Familiekoordinator Fredericia - Børnefaglig specialisering
Fredericia Kommune søger en overgangskoordinator til Familieafdelingen – Unge. Du skal understøtte børne- og ungerådgivernes arbejde og sikre koordineret indsats for unge i udsatte positioner. Opgaverne omfatter sagsgennemgang, kvalificering af undersøgelser og implementering af nye arbejdsgange. Du skal have inddragende tilgang, helhedsorienteret perspektiv og erfaring med DUBU og ICS. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.
Socialrådgiver stilling ved Fredericia Kommune, Region Syddanmark
- Fredericia, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 16. august 2026
- Oprettet: 14. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver
Er du klar til at udfordre dig selv – både fagligt og personligt – gennem meningsfulde og spændende opgaver?Vil du gøre en forskel for unge og deres familier i udsatte eller sårbare positioner og være en hjælpsom og støttende samarbejdspartner?Er du den kollega, som andre glæder sig til at møde ind til?Så er du heldig! Vi søger en overgangskoordinator til en nyoprettet stilling i Familieafdelingen – Unge.
Din rolle som overgangskoordinator
Din primære opgave er at understøtte børne- og ungerådgivernes arbejde med de unge og sikre, at alle relevante ressourcer kommer i spil, så vi som samlet kommune, kan hjælpe den enkelte unge godt på vej mod et selvstændigt voksenliv. Derfor vil der være fokus på løbende samarbejde med vores kolleger på alle relevante dele af voksenområdet, samt en løbende opmærksomhed på de unge, som har brug for den koordinerede indsats.
Som overgangskoordinator er du desuden fast medlem af styregruppen for samarbejdet om overgangen fra ung til voksen, og du deltager fast i overgangsmøderne.
Opgaverne varierer over tid og kan blandt andet være at
- forestå sagsgennemgange
- kvalificere børnefaglige undersøgelser og afdækninger
- kvalificere indstillinger til børne- og ungeudvalget og Ungdomskriminalitetsnævnet
- deltage i gruppemøder og faglig sparring
- implementere nye arbejdsgange.
Alle opgaver har det fælles formål at skabe klarhed om rådgivernes arbejdsopgaver og understøtte en lovmedholdelig, økonomisk ansvarlig og systematisk sagsbehandling på tværs af hele Familieafdelingen – Unge.
Målet er at understøtte og vejlede rådgiverne til at kunne give den bedst mulige sagsbehandling til hver enkelt ung, som Familieafdelingen – Unge er i kontakt med. Det skal bidrage til, at de unge opnår de bedste forudsætninger for at begå sig på egen hånd eller med minimal støtte, når de fylder 18 år.
Familieafdelingen – vores organisering og arbejde
Vores kerneopgave er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der i en periode er i vores faglige hænder. Vores arbejde tager afsæt i Barnets Lov, og vi har et stærkt fokus på inddragelse og hjælpsomhed.
Vores tilgang
Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at den professionelles relationskompetence er et fundament for en respektfuld, inddragende og saglig kontakt. Vi arbejder aktivt med børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse: HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. Læs mere her: Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune.
Langvarige og holdbare løsninger opnås bedst, når netværket og de professionelle samarbejder om indsatsen for barnet. Derfor arbejder vi aktivt med inddragende netværksmøder og familierådslagninger, som vi er i fuld gang med at implementere.
Det faglige:
Det sociale/kollegiale:
Vi vægter i særlig grad, at du:
Har en inddragende og relationel tilgang
Kan arbejde helhedsorienteret og tværgående
Kan skabe struktur og overblik i opgaveløsningen
Har blik for sammenhængen mellem faglighed og økonomiDu har en økonomisk bevidsthed i opgaveløsningen og sikrer, at faglighed og økonomi går ”hånd i hånd”. Du har erfaring med at arbejde i DUBU og anvende ICS som din faglige forståelsesramme.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads, i en kommune der arbejder ud fra et grundlag om at vi gør det for Fredericia, vi gør det sammen og vi gør det ordentligt – se vores ledelses- og medarbejdergrundlag: https://www.fredericia.dk/sites/default/files/edoc_files/5363267_Ledelses-%20og%20medarbejdergrundlag%20for%20fredericia%20kommune.pdf
- En familieafdeling i rivende udvikling, der investerer i faglig kvalitet, tværgående samarbejde og er drevet af at gøre en reel forskel i barnets og den unges liv.
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på tidlig indsats, fællesskaber og løsninger, der skaber varige positive forandringer.
- En arbejdsplads med højt til loftet, kort vej til sparring og masser af faglig energi, hvor du bliver en del af et team med høj trivsel og fagligt dygtige og engagerede medarbejdere
- En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver samt mulighed for faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
- Et veltilrettelagt introforløb med oplæring i interne arbejdsgange samt nærværende og respektfuld ledelse, som tager del i ansvaret og giver vejledning
- Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne kalder på det.
Vil du vide mere
Løn og ansættelsesforhold
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om stilling på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse senest 1. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler
Send din ansøgning online – anvend browseren ChromeFredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
Denne stilling er publiceret af Fredericia Kommune via jobnet.dk

