Hjælpemiddelbehandler Lemvig - Serviceloven & borgerkontakt

Lemvig Kommune søger en sagsbehandlende terapeut til hjælpemiddelteamet. Du skal være uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut med erfaring i myndighedsarbejde og skriftlige afgørelser. Stillingen omfatter sagsbehandling af hjælpemidler, handicapbiler og boligindretning efter serviceloven. Du arbejder selvstændigt i et team på fire terapeuter, kommunikerer både skriftligt og mundtligt med borgere og har egen bil. Ansøgningsfrist: 7. december 2026.

Sagsbehandler, kommunal stilling ved Lemvig Kommune, Region Midtjylland

  • Lemvig, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. december 2026
  • Oprettet: 19. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler, kommunal

Kunne du tænke dig at blive en del af et godt arbejdsfællesskab i et fagligt engageret team? Så kan vi tilbyde dig en fast stilling som terapeut til sagsbehandling i Lemvig Kommune. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og med tiltrædelse pr. 1. februar 2027. Du bliver en del af et team på fire terapeuter, der har myndighedsansvaret for hjælpemidler, siddestillingsanalyser, boligindretning og handicapbiler. Vi foretrækker, at du har erfaring med myndighedsarbejde, herunder udarbejdelse af skriftlige afgørelser. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at arbejde med sagsbehandling af hjælpemidler og forbrugsgoder. Samtidigt vil det være en fordel, hvis du har interesse for sagsbehandling af handicapbiler eller boligindretning efter servicelovens §§ 114 og 116.

Vi ønsker os:

  • Du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Du arbejder selvstændigt med respekt for vores teamorganisering og opgaveløsning
  • Du kan trives i et miljø, der til tider er præget af travlhed og mange bolde i luften
  • Du trives i myndighedsrollen og har lyst til at få kendskab til servicelovens §§ 112, 113, 114 og 116
  • Du er god til kommunikation både i skrift og tale i forbindelse med sagsbehandlingen og borgerkontakt, hvor du formår at inddrage borgerens ønsker indenfor lovgivningens rammer
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til journal-systemet Nexus
  • Du har egen bil, som du kan stille til rådighed

Vi tilbyder:

  • Sagsbehandling af hjælpemidler, forbrugsgoder, handicapbiler og boligindretning efter servicelovens §§ 112, 113, 114 og 116
  • En arbejdsplads med høj faglighed og tværfagligt samarbejde
  • En attraktiv stilling hvor du er selvtilrettelæggende og planlægger dine egne arbejdsopgaver ud fra den samlede opgaveløsning i teamet
  • Der er mulighed for hjemmearbejde de dage, hvor opgaverne tillader det
  • En afvekslende arbejdsdag med både administrative opgaver og borgerbesøg
  • Daglig sparring med tre engagerede terapeutkollegaer
  • Selvstændigt job med høj grad af ansvar og vid kompetence
  • Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
  • Grundigt introduktionsprogram, hvor du vil blive tilknyttet en mentor

Organisatorisk vil du være tilknyttet Visitation og Hjælpemidler i Lemvig Kommune. I Visitation og Hjælpemidler er der ansat sagsbehandlende terapeuter, visitatorer til helhedspleje, administrative medarbejdere og en afdelingsleder. Du vil blive en del af et godt tværfagligt kollegaskab, hvor faglige drøftelser, samarbejde om fælles løsninger og arbejdsglæde vægtes højt.

Vi er en arbejdsplads, der prioriterer det sociale fællesskab højt. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores arbejdsfællesskab, hvor vi vil gøre os umage med at tage dig godt ombord.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest mandag d. 7. december 2026 kl. 8.00. Samtaler afholdes onsdag den 16. december 2026.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Denne stilling er publiceret af Lemvig Kommune via jobnet.dk