Faglig leder Socialrådgiveruddannelse - Aarhus VIA

VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus søger en pædagogisk leder til nyoprettet stilling med tiltrædelse 1. december 2026. Du bliver personaleleder for cirka 20 undervisere og indgår i ledelsesteam med ansvar for uddannelsens kvalitet og drift. Stillingen omfatter driftsmæssige opgaver, timeallokering og faglig ledelse af undervisere og semestergrupper. Du skal have erfaring fra videregående uddannelseskontekst, stærke Excel-kompetencer og kandidat- eller masterniveau. Ansøgningsfrist: 25. september 2026.

Leder af offentlig forvaltning stilling ved VIA University College - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. september 2026 — Om 4 dage
  • Oprettet: 31. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Leder af offentlig forvaltning

VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus søger en pædagogisk leder til en nyoprettet stilling med tiltrædelse den 1. december 2026.

Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af to pædagogiske ledere og en uddannelsesleder, som du refererer til. Sammen har I ansvaret for uddannelsens kvalitet, udvikling og drift. Du får samtidig mulighed for at bidrage til udviklingen af vores nye ledelsesstruktur og får sammen med den øvrige ledelse en central rolle i den daglige ledelse af uddannelsen.

Som pædagogisk leder bliver du personaleleder for ca. 20 undervisere. Stillingen har et betydeligt driftsmæssigt fokus, og du får blandt andet ansvar for at beregne og fordele undervisernes timer inden for dit personaleområde. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med den anden pædagogiske leder om den samlede planlægning og koordinering af uddannelsen.

En uddannelse i forandring

For os er det afgørende, at alle studerende, uanset studieordning, møder en uddannelse af høj kvalitet.

Reformen stiller nye krav til uddannelsens organisering. Som pædagogisk leder får du mulighed for at bidrage til udviklingen af en organisering, der med afsæt i de studerende og studieordningerne understøtter læring, samarbejde, et godt arbejdsmiljø, en velfungerende drift og faglig udvikling.

Den nye lederstilling er etableret for at styrke ledelseskapaciteten på uddannelsen og skabe bedre forudsætninger for nærværende ledelse, sikker drift og den fortsatte udvikling af uddannelsen.

Om os

Ledelsen i Aarhus og Holstebro samarbejder tæt om uddannelsens retning, kvalitet og udvikling.

I Aarhus optager vi årligt ca. 340 studerende fordelt på fremmøde- og onlineuddannelsen, og vi har omkring 1.100 studerende.

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Vi er ca. 40 undervisere organiseret i modul- og semestergrupper. To uddannelseskoordinatorer og fire studiekoordinatorer understøtter ledelsen med tværgående udviklings- og driftsopgaver.

Dine opgaver

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • varetage personaleledelse af ca. 20 undervisere med forskellige faglige baggrunde, herunder gennemføre årlige MUS-samtaler.
  • varetage centrale drifts- og planlægningsopgaver i tæt samarbejde med den anden pædagogiske leder, herunder timeallokering til undervisning og udarbejdelse af undervisernes opgaveporteføljer.
  • varetage faglig og pædagogisk ledelse af undervisere, semester- og modulgrupper samt uddannelsen som helhed i samarbejde med den øvrige ledelse. Den faglige ledelse vil forventeligt særligt rette sig mod onlineuddannelsen samt 5.-7. semester på fremmødeuddannelsen.
  • understøtte et godt og inkluderende studiemiljø i samarbejde med de studerende.
  • sikre høj kvalitet i uddannelsen og følge op på evalueringer, kvalitetsmålinger og kvalitetsvurderinger.

Vi søger en leder, der

  • har interesse for socialt arbejde og lyst til at sætte sig ind i professionens praksis og vilkår.
  • har erfaring fra en videregående uddannelseskontekst og gerne ledelseserfaring inden for uddannelsesområdet, eksempelvis med faglig ledelse eller pædagogisk-didaktisk udvikling.
  • har erfaring med og interesse for planlægning, koordinering og drift. Vi lægger vægt på, at du trives med administrative opgaver og har stærke kompetencer i Excel og databehandling, herunder evnen til at udarbejde beregninger og skabe overblik.
  • kan foretage tydelige og velbegrundede faglige prioriteringer og skabe følgeskab om beslutninger i en travl hverdag.
  • har organisatorisk forståelse og erfaring med at omsætte strategiske mål til konkret praksis.
  • har en videregående uddannelse på kandidat- eller masterniveau og har gennemført en lederuddannelse eller er motiveret for at tage en.

Vi tilbyder

  • en attraktiv og meningsfuld lederstilling i en ambitiøs uddannelsesorganisation i udvikling.
  • en engageret medarbejdergruppe og et stærkt fagligt miljø.
  • et ledelsesteam præget af tillid, samarbejde og fælles ansvar for uddannelsens retning og udvikling, hvor der er rum til at afprøve nye tilgange, tænke kreativt og udvikle ledelse i fællesskab.
  • mulighed for at præge udviklingen og implementeringen af den nye Socialrådgiveruddannelse samt uddannelsens fremtidige organisering, kvalitet og drift.
  • gode muligheder for personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling samt relevant kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er uden højeste arbejdstid.

Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus C, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Tiltrædelse er den 1. december 2026.

Tidsfrister og spørgsmål

Første samtale afholdes fredag den 2. oktober 2026, og anden samtale afholdes mandag den 19. oktober 2026.

Kandidater, der går videre til anden samtale, skal inden samtalen gennemføre en test og løse en forberedelsesopgave.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rikke Lund Ehrenreich 8755 3314, rieh@via.dk eller uddannelsesleder Nina Særkjær Olsen 8755 3326, niso@via.dk.

Vi er VIA

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

http://www.via.dk/

https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Denne stilling er publiceret af VIA University College via jobnet.dk