Frostafdeling Kundeservice Aarhus - Vareopfyldning
Inco Aarhus søger en ny kollega til frostafdeling. Du skal sikre, at afdelingen fremstår salgsklar og velopfyldt, yde kundeservice, håndtere vareopfyldning og lagerstyring samt bidrage til salg. Du er positiv, serviceminded og arbejder struktureret med sans for orden. Erfaring fra detailhandel eller foodservice er en fordel. Ansøgningsfrist: 27. juli 2026.
salgsassistent stilling ved INCO CC AARHUS, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. juli 2026
- Oprettet: 29. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for salgsassistent
Vil du have et selvstændigt job med ansvar, kundekontakt og en aktiv hverdag? Så er du måske vores nye kollega i INCO Aarhus‘ store og velassorterede frostafdeling.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en vigtig del af den daglige drift i vores populære og travle frostafdeling. Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Sikre, at afdelingen altid fremstår salgsklar, velopfyldt og indbydende.
- Yde professionel og imødekommende kundeservice.
- Vareopfyldning, lagerstyring og vareoptimering.
- Datokontrol og vareoptælling.
- Bidrage til salg og markedsføring i afdelingen.
Hvem er du?
Du er en positiv og serviceminded person, som trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt. Samtidig er du en god kollega, der gerne giver en hånd med, når der er brug for det. Vi forestiller os, at du:
- Er udadvendt, energisk og har et godt humør.
- Arbejder struktureret og har sans for orden.
- Er fleksibel og trives i en travl hverdag.
- Kan lide fysisk arbejde og ikke er bange for tunge løft.
- Er komfortabel med kortere arbejdsopgaver på frostlageret.
Har du erfaring fra detailhandel eller foodservice, er det en fordel – men det vigtigste er, at du har lysten til at lære og engagere dig i dit arbejde.
Derfor skal du vælge INCO Aarhus
Hos INCO Aarhus bliver du en del af en moderne fødevaregrossist med stolte traditioner og et stærkt fællesskab. Vi leverer kvalitetsvarer til restauranter, caféer, kantiner og andre professionelle køkkener – og vi ved, at dygtige medarbejdere er nøglen til vores succes.
Vi tilbyder:
- Et alsidigt og selvstændigt job med stor indflydelse på din arbejdsdag.
- Gode kolleger, et stærkt samarbejde og en social arbejdsplads, hvor vi prioriterer fællesskabet med personalearrangementer og aktiviteter.
- En lækker kantineordning med morgenmad, frokost og frugtordning.
- Fordelagtige personaleindkøb med gode rabatter på vores store udvalg af kvalitetsvarer.
- Attraktive arbejdstider – senest fri kl. 17 på hverdage og kl. 14 i weekenden.
- Ordnede forhold, gode personalegoder og et arbejdsmiljø, vi er stolte af.
- Mulighed for faglig udvikling og ansvar.
Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send fluks din ansøgning og CV til os. Vi behandler nemlig ansøgninger løbende og lukker jobopslaget ned, når vi har den rette kandidat.
Denne stilling er publiceret af INCO CC AARHUS via jobnet.dk


