Socialrådgiver handicapydelser Brabrand - Aarhus Kommune

Socialrådgivere og socialformidlere med særlig viden og interesse for handicapkompenserende ydelser søges til Center for Børn, Unge og Familier i Aarhus Kommune. Du skal have uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler og erfaring med myndighedsarbejdet på børneområdet. Du arbejder relationelt, træffer afgørelser om kompensationsydelser og yder råd og vejledning til familier. Tværfagligt samarbejde og strukturering af arbejdstid mellem familiekontakt og dokumentation er centrale. Ansøgningsfrist: 17. august 2026.

Socialrådgiver stilling ved Aarhus Kommune - Brabrand, Region Midtjylland

  • Brabrand, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 5 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 17. august 2026
  • Oprettet: 9. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver

Vil du gøre en forskel for børn, unge og deres familier – og trives du i et tværfagligt miljø, hvor du hver dag bringer både dine faglige og relationelle kompetencer i spil? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi søger socialrådgivere og socialformidlere til vores distriktsrådgivning med stærke relationelle kompetencer og særlig viden om eller interesse for handicapkompenserende ydelser.

Du vil få en central rolle i at sikre, at børn og unge med handicap og deres familier får den råd og vejledning og støtte, som de har behov for, så de oplever de bedst mulige betingelser i hverdagen. Vi søger kollegaer, der kan omsætte stærke juridiske og socialfaglige kompetencer til en praksis, hvor dialog, anerkendelse og samarbejde med familierne er i centrum.

Center for Børn, Unge og Familier

Relationel velfærd er vores fælles faglige fundament. Vi tager afsæt i barnets og familiens ønsker, håb og drømme og møder dem med et helhedsorienteret og ressourcefokuseret blik. Sammen med familierne arbejder vi for at skabe bæredygtige løsninger gennem tværfagligt samarbejde og med fokus på stærke fællesskaber.

Vi er organiseret i lokalforankrede, tværfaglige teams med medarbejdere, der har særlige kompetencer inden for børn, unge, familiebehandling, specialpædagogik og handicapkompenserende ydelser. Medarbejdere med specialiserede kompetencer indgår desuden i faglige spor på tværs af teams og afdelinger, hvor vi sammen udvikler og vedligeholder vores specialiserede viden.

Hos os får du et alsidigt og meningsfuldt job med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et engageret tværfagligt team med dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Vi prioriterer en god opstart. Derfor får du et grundigt introduktionsprogram, som giver dig et solidt kendskab til lovgivningen, organisationen og vores faglige praksis. I den første tid får du tæt ledelsesmæssig sparring, og løbende har du adgang til supervision samt ugentlige teammøder med faglig drøftelse af sager.

Vi tilbyder desuden en fleksibel arbejdsplads med stor frihed til at tilrettelægge din opgaveløsning, herunder mulighed for hjemmearbejde. Et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab er værdier, vi prioriterer højt.

Et arbejde i Center for Børn, Unge og Familier er alsidigt, du vil bl.a.: 

  • Løbende inddrage børn, forældre og netværk i opgaveløsningen med udgangspunkt i familiens ønsker, håb og drømme for forandring.
  • Håndtere underretninger.
  • Udarbejde screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser.
  • Deltage på netværksmøder.
  • Yde råd og vejledning til familier.
  • Iværksætte tidligt forebyggende indsatser jf. § 30 samt støttende indsatser jf. § 32.
  • Træffe afgørelser omkring handicapkompenserende ydelser, herunder kompensationsydelser, tabt arbejdsfortjeneste og afløsning.
  • Følge op på og løbende justere indsatser og bevillinger.
  • Være en del af vagtordningen, hvor du handler på akutte underretninger og henvendelser sammen med kollegaer og ledere.

For at du lykkes bedst i opgaven, så har du:

  • Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler.
  • Erfaring med myndighedsarbejdet på børneområdet, gerne fra specialområdet, men det er ikke et krav.
  • Lyst til at arbejde relationelt og tage udgangspunkt i familiernes ønsker, håb og drømme.
  • Glad for (tværfagligt) samarbejde og kan lide at arbejde tæt med dine kollegaer og bidrager aktivt til både det faglige og sociale fællesskab.
  • Åben, lyttende og fleksibel i opgaveløsningen.
  • Evnen til at strukturere og balancere din tid mellem kontakten til familierne og den lovpligtig dokumentation og administrative opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Pr. 01.08.26 samles Familiecentret og Unge, Rådgivning og Visitation i et nyt center, som hedder Center for Børn, Unge og Familier. Centeret er en del af forvaltningsområde Børn, Unge og Uddannelse i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Din primære arbejdsplads vil være enten Karen Blixens Boulevard 7 i Brabrand eller Grøndalsvej 1 i Viby afhængigt af, hvilket distrikt du ansættes i. Arbejdet foregår desuden i familiernes hjem samt på skoler og institutioner i skoledistriktet.

(

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med endelig lønfastsættelse efter forhandling med DS eller HK på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Ugentligt timetal er 37 timer med opstart d. 01.10.2026. Der er tale om fastansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Belinda Stybe på telefon 41854513 (i uge 29-31) og afdelingsleder Anne Haubjerg Pedersen tlf. 41856204 (i uge 32-34).

Ansøgning

Klik på Ansøg nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter markeret med stjerne skal udfyldes. Du modtager en kvittering pr mail, når vi har modtaget din ansøgning.

17.08.26.

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

17-08-2026

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk