Industrikøkken Aarhus - Måltidsproduktion Skole

Vi søger en køkkenassistent til kantinen på Ravnbakkeskolen i Aarhus. Du skal arbejde deltid med cirka 30 timer ugentligt og være med til at drive en ny kantine fra start. Opgaverne omfatter måltidsproduktion, bagværk, ekspedition, varemodtagelse og rengøring. Du har køkkenerfaring eller vilje til at opbygge den, trives i højt tempo og interesserer dig for økologi og bæredygtige måltider. Gode samarbejdsevner, imødekommenhed og stabil fremmøde er vigtig. Ansøgningsfrist: 6. oktober 2026.

Køkkenassistent stilling ved ELEV SKOLE - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 6. oktober 2026 — Om 4 dage
  • Oprettet: 22. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Køkkenassistent


Ravnbakkeskolen i det nordlige Aarhus søger fra 1/10 eller hurtigst muligt en køkkenassistent til en deltidsstilling på ca. 30 timer om ugen. Kantinen slog dørene op d. 1/8-2026, og tilslutningen har været så stor at vi nu mangler hænder. Skolen rummer ca. 430 elever og 50 personaler, men med udsigt til et større elevtal i de kommende år. Kantinens lokaler er store og lyse og indeholder et fuldt udstyret industrikøkken.

Du vil komme til at være med helt fra start i en ny kantine, og kunne være med til at sætte dit præg på dagligdagen. Kantinen serverer dagligt et frokostmåltid til elever og personale, som spises fælles i kantinen. Ydermere kan der købes et mellemmåltid i elevernes formiddagspause. Kantinens frokostordning er abonnementsbaseret via købekort.

Kantinen er præget af en bæredygtig måltidsproduktion med stort fokus på økologi og sæsonbaserede råvarer. Måltidsproduktionen følger desuden Fødevarestyrelsens anbefalinger samt Aarhus Kommunes kostpolitik til skoler.

Du vil komme til at indgå i et lille team i køkkenet, hvor samarbejdet er tæt og præget af et inkluderende køkkenmiljø med plads til fleksibilitet.

Arbejdets tid vil fortrinsvist ligge mellem kl. 7.30 til 14.30 med mulighed for at præge, hvordan timerne tilrettelægges.

Dine arbejdsopgaver

  • Produktion af måltider herunder klargøring af råvarer
  • Produktion af bagværk
  • Ekspedere elever og personale
  • Varemodtagelse
  • Opvask og rengøring

Din profil

  • Du har køkkenerfaring eller har lyst til at oparbejde det
  • Du har et godt overblik og trives i et til tider højt tempo
  • Du har interesse for mad til børn, økologi og grønne måltider
  • Du er kreativ og nysgerrig på bæredygtig måltidsproduktion
  • Du er imødekommende og har evnen til at kommunikere med elever og personale
  • Du har gode samarbejdsevner, men trives også i at arbejde selvstændigt
  • Du har kendskab til hygiejnestandarder i et professionelt køkken eller har mod på at tilegne dig det
  • Du er robust og stabil i dit fremmøde

Vi tilbyder

  • Et nyt og moderne industrikøkken med gode faciliteter
  • En arbejdsplads, hvor du kan være med til at sætte retningen
  • Et teamsamarbejde, hvor kollegaskabet vægtes højt
  • Et positivt arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling og sparring

Hvis du vil vide mere

Spørgsmål til stillingen kan rettes til; Køkkenleder Bibi Lønstrup (42113637) eller skoleleder Jens Mathiasen (21386461)

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.

Ugentligt timetal: Deltid (25-32 timer)

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


Denne stilling er publiceret af ELEV SKOLE via jobnet.dk