Genomforsker København S - Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen søger en generalist til Nationalt Genom Center med interesse for forskning, internationalt samarbejde og personlig medicin. Du varetager sagsbehandling, koordinerer projekter og yder sekretariatsbetjening i en alsidig rolle. Erfaring fra offentlig myndighed, sundhedsvæsen eller forskningsinstitution er ønsket. Du skal være selvstændig, fleksibel og dygtig til at kommunikere på dansk og engelsk. Ansøgningsfrist: 21. maj 2026.

Fuldmægtig stilling ved Sundhedsdatastyrelsen - København S., Region Hovedstaden

  • København S., Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. maj 2026
  • Oprettet: 28. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig


Vil du arbejde med udviklingen af rammerne for personlig medicin i en rolle med mange forskelligartede opgaver? Og trives du med at koordinere komplekse samarbejder og omsætte faglig viden til konkrete løsninger? Så er det måske dig, vi leder efter.

En organisation på vej mod noget nyt

Sundhedsdatastyrelsen bliver fra 2027 en del af Digital Sundhed Danmark sammen med sundhed.dk, MedCom og en række fælles nationale it-opgaver fra regionerne. Digital Sundhed Danmark bliver en landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Organisationen skal sikre fælles retning, bedre brug af sundhedsdata og udvikling af digitale løsninger, der understøtter borgere og sundhedsprofessionelle i hele landet. Etableringen betyder nye kollegaer, samarbejder og muligheder i et stærkt fagligt fællesskab.

Om Nationalt Genom Center

Nationalt Genom Center er en sektion i Sundhedsdatastyrelsen. Vores opgave er at indsamle data om danskernes genomer i en sikker national infrastruktur, stille værktøjer og data til rådighed for læger og forskere samt bidrage til at fremme ny viden om personlig medicin i ind- og udland. Målet er at gøre Danmark til et af de førende lande på området til gavn for behandling og forebyggelse af alvorlige og livstruende sygdomme.

Du kan finde mere information om Nationalt Genom Center her: www.ngc.dk.

Din hverdag hos os

Du får en central rolle i sektionen med at understøtte ledelse og kollegaer med opgaver indenfor både administration og sekretariatsbetjening som koordinering af nationale og internationale projekter inden for personlig medicin.

Du bliver en del af en alsidig og tempofyldt sektion under fortsat udvikling, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Der er tale om en stilling, hvor opgaverne er mange og forskellige, og hvor det er afgørende, at du med sikker hånd får løst opgaverne både hurtigt, selvstændigt og med høj kvalitet.

Jobbet har en bred opgaveportefølje med mange kontaktflader på alle niveauer. Det er derfor vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter at indgå i et team. Der vil løbende være drifts- og udviklingsopgaver af forskellige karakter og omfang, som du vil skulle bistå med at løfte.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet at besvare henvendelser fra og indgå i dialog med forskere, øvrige samarbejdspartnere og interessenter. Du bidrager desuden til koordinering af forsknings- og udviklingsopgaver i krydsfeltet mellem faglige, tekniske og administrative funktioner.

Herudover skal du varetage sagsbehandling, herunder udarbejdelse af indstillingsnotater og beslutningsoplæg samt løbende journalisering. Du vil kunne fungere som projektleder på mindre udviklingsopgaver og -processer internt i organisationen og deltage i dialog med internationale partnere samt indgå i internationale samarbejder. Endelig vil stillingen indebære klassisk sekretariatsbetjening, såsom udarbejdelse af dagsordener, mødereferater og lignende administrative opgaver.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er generalist som fx cand.scient.pol., cand.scient.san.publ., cand.scient. eller lignende. Du behøver ikke være erfaren, men vi ser gerne at du har nogle års erfaring fra fx en offentlig myndighed, sundhedsvæsnet eller en forskningsinstitution.

Stillingen har et bredtfavnende fokus, hvorfor det er vigtigt for os, at du trives med at påtage dig forskelligartede opgaver, hvor det er nødvendigt. Du skal både varetage kompleks sagsbehandling, projektopgaver og mere administrative opgaver. Derfor er gåpåmod og gode koordineringsevner vigtig for din succes i stillingen. Du skal kunne forstå komplekse problemstillinger, skabe fremdrift på tværs af mange interessenter og bidrage til løsninger, der fungerer i praksis. Herudover søger vi dig, som er fleksibel i din tilgang til dit arbejde. Du skal løbende kommunikere og koordinere opgaver på tværs af sektionen og relevante interessenter, hvilket sætter høje krav til dine samarbejdsevner.

Derudover er det en fordel, hvis du er professionel, præcis og overbevisende i din skriftlige og mundtlige kommunikation på både dansk og engelsk over for såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Du er serviceminded, tillidsvækkende og trives i en afvekslende hverdag med både store og små opgaver. Du har erfaring med sekretariatsbetjening, administrativt arbejde og projektarbejde og besidder gerne kendskab til genetik, sundhedsforskning, life science og/eller det danske sundhedsvæsen. Det er en fordel, hvis du også har du interesse for – eller erfaring med – teknisk komplekse samarbejder og tværgående projektkoordinering. Du bidrager med godt humør og god energi og arbejder nysgerrigt, selvstændigt og struktureret.

Da du vil blive ansat i en styrelse i forandring, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde struktureret i et omskifteligt miljø og kan drive forandringsprocesser sikkert til dørs. Du skal være god til at fokusere på muligheder og løsninger frem for udfordringer og kunne oversætte forskelligartede aktørers behov til konkrete løsninger, der virker i praksis. Og vigtigst af alt: Du er samarbejdsorienteret og imødekommende både i dine interne relationer og i dialogen med forskelligartede eksterne aktører såvel nationalt som internationalt.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et alsidigt job i en organisation under udvikling med engagerede kollegaer, som alle brænder for at gøre noget godt for patienter og forskere i det danske sundhedsvæsen. Du får en vigtig rolle i et område med storpolitisk og faglig bevågenhed og med en bred kontaktflade til kolleger, ledere og mange eksterne samarbejdspartnere.

Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 10 minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Vi har rigelige gratis parkeringspladser.

Det sociale samvær vægtes højt i styrelsen, og vi har en aktiv personaleforening med en række klubber såsom løbeklub og vinklub. Der er endvidere fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane, som står til rådighed for styrelsens medarbejdere.

Vi er ikke lønførende, men vi værner om vores arbejdstid. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde, men vi vægter også tilstedeværelse med kolleger højt, fordi det giver bedre betingelser for faglig sparring, vidensdeling og samarbejde.

Om ansættelsen

Afhængigt af dine erfaringer og kvalifikationer bliver du ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

Vi har røgfri arbejdstid.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Mette Bruun Kolbye på telefon 24 78 03 83 eller specialkonsulent Rikke Korshøj Andersen på telefon 23 82 39 89.

Er du interesseret?

Klik på “søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23. Du kan læse mere om os på www.sundhedsdatastyrelsen.dk.

Ansøgningsfristen er den 21. maj 2026.

Denne stilling er publiceret af Sundhedsdatastyrelsen via jobnet.dk