Facility Manager Domicilkontor - Ballerup Strategisk
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en sektionschef for Domicilkontoret til at etablere og lede en nyoprettet sektion. Du skal varetage strategisk planlægning og udvikling af styrelsens domicilportefølje, kapacitetsplanlægning samt koordinering af flytninger og logistik. Som erfaren leder med personaleledelseserfaring skal du opbygge organisationen, skabe samarbejder med Etablissement- og Terrænkommandoen og håndtere både strategiske og operative opgaver. Ansøgningsfrist: 13. august 2026.
Chefkonsulent stilling ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup, Region Hovedstaden
- Ballerup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. august 2026
- Oprettet: 30. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Chefkonsulent
Vil du stå i spidsen for opbygningen af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsens nye domicilkontor og skabe de fysiske rammer, der understøtter omkring 2.500 medarbejdere, materieldrift og fremtidige udviklingsprojekter?
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) etablerer et nyt domicilkontor med ansvar for den strategiske udvikling af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses domiciler og interne logistik. Vi søger derfor en sektionschef, der kan opbygge området, skabe stærke samarbejder og sikre, at FMI’s fysiske rammer understøtter både den daglige drift og den langsigtede udvikling.
Om os
Domicilkontoret er en nyoprettet sektion med ansvar for den strategiske planlægning og udvikling af FMI’s domiciler samt koordineringen af den interne logistik. Sektionen skal sikre, at FMI råder over tidssvarende og attraktive arbejdspladser, som understøtter organisationens udvikling, materieldrift og materielprojekter. Opgaven løses i tæt samarbejde med både interne interessenter og eksterne samarbejdspartnere – særligt Etablissement- og Terrænkommandoen. Ved etableringen består sektionen af ca. seks medarbejdere samt en konsulent, der understøtter opbygningen af området.
Om stillingen
Som sektionschef får du ansvaret for at etablere og udvikle Domicilkontoret – både fagligt, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Du bliver leder for sektionens medarbejdere og får ansvaret for at skabe en velfungerende organisation med høj faglighed, klare processer og et stærkt samarbejde på tværs af FMI.
Du får det overordnede ansvar for:
- Den strategiske planlægning og udvikling af FMI’s samlede domicilportefølje
- Kapacitetsplanlægning i forhold til bemanding, organisationsudvikling og fremtidige behov
- Koordinering af flytninger, ombygninger og etablering af nye arbejdspladser
- Intern logistik samt den overordnede forsyningsforvaltningskontrol
- Udvikling og optimering af arbejdsgange inden for sektionens ansvarsområde
- Ledelse, udvikling og opbygning af sektionen.
En væsentlig del af stillingen er samarbejdet med Etablissement- og Terrænkommandoen, som leverer Facility Management ydelser til FMI. Du bliver FMI’s centrale bindeled og skal sikre, at styrelsens behov omsættes til løsninger, der understøtter organisationens drift og udvikling. Du skal kunne arbejde både strategisk og operationelt. Nogle dage handler om langsigtet planlægning og udvikling, andre om at håndtere uforudsete problemstillinger og hurtigt finde løsninger i samarbejde med mange forskellige interessenter.
Om dig
Du er en erfaren leder med strategisk blik og stærke samarbejdsevner. Du motiveres af at opbygge nye funktioner og trives med ansvar i en organisation under udvikling. Samtidig formår du at skabe retning, overblik og fremdrift – også når rammerne ændrer sig.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med strategisk domicilhåndtering, ejendomsplanlægning eller tilsvarende komplekse opgaver
- Har erfaring med personaleledelse og udvikling af medarbejdere
- Kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag
- Skaber stærke relationer og samarbejder på tværs af organisationer
- Kommunikerer klart og skaber tillid blandt både ledere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere
- Har forståelse for samspillet mellem den militære organisation og civile samarbejdspartnere.
Hos os får du mulighed for at opbygge en helt ny funktion med stor strategisk betydning. Du får frihed til at sætte retning, opbygge en ny organisation og præge udviklingen af de fysiske rammer, som understøtter FMI’s opgaveløsning mange år frem. Du bliver samtidig en del af en organisation med et vigtigt samfundsansvar, hvor samarbejde, faglighed og udvikling er afgørende for, at Forsvaret kan løse sine opgaver.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommandørkaptajn Thomas Vestergaard på telefon 2541 5987 eller orlogskaptajn Magnus Møller på telefon 7281 5956.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 3266 5818.
Ansøgningsfristen er den 13. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er som udgangspunkt til besættelse den 1. oktober 2026 eller snarest herefter.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile – 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Denne stilling er publiceret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse via jobnet.dk

