Ernæringsassistent storkøkken København - Økologisk børnekost

Forfatterhuset søger en køkkenmedarbejder med ernærings- og kostfaglig viden for børn 0-6 år til driften af storkøkkenet. Du skal have kreativ sans og arbejde efter minimum 90% økologi. Stillingen omfatter menuplanlægning, indkøb, økonomi, egenkontrol og fødevaresikkerhed. 30 timer ugentligt, mandag-fredag 7.00-16.00. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.

Køkkenassistent stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
  • Oprettet: 30. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Køkkenassistent

Vi elsker sunde, økologiske og varierede børnemåltider – Kan du trylle med råvarer og skabe magi? Forfatterhuset søger en ernæringsassistent eller erfaren madkunstner, der kan være med til at drifte vores fantastiske storkøkken med faglig stolthed. Stillingen er på 30 timer om ugen og den daglige arbejdstid er varieret indenfor tidsrummet 7.00-16.00 mandag-fredag. Stillingen er ledig fra 1. november 2026 eller snarest derefter.

Vi kan tilbyde

  • 170 børnemunde der skal mættes, hvor måltiderne spiller en vigtig og central rolle
  • et job, hvor du har stor indflydelse på egen dagligdag med alsidige arbejdsopgaver, og hvor der er plads og rum til nytænkning
  • kollegaer, der brænder for sund, økologisk mad og miljømæssig bæredygtighed
  • et stort og fuldt ud moderne køkken
  • sparring og idéudvikling i klyngens køkkennetværk

Vi forventer, at du

  • har kreativ sans for detaljen og vægter æstetik og kvalitet i maden
  • lader dig inspirere af de pædagogiske temaer, der er i huset, så det ind i mellem afspejles i menuen
  • har lyst til at være med til at passe vores små køkkenhaver og synes om tanken fra jord til bord
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, som både rummer det nære køkkenteam, men også rummer det store arbejdsfællesskab på tværs af faggrupper i huset
  • har ernærings- og kostfaglig viden for børn i alderen 0-6 år
  • kan arbejde efter et minimum af 90% økologi

Du vil have medansvar for

  • styring og tilrettelæggelse af alle opgaver i køkkenet, herunder daglig produktion, opvask, rengøring og vareopfyldning
  • menuplanlægning (send gerne et forslag på en ugemenu sammen med din ansøgning)
  • indkøb og økonomi
  • egenkontrol og risikoanalyse
  • at overholde gældende retningslinjer indenfor produktionskøkken og fødevarelovgivning
  • at have fokus på økologi og madspild
  • at være med til at udvikle køkkenteamet, der i alt består af tre medarbejdere på hver 30 timer om ugen

Ansættelsesvilkår

Aflønning vil ske efter gældende overenskomst. Stillingen er på 30 timer om ugen. Tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Heidi Blæhr Anthonsen på 24 66 41 68, hvis du vil høre mere om stillingen. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 18. oktober 2026

Vi forventer at afholde samtaler i 43.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk