Forskersamarbejde Sociologi København - Videnskabssociologi
Sociologisk Institut søger studerende til projektet ‘Global North-South Disparities in Science’. Du skal assistere med opsætning af spørgeskemaer, transskribering af interviews og kodning af datasæt. Ideel kandidat er i slutningen af bachelor eller på kandidatuddannelse i sociologi, økonomi eller statskundskab med interesse for videnskabssociologiske spørgsmål og erfaring med kvalitative eller kvantitative metoder. Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder med cirka 10 timers ugentligt arbejde. Ansøgningsfristen er 20. april 2026.
Studentermedhjælp stilling ved KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND - Kbh. K, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 1. april 2026
- Ansøgningsfrist: 20. april 2026
- Deltid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp
Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, søger en eller flere studerende til projektet ’Global North-South Disparities in Science’ til besættelse hurtigst muligt. Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer.
Introduktion til forsknings projektet
Videnskaben er i stigende grad en global aktivitet med deltagelse af forskere fra hele verden. Forskningens internationalisering omtales ofte som en vigtig forudsætning for global velstand og økonomisk udvikling, men nylig evidens peger samtidigt på voksende, globale uligheder i forskeres muligheder, indflydelse og adgang til ressourcer. I dette projekt sætter vi fokus på tre centrale karakteristika ved det støt voksende internationale forskningssystem, som både øger forbindelsen mellem forskere på tværs af landegrænser og samtidigt fører til nye globale uligheder i produktionen af forskningsbaseret viden, nemlig: forskningssamarbejde, forskermigration og international vidensdeling. Projektet ledes af Lektor Mathias Wullum Nielsen og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Du kan læse mere om projektet her: https://dff.dk/hvad-har-vi-stoettet/forskerportraetter/sapere-aude-portraetter/eksterne-personer/dff-forskningsledere-2023/mathias-wullum-nielsen/
Dit arbejde vil bestå i at assistere med følgende opgavetyper:
- Opsætning af online-spørgeskemaer og koordinerings-arbejde i relation hertil.
- Transskribering af kvalitative interviews
- Hjælp med manualkodning og datarens af store bibliometriske datasæt
- Nedhentning af CV’er og kodning af disse med henblik på karriereanalyser
Dine kvalifikationer og muligheder
Vi forestiller os at, du er i slutningen af din bacheloruddannelse eller på din kandidatuddannelse i sociologi, økonomi, statskundskab eller lignende, og har interesse for videnskabssociologiske spørgsmål, samt erfaring med kvalitative og/eller kvantitative forskningsmetoder.
Vi tilbyder:
- Et spændende, omskifteligt og lærerigt job, hvor du får tæt kontakt til projekt-teamet bestående af Adjunkt Andrew C. Herman, PhD-studerende Ting Xiao, og Lektor Mathias Wullum Nielsen.
- Et indgående indblik i projekt-relateret sociologisk forskningsarbejde
- Engagerede og gode kolleger, der bidrager til en attraktiv arbejdsplads
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35. Timelønnen udgør minimum 142,97 kr. (1. november 2025-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser. Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.
Ansættelsesdato:
Start hurtigst muligt
Ansøgning
Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg online” nederst på siden. Send ansøgningen i Adobe PDF eller Word format. Ansøgningen skal skrives på dansk eller engelsk og indeholde følgende bilag:
- Ansøgningsbrev (max. 1/2 side)
- CV (angiv e-mail og telefon nummer)
- Dokumentation for igangværende uddannelse (indskrivningsbevis og karakterudskrift)
Ansøgningsfristen er d. 20. april
2026 kl. 23:59.
En arbejdsplads med diversitet
Københavns Universitet er engageret i sin stræben efter faglig excellence til lige muligheder for alle ansatte og til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset personlig baggrund, køn, seksuel orientering, alder, handicap, etnicitet mv. Læs mere om Københavns Universitet arbejde med diversitet (HRS4R HR Excellence in Research) her: https://employment.ku.dk/working-at-ucph/eu-charter-for-researchers/
Kontaktinformation
Information om stillingen kan fås hos Lektor Mathias Wullum Nielsen, e-mail: mwn@soc.ku.dk.
Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås hos HR Søndre, e-mail: HR-SOENDRE@adm.ku.dk angiv venligst sagsnummer 2203-1653/26-2B ved henvendelse. Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter fristen vil ikke blive taget i betragtning.
Denne stilling er publiceret af KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND via jobnet.dk


