Forretningsleder Næstved - Affaldplus strategi
Affaldplus søger en erfaren teamleder til forretningsudvikling og formidling med solid personaleledelseserfaring og projektledelseskompetencer. Du skal lede et fagligt stærkt team på 9 medarbejdere, implementere koncernstrategi og skabe fremdrift i komplekse udviklingsprojekter på tværs af organisationen. Akademisk uddannelse og erfaring med strategiimplementering forudsættes. Ansøgningsfrist: 10. april 2026.
Teamleder stilling ved I/S Affaldplus - Næstved, Region Sjælland
- Næstved, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 20. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 10. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Teamleder
Vil du stå i spidsen for et stærkt specialistteam og være med til at omsætte strategi til handling i en organisation med en vigtig samfundsopgave?
AffaldPlus står midt i en ambitiøs, strategisk og organisatorisk udvikling. Derfor søger vi en erfaren og relationsstærk teamleder til forretningsudvikling, formidling og kommunikation, som kan samle fagligheder, skabe fremdrift i komplekse udviklingsopgaver og være med til at omsætte vores koncernstrategi til konkrete resultater – blandt andet gennem stærk kommunikation og formidling både internt og eksternt.
Som teamleder får du en central rolle i organisationen og bliver en vigtig drivkraft i arbejdet med strategi, projekter og udvikling på tværs af AffaldPlus.
Om teamet
Teamet består af 9 medarbejdere:
- 4 formidlere
- 3 kommunikationskonsulenter
- 1 forretningsudvikler
- 1 ledelseskonsulent
Det er et fagligt stærkt og erfarent team med stor selvstændighed og høj faglig stolthed. Teamet arbejder bredt med strategisk udvikling, projektledelse, kommunikation, undervisning og formidling – blandt andet i YderZonen – og bidrager både til drift, udvikling og kulturel forankring på tværs af organisationen.
Din rolle
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- være projektleder for implementeringen af AffaldPlus’ koncernstrategi
- sikre fremdrift i strategiske initiativer og projekter på tværs af organisationen
- udvikle og implementere en fælles projektstyringsmodel for AffaldPlus
- prioritere projekter og indsatser på et gennemsigtigt og strategisk grundlag
- bidrage til forretningsudvikling og nye initiativer
- skabe struktur, retning og sammenhæng i arbejdet i Stab og Forretningsudvikling
- være faglig sparringspartner på projekter og udviklingsindsatser
Du vil arbejde tæt sammen med direktion, chefgruppe og projektledere i organisationen og være med til at sikre, at strategiske mål bliver omsat til konkrete handlinger.
Ledelse af stærke fagligheder
Dine ledelsesopgaver omfatter blandt andet:
- personaleledelse og udvikling af teamets medarbejdere
- faglig sparring og understøttelse af projekter
- at skabe et miljø præget af tillid, samarbejde og tydelige prioriteringer
- at sikre sammenhæng mellem teamets arbejde og organisationens strategiske retning.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- har solid erfaring med personaleledelse – og gerne en lederuddannelse
- har erfaring med at lede specialister eller akademiske medarbejdere
- har erfaring med projektledelse, projektudvikling eller projektporteføljer
- har arbejdet med strategiimplementering og organisationsudvikling
- kan skabe struktur, overblik og fremdrift i komplekse sammenhænge
- er en stærk kommunikator, der kan formidle retning og skabe engagement
- har forståelse for – eller erfaring med – kommunikation og formidling som faglig disciplin
Din uddannelsesbaggrund er akademisk – det kan være samfundsvidenskabelig, humanistisk eller lignende – men vigtigst er dine ledelseskompetencer og erfaring med udviklingsarbejde.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den offentlige sektor eller offentligt ejede organisationer, men det er ikke et krav.
Vi lægger særlig vægt på, at du
- er tillidsskabende og relationsstærk
- kan skabe retning og prioritering i en organisation med mange fagligheder
- har god dømmekraft og kan balancere drift og udvikling
- kan omsætte strategiske mål til konkrete handlinger
- er en tydelig kulturbærer med blik for både mennesker og opgaver
Vi tilbyder
Du får blandt andet:
- en centralt placeret lederrolle med stor strategisk betydning
- mulighed for at præge udviklingen af både Stab og Forretningsudvikling og hele koncernen
- et fagligt stærkt og engageret team
- tæt samarbejde med direktion og øvrige chefer
- en organisation med stor betydning for den grønne omstilling.
AffaldPlus arbejder ud fra den tredobbelte bundlinje og udvikler miljømæssigt stærke affaldsløsninger med fokus på både økonomi, miljø og sociale hensyn.
Du får gode ansættelsesforhold, en aktiv personaleforening samt mulighed for blandt andet yoga, coretræning og brug af motionsrum sammen med kolleger.
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og din faglige organisation. Arbejdspladsen er på vores hovedkontor i Næstved.
Ansættelsesproces
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Denne stilling er publiceret af I/S Affaldplus via jobnet.dk


