Hverdagshygge og kreative stunder med dreng på 10 år
DUOS a/s søger en empatisk og nærværende person til at støtte en dreng på 10 år med ADHD. Ideelle kandidater har erfaring med struktur og rutiner, kan aflæse behov samt skabe tryghed og hygge i hverdagen. Ansøgeren er motiveret af lederskab og bæredygtighed, hvilket vil styrke relationen.
Handicaphjælper stilling ved DUOS - Taastrup, Region Hovedstaden
- Høje-Taastrup, Region Hovedstaden
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 29. januar 2026
- Ansøgningsfrist: 26. marts 2026
- Deltid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper
Skab nærvær og tryghed for dreng på 10 år med ADHD
Vil du bruge dine erfaringer med ADHD i en opgave med fokus på relation, ro og hyggelige aktiviteter? Så læs videre.
Om opgaven
Drengen har ADHD og profiterer af struktur og faste rutiner. Han har brug for forberedelse ved skift og kan reagere på høje lyde, men har fundet strategier til at håndtere det – blandt andet ved brug af høreværn. Efter en skoledag kan han være træt og trække sig lidt, så det er vigtigt, at du kan aflæse hans behov og skabe en tryg overgang til eftermiddagens aktiviteter.
Opgaven handler om at støtte ham i hverdagen gennem nærvær og små, sjove stunder sammen – og med tiden opbygge en tryg og stabil relation. Én af dagene vil du hente ham fra skole og tage bussen hjem med ham.
Om dig
Arbejdstid
To hverdage mellem tirsdag og fredag kl. 13.30–17.30.
En af dagene inkluderer afhentning fra skole med bus.
De konkrete dage aftales med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering – og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 182200
Denne stilling er publiceret af DUOS via jobnet.dk


