Fysioterapeut Taastrup - Genoptræningsplan & funktionel træning
Høje-Taastrup Kommune søger en fysioterapeut til Torstorp Rehabiliteringscenter. Du skal planlægge og gennemføre målrettede træningsforløb, indgå i tværfagligt samarbejde og koordinere borgerforløb. Rollen kræver overblik, initiativ og evne til at kommunikere professionelt på tværs af faggrupper. Du arbejder 37 timer ugentligt i et team med ergoterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Ansøgningsfrist: 16. april 2026.
Fysioterapeut stilling ved Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden
- Høje-Taastrup, Region Hovedstaden
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 1. april 2026
- Ansøgningsfrist: 16. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut
Brænder du for rehabilitering, tværfagligt samarbejde og for at gøre en reel forskel for borgere i et rehabiliteringsforløb? Så er det måske dig, vi søger til vores team på Torstorp Rehabiliteringscenter.
En af vores dygtige kollegaer har søgt nye udfordringer – og nu leder vi efter en fysioterapeut, der kan tage stafetten videre og bidrage med faglighed, overblik og engagement.
Om stillingen
Du indgår i et team bestående af:
- 2 fysioterapeuter
- 2 ergoterapeuter
- 2 sygeplejersker
- Et team af social- og sundhedsassistenter samt 1 social- og sundhedshjælper
Din rolle som fysioterapeut
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Planlægge og gennemføre målrettede træningsforløb
- Indgå aktivt i borgerens hverdagsrehabilitering
- Koordinere borgerforløb og sikre den røde tråd
- Samarbejde tæt med kollegaer på tværs af faggrupper og sektorer
- Varetage dialog med eksterne samarbejdspartnere i kommunen
Vi modtager primært borgere med genoptræningsplan efter hospitalsophold, hvor terapeuterne har et tæt fagligt følgeskab.
Et job med variation, fællesskab og mening
- Tværfaglige møder, status- og udskrivningsmøder
- Tæt samarbejde med kommunens øvrige terapeuter
- Opgaver, der både rummer klassisk fysioterapi og kræver fleksibilitet og helhedsblik
Vi arbejder ud fra en fælles tilgang, hvor alle faggrupper er aktivt deltagende i borgernes hverdag. Det betyder, at vi hjælper hinanden på tværs og er til stede dér, hvor borgeren har behov – også i de nære og grundlæggende daglige aktiviteter.
I de travle morgentimer er vi alle på gulvet for at sikre en god start på dagen for borgerne. Det kræver, at du trives i en praksis, hvor samarbejde og fælles ansvar er i centrum.
En arbejdsplads i udvikling
Vi tilbyder
- Stor grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af din hverdag
- Et individuelt tilpasset introduktionsprogram – også til nyuddannede
- Engagerede og imødekommende kollegaer
- Fast stilling på 37 timer/uge (eller efter aftale)
- Fri i weekenden
- Oplæring i omsorgssystemet Cura (med lokale superbrugere)
Vi søger dig, som
- Kan bevare overblik og tage ansvar i komplekse forløb
- Trives i en koordinerende rolle og tager naturligt initiativ
- Kommunikerer tydeligt og samarbejder professionelt på tværs
- Trives i en hverdag, hvor du er tæt på borgerne og deltager aktivt i deres daglige funktioner
- Møder både borgere og kollegaer med engagement og godt humør
- Har gåpåmod – også når tingene ikke går helt som planlagt
Vil du være med?
Hvis du vil være en del af et rehabiliteringscenter, hvor faglighed, samarbejde og borgerens mål er i centrum – så glæder vi os til at høre fra dig.
Praktiske oplysninger
- Jobbet er 37 timer om ugen eller efter aftale.
- Ansættelse pr. 1. juni 2026.
- Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.
- I forbindelse med ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelse.
Ansøgningsfrist torsdag 16. april 2026
Vi afholder samtaler i uge 17.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du har spørgsmål
Majbrith på 29 31 90 35
Denne stilling er publiceret af Høje-Taastrup Kommune via jobnet.dk

