagfolk, interessenter og eksterne leverandører. Som person ser du muligheder i komplekse problemstillinger og navigerer sikkert blandt mange interessenter. Ansøgningsfrist: 2. juli 2026.
Projektleder stilling ved Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 2. juli 2026
- Oprettet: 18. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
Er du en dygtig projektleder, der kan føre processer til en god afslutning og vil du være med til at forberede S-banen for fremtidens førerløse S-tog? Så har du nu muligheden for at være en del af noget stort som projektchef for projektet ”Fremtidens S-bane”.
Den nuværende S-bane skal omlægges til et fuldautomatisk transportsystem, som vi kender det fra metroen i København. Omlægningen skal gavne vækst og mobilitet i hovedstadsområdet og fortsat bidrage til et klimavenligt bymiljø og skabe rum for flere kunder. Med dagens standarder vil den nye S-bane blive verdens største og hurtigste fuldautomatiske bybane, når den står færdig.
Vi søger en erfaren projektchef til at drive projektet ”Fremtidens S-bane”, som har stort politisk fokus og offentlig interesse. Du får mulighed for at arbejde med et spændende og komplekst infrastrukturprojekt i Danmarks største bygherreorganisation i samarbejde med danske og europæiske rådgivere og entreprenører.
Stort personligt ansvar for dine projekter
Som projektleder har du det overordnede ansvar for hele projektforløbet, lige fra planlægning og projektering til udførelse og aflevering. Du samarbejder tæt med et team af dygtige fagfolk. Det er op til dig at sikre, at alle både internt i projektholdet og eksternt blandt vores interessenter, arbejder i samme retning for at sikre projektets udvikling.
Det er din opgave at varetage projektet gennem både projekteringsfaser og udførelsesfasen med ansvar for både tid, økonomi og kvalitet. Du har ligeledes ansvaret for at forberede, udbyde, forhandle samt indgå rådgiver- og entreprenørkontrakter, herunder varetagelse af den løbende kontraktstyring.
Det er vigtigt for os, at vi vokser fagligt – både som gruppe og som medarbejdere. Vi har derfor løbende fokus på videreudvikling af vores projektledere.
Dygtig projektleder, der kan se muligheder
Vi søger dig som har solid erfaring med projektledelse og styring af større projekter. Det er et stort plus, hvis du har erfaring med at lede projekter på jernbanen eller i en tilsvarende kompliceret infrastruktur. Du har arbejdet med projektteams og har styr på tidsplaner, budgetter, kvalitet og koordinering med eksterne leverandører.
Som person er du god til at se muligheder og finde den enkle vej gennem komplekse problemstillinger. Derudover er du dygtig til at navigere og kommunikere i et miljø med mange interne og eksterne interessenter.
Din nye arbejdsplads
Du får arbejdssted på vores hovedkontor centralt i København, tæt ved Dybbølsbro station og Fisketorvet. Projektet drives af fire projektledere udover dig, samt en bred vifte af projektdeltagere fra vores tværgående organisation.
Vores organisationskultur er professionel med en uhøjtidelig omgangstone. Vi har respekt for hinanden, hjælper hinanden og har en løsningsorienteret indstilling til opgaverne.
Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil være med til at sikre en attraktiv jernbane. Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance, hvor der er mulighed for fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen.
Løn
Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.
Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst. Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten | Regler, aftaler og cirkulærer
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.
For HK sker ansættelsen efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 4 jf. gældende overenskomst Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og OAO-S-Fællesoverenskomsten, kommenteret udgave – HK
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Ledende sektionschef Lars Michael Meng (LMMG@bane.dk, 6196 3109). Hvis du vil vide mere om lønindplaceringen, så kontakt Bonnie Vogelius Bruun Yseni på bvby@bane.dk.
Vi vurderer ansøgninger og indkalder løbende til samtaler. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Denne stilling er publiceret af Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 via jobnet.dk

