Geriatriker Rønne - Komplekse patientforløb

Bornholms Hospital søger en speciallæge eller overlæge i geriatri til videreudvikling af den geriatriske funktion. Du skal varetage udredning og behandling af geriatriske patienter, deltage aktivt i etablering af dedikerede geriatriske senge og skabe helhedsorienterede forløb for en befolkning med høj gennemsnitsalder. Du arbejder i et tæt team med formaliseret samarbejde til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Stillingen omfatter ambulatorium, stuegang og vagtfunktion. Ansøgningsfrist: 9. juni 2026.

Overlæge stilling ved Bornholms Hospital - Rønne, Region Hovedstaden

  • Rønne, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 9. juni 2026
  • Oprettet: 19. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge

Vil du være med til at udvikle fremtidens geriatriske tilbud – tæt på patienterne og i et stærkt fagligt fællesskab?

Har du speciale i geriatri og lyst til at arbejde et sted, hvor din faglighed gør en tydelig forskel? På Bornholms Hospital søger vi en speciallæge i geriatri, som vil være med til at videreudvikle vores geriatriske funktion og skabe sammenhængende forløb for en befolkning med en høj gennemsnitsalder. Du vil blive del af et team på to geriatere.

Stillingen kan besættes som speciallæge eller overlæge.

Her får du mulighed for både klinisk fordybelse, faglig udvikling og tæt tværfagligt samarbejde – i en hverdag, hvor vi kender hinanden og arbejder sammen som ét team.

Hvem er vi?

Bornholms Hospital er regionens mindste akuthospital. Alle medicinske specialer er samlet i én fælles afdeling, hvilket giver særligt gode muligheder for:

  • tæt samarbejde på tværs af specialer
  • korte kommunikationsveje
  • bred klinisk erfaring og fælles ansvar

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab og en kultur præget af hjælpsomhed, engagement og faglig nysgerrighed.

Om stillingen

Du bliver en vigtig del af vores geriatriske team, og du får en viktig rolle i både drift og videreudvikling af området sammen med vores nuværende geriatriske overlæge.

Dine hovedopgaver vil bl.a. være:

  • Udredning og behandling af ambulante og indlagte geriatriske patienter, primært på hovedfunktionsniveau
  • Aktiv deltagelse i den igangværende udvikling af den geriatriske funktion, herunder etablering og videreudvikling af dedikerede geriatriske senge
  • Medansvar for at skabe målrettede og helhedsorienterede forløb for en bornholmsk population med høj gennemsnitsalder og ofte kompleks komorbiditet
  • Varierede opgaver med ambulatorium, stuegang og vagtfunktion, som giver en afvekslende og fagligt bred hverdag

Samarbejde og fagligt netværk

Du bliver ikke alene. Vi har et tæt og formaliseret samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som giver:

  • Faglig sparring med erfarne geriatriske kollegaer
  • Mulighed for videndeling og fælles udvikling
  • Adgang til et stærkt fagligt bagland

Derudover har vi aftaler med bagvagter fra Rigshospitalet og Bispebjerg, så du altid har mulighed for at konferere i kompleks situationer.

Oplæring, kvalitet og arbejdsmiljø

Vi lægger stor vægt på, at du er godt klædt på og tilbyder derfor:

  • Grundig introduktion og følgevagter
  • Ophold i børneakutmodtagelse
  • Kurser i hjertestopbehandling og behandling af kritisk syge børn

Du får desuden:

  • En vigtig rolle i kvalitetsudvikling inden for geriatrien
  • Mulighed for at præge arbejdsgange og patientforløb
  • En vejlederrolle, hvor du bidrager til både faglig og social trivsel
  • Deltagelse i to daglige tværfaglige konferencer

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er speciallæge i geriatri
  • Motiveres af at arbejde med komplekse, ældre patienter
  • Har lyst til at være med til at udvikle en geriatrisk funktion i vækst
  • Trives i et mindre hospital med tæt samarbejde
  • Engagerer dig i uddannelsen af vores yngre læger
  • Bidrager aktivt til et godt og trygt arbejdsmiljø

Hvad tilbyder vi?

  • Billig lejebolig tæt på hospitalet i op til 12 måneder
  • Aktiv personaleforening med sociale arrangementer og træning
  • En hverdag tæt på strand, skov og bornholmsk natur
  • Et meningsfuldt job med høj faglig kvalitet, indflydelse og balance

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen kan, afhængigt af dine kvalifikationer, besættes som overlæge eller speciallæge.

Som speciallæge ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Som overlæge ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstaden er du vagtforpligtet. Ansættes du som overlæge, skal du godkendes i henhold til Region Hovedstadens vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestilling.

Det er desuden en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.

  • Stillingen er 37 timer pr. uge inkl. 1 ugentlig bagvagt.
  • Tiltrædelse senest

    1. oktober 2026

    eller efter aftale.

  • Mulighed for pendling

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 9. juni 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25, enten på BOH eller virtuelt.

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til geriatrisk overlæge Pedro Prado del Cid på pedro.jose.pardo.del.cid@regionh.dk eller cheflæge Diana Utech Kaiser på tlf. 38 67 19 26

Nysgerrig på jobbet og livet på øen

Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm:

Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Denne stilling er publiceret af Bornholms Hospital via jobnet.dk