Forsker Missed Nursing Care - Psykiatri Aarhus
Region Midtjylland søger en sygeplejerske med kandidatgrad til et nationalt ph.d.-stipendium om Missed Nursing Care i psykiatrien ved Aarhus Universitetshospital. Du skal udføre selvstændig forskning, validere spørgeskemaet MissCare-P og gennemføre ph.d.-uddannelsen med kvalitativ og kvantitativ metode. Krævet er engelsk på B-niveau, selvstændig arbejdsgang og villighed til rejseaktivitet på tværs af regioner. Ansøgningsfrist: 4. juni 2026.
Forskningsassistent, sundhedsvidenskab stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 4. juni 2026
- Oprettet: 15. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Forskningsassistent, sundhedsvidenskab
Vi søger en ambitiøs ph.d.-studerende til et nationalt forskningsprojekt om manglende sygepleje (missed nursing care) i psykiatrien. Stillingen indebærer ansættelse som forskningsassistent i de første 3 måneder, hvorefter du overgår til en 3-årig fuldtids ph.d.-stilling. Som forskningsassistent vil du bidrage til valideringen af spørgeskemaet MissCare-P, som skal anvendes i det efterfølgende ph.d.-projekt, og du vil skulle udarbejde protokol til indskrivelse på ph.d.-uddannelsen.
Om projektet
Du vil indgå i en erfaren forskergruppe, der aktuelt arbejder med at tilpasse og validere MissCare-spørgeskemaet til en psykiatrisk hospitalkontekst. Vi søger derfor en ph.d.-studerende, som har mod på at arbejde med både kvalitativ og kvantitativ metode, og som interesserer sig for psykiatrisk sygepleje.
Hvem er vi?
Afdelingen ledes af en cheflæge og chefsygeplejerske og består af tre sengeafsnit, to ambulante klinikker samt en forskningsenhed. Som ph.d.-studerende bliver du ansat i Forskningsenheden, en afdeling med ca. 30 ansatte under ledelse af læge og lektor Ole Köhler-Forsberg, og med sygeplejerske og professor Rikke Jørgensen som hovedvejleder.
Dine opgaver som ph.d.-studerende er, at
- udføre selvstændig forskning, herunder projektledelse, under kyndig vejledning
- gennemføre ph.d.-uddannelsen ved Aarhus Universitet, Health i overensstemmelse med gældende krav: (undervise og vejlede studerende, deltage i ph.d.-kurser svarende til 30 ECTS credits, deltage i journal clubs, ophold i et andet forskningsmiljø i udlandet (minimum én sammenhængende måned), deltage i ph.d.-dagen på Aarhus Universitet)
- etablere samarbejde med psykiatriske afdelinger i alle regioner med henblik på rekruttering af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til projektet.
- indsamle og analysere kvalitative og kvantitative data. De kvalitative data indsamles i form af individuelle interviews med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fra de deltagende hospitaler og de kvantitative data i form af MissCare-P spørgeskemaet
- formidle forskningsresultaterne ved nationale og internationale konferencer
- publicere i fagfællebedømte internationale videnskabelige tidsskrifter.
Vi søger en
- sygeplejerske med kandidatgrad
- med gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt svarende til Engelsk B niveau
- med erfaring med forskning (f.eks. som forskningsassistent eller videnskabelige publikationer) er en fordel, men ikke et krav
- der arbejder selvstændig, struktureret og samarbejdsorienteret
- med gode kommunikative evner
- med villighed til rejseaktivitet på tværs af regioner.
Vi tilbyder
- en forskeruddannelse i et stærkt klinisk og akademisk tværfagligt forskningsmiljø
- et studiemiljø og kontorplads sammen med andre ph.d.-studerende og forskere
- et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper hinanden, der er god kommunikation, plads til humor og sociale arrangementer
- tæt sparring med en faglig og metodisk stærk forskningsgruppe og vejledergruppe med forskere fra både Danmark og udlandet.
Finansiering
Ansættelsesstart er den 1. september 2026. Ansøgningsfrist er d. 4. juni 2026. Du skal indsende en motiveret ansøgning og et CV. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor i psykiatrisk sygepleje og hovedvejleder Rikke Jørgensen på rikkjo@rm.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk
Andre job som forskningsassistent, sundhedsvidenskab
- Biomarkør-forsker Køge - Region Sjælland deltid
- Psykiatrisk Center København søger 1-2 forskningsassistenter til forskning i selvmordsforebyggelse, 37 timer om ugen i 1 år
- Forsker til eliteforskningscenteret CITCO
- Sundhedsforskning GDPR-specialist Aabenraa - Sygehus
- Endokrinologi Laborant - Spermaanalyse Herlev

