Hjemmepleje Leder Aalborg - Sygepleje & Personale
Aalborg Kommune søger en leder til Borgerens Faste Team – Distrikt Humlebakken. Du skal lede et tværfagligt distrikt, der leverer hjemmepleje og sygepleje samt driver to sygeplejeklinikker. Rollen kræver faglig indsigt, evne til at skabe følgeskab gennem dialog og samarbejde med medarbejdere, borgere og pårørende. Du ansvar for strategi, kvalitet, økonomi og personaleledelse. Ansøgningsfrist: 2. august 2026.
Daglig leder, institution for ældre stilling ved www.aalborg.dk, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 2. august 2026
- Oprettet: 3. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, institution for ældre
I Borgerens Faste Team har vi samlet hjemmepleje og sygepleje i 14 tværfaglige distrikter. Vores ambition er klar: Borgerne skal opleve en sammenhængende indsats med høj kvalitet, kontinuitet og de rette kompetencer. Hvert distrikt ledes af et ledelsesteam bestående af en leder og en assisterende leder.
Vil du stå i spidsen for et distrikt, hvor tværfagligt samarbejde, faglig kvalitet og nærværende ledelse går hånd i hånd?
Vi søger en leder til Distrikt Humlebakken med tiltrædelse senest den 1. oktober 2026. Distriktet er en del af Borgerens Faste Team, som er organiseret i mindre tværfaglige teams med fokus på at skabe sammenhængende og helhedsorienterede forløb for borgerne.
Om jobbet
Distrikt Humlebakken leverer hjemmepleje og sygepleje i eget hjem efter gældende lovgivninger og driver samtidig to tværfaglige sygeplejeklinikker.
I takt med at Borgerens Faste Team udvikler sig, vil du sammen med den assisterende leder og chefteamet være med til at forme de ledelsesmæssige rammer og skabe de bedste løsninger for borgere og medarbejdere.
Du får en central rolle i den fortsatte udvikling af det tværfaglige samarbejde, hvor sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere samt øvrige faggrupper arbejder tæt sammen om fælles mål. Derfor søger vi en leder, der trives med forandringer og kan omsætte visioner til en meningsfuld hverdag for medarbejderne. Vi søger en leder, der kan sikre både høj faglig kvalitet, stærke samarbejdsrelationer og en velfungerende drift.
Samarbejde er en grundsten i Distrikt Humlebakken. Vi arbejder tæt sammen med myndighedsafdelingen og de fast tilknyttede visiterende koordinatorer, som er en aktiv del af distriktets hverdag. Samtidig understøttes den daglige drift af et koordinerende planlæggerteam, der sikrer overblik, sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen. Der er ansat en rehabiliterings coach, som understøtter og vejleder medarbejderne.
Vi arbejder ud fra helhedspleje og principperne i ældreloven. Vi kendetegnes af høj faglighed, gensidig respekt og en åben dialog.
En vigtig del af opgaven er at sikre en stabil og velfungerende drift. Det indebærer ansvar for strategi, struktur, kvalitet, økonomi, som ligger i en centralt placeret økonomifunktion, personaleledelse og udvikling. Opgaven løses i tæt samarbejde med distriktets trio, MED-udvalg og medarbejdere, hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, fælles ansvar og stærke relationer. Med en flad ledelsesstruktur og stor grad af medarbejderinddragelse tror vi på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Vi søger en leder, der
- besidder stærk faglig indsigt samt har forståelse af og fokus på kerneopgaven.
- kan skabe følgeskab gennem dialog, involvering og synlig ledelse samt være en konstruktiv samarbejdspartner for medarbejdere, borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
- kan skabe følgeskab og samle medarbejdere om fælles mål – med afsæt i vores grundlæggende værdi: ”Sammen kan vi mere.”
- trives i en organisation i udvikling og ser muligheder i nye måder at tænke ledelse, samarbejde og opgaveløsning på.
- kan balancere høj faglig kvalitet med fokus på en stabil, effektiv og økonomisk ansvarlig drift.
- bidrager aktivt til et stærkt ledelsesfællesskab og indgår i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med den assisterende leder og lederkollegerne i Borgerens Faste Team.
- ser tværfaglighed som en styrke og arbejder målrettet for, at de rette kompetencer bringes i spil omkring borgeren.
- er struktureret, handlekraftig og udviklingsorienteret.
Hvem er du fagligt og personligt?
- Du har en sundhedsfaglig baggrund
- Har gerne en lederuddannelse eller er interesseret i at få den
- Du er en leder som tror på, at stærke resultater skabes gennem fællesskab, tværfaglighed og tillidsfulde relationer.
- Du deler overbevisningen om, at alle bidrager med værdifulde kompetencer, og at vi lykkes bedst, når vi arbejder sammen om kerneopgaven.
- Du prioriterer høj faglighed, kontinuerlig læring, medarbejdertrivsel og psykologisk tryghed – altid med borgerens behov i centrum.
- Du er en leder, der skaber følgeskab gennem tillid, dialog og tydelig retning.
- Du formår at balancere drift og udvikling, ser muligheder frem for begrænsninger og trives i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde er afgørende for at lykkes.
- Du motiveres af at udvikle medarbejdere og skabe rammerne for, at både mennesker og organisation kan lykkes.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Distriktet har locational on Gasværksvej, 9000 Aalborg. Du kommer til at referere til chefteam bestående af Stine Norlén samt assisterende funktionschef Anette Have.
Ansøgningsproces
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionschef Stine Norlén på tlf. nr. 5125 8123.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 11. august 2026 og 2. samtaler den 21. august 2026.
Der vil være testforløb inden 2. samtalen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Send ansøgning
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
www.aalborg.dk/job-og-karriere/" target="_blank" rel="nofollow noreferrer">Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Denne stilling er publiceret af www.aalborg.dk via jobnet.dk

