Erstatningsjurist - Taksationskommission - København
Transportministeriet søger en supplerende formand for Taksationskommissionen for Sjælland m.v. Kandidaten skal have juridisk kandidateksamen eller tilsvarende kvalifikationer. Erfaring med taksations- og erstatningsområdet samt (rets)ledelse er værdifuldt. Formanden mødeleder besigtigelsesforretninger, samarbejder tæt med juridisk sekretær og udformer kendelser. Hvervet løber 6 år fra 1. september 2026. Ansøgningsfrist: 1. juli 2026.
Jurist stilling ved Transportministeriet,
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 1. juli 2026
- Oprettet: 26. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist
Vil du være med til at sikre borgernes grundlovssikrede rettigheder som supplerende formand for en taksationskommission?
Transportministeriet søger en supplerende formand for Taksationskommissionen for Sjælland m.v., som er en statlig taksationskommission nedsat i medfør af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven). Hvervet er ledigt til besættelse pr. 1. september 2026, og udnævnelse vil ske for en periode på 6 år.
De statslige taksationskommissioner behandler klager over de statslige ekspropriationskommissioners afgørelser om erstatning i forbindelse med statslige anlægsprojekter. Kommissionerne prøver ikke ekspropriationens lovlighed, men alene spørgsmål om erstatningens størrelse og fordeling.
Der er i øjeblikket nedsat 3 statslige taksationskommissioner, der dækker hele Danmark og er opdelt geografisk i:
- Taksationskommissionen for Sjælland m.v.
- Taksationskommissionen for Fyn og sydlige Jylland
- Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland
Taksationskommissionerne sekretariatsbetjenes af Taksationssekretariatet, der har kontor i Viborg.
Den enkelte klagesag behandles af en taksationskommission, der sammensættes af kommissionens formand. Taksationskommissionen består ud over formanden af 2 faste medlemmer udtaget blandt medlemmer, der er udpeget af transportministeren, og 2 kommunale medlemmer, der udtages blandt medlemmer, der er udpeget af landets kommuner efter hvert kommunalvalg.
Taksationskommissionens sagsbehandling
Når en klagesag modtages i Taksationssekretariatet, orienteres formanden for den relevante taksationskommission, og planlægningen af sagens afvikling sker i tæt samarbejde mellem sekretariatet og formanden.
Sekretariatet sørger for at oplyse sagen og udarbejder til brug for taksationskommissionens sagsbehandling en materialesamling pr. sag på baggrund af de modtagne oplysninger fra 1. instansen og eventuelle supplerende oplysninger. Sagerne behandles under en besigtigelsesforretning. Kommissionsmedlemmerne deltager i forretningen sammen med formanden. På forretningsdagen mødes man fysisk hos den lodsejer, som sagen vedrører. Ud over kommissionen deltager en juridisk sekretær fra sekretariatet og en ledende landinspektør, ligesom sagens parter og evt. repræsentanter også er til stede.
Formanden for kommissionen er mødeleder. Formanden opfordrer lodsejeren til at fremvise det, som lodsejeren ønsker, at kommissionen skal se. Når besigtigelsen er gennemført, får parterne mulighed for at komme med deres mundtlige synspunkter, og kommissionen har mulighed for at stille opklarende spørgsmål til sagens parter. Herefter starter kommissionens voteringsmøde, hvor sagen drøftes. Parterne er ikke til stede under voteringen. Der er helt almindeligt, at der efter en forretningsdag er efterfølgende drøftelser i kommissionen, og derfor kan det tage op mod 6-8 uger, inden en kendelse når sin endelige form. Formanden har et tæt samarbejde med den juridiske sekretær om såvel planlægning af forretningsdage som udformning af kendelsen. Der afvikles normalt flere sager på samme dag, og oftest forsøges det at samle sager i ét projekt med den samme anlægsmyndighed for at sikre en effektiv sagsafvikling.
Krav til formænd
Formændene for taksationskommissionerne skal ifølge ekspropriationsprocesloven have juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet.
Taksationskommissionernes formænd har sædvanligvis været juridiske professorer med flere års erfaring med taksationsområdet. Du vil også kunne komme i betragtning, hvis du har anden erfaring med (rets)ledelse eller erfaring fra andet juridisk arbejde, herunder i den statslige, regionale eller kommunale administration.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i erstatnings- og taksationskommissioner eller tilsvarende embeder eller hverv, eller hvis du har kendskab til værdiansættelse og erstatningsopgørelse.
Honorering mv.
Honorering sker efter Transportministeriets cirkulære af 26. maj 2023 om honorarsatser på taksationsområdet. Evt. henvisning til gældende honorarsatser på sekretariatets hjemmeside: https://www.taksationssekretariatet.dk/oekonomi/honorarsatser
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte retschef Kirstine F. Hindsberger, Transportministeriet. Transportministeriets telefonnummer er 41 71 27 00. Sekretariatschef ved Taksationssekretariatet Line Toftebjerg Laursen kan kontaktes vedr. praktiske spørgsmål om f.eks. den praktiske planlægning af sagernes behandling på telefonnummer 41 78 05 27.
Du kan læse mere om Taksationssekretariatet her: www.taksationssekretariatet.dk
Du kan se eksempler på kendelser om taksation, der er afsagt af taksationskommissionerne ved 2. instans her: Praksisportalen
Ansøgning
Send dit CV og ansøgning samt andre relevante dokumenter ved hjælp af linket i højre side senest den 1. juli 2026.
Ansøgningsfrist
01-07-2026
Tiltrædelsesdato
01-09-2026
Formændene for taksationskommissionerne er underlagt forvaltningslovens regler om habilitet, og det forventes, at du oplyser om bijobs eller lignende, der kan have betydning for din habilitet.
Formænd for taksationskommissionerne udnævnes af kongen efter indstilling fra transportministeren.
Det er en forudsætning for udnævnelse af en dommer som formand, at vedkommende retspræsident eller en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget dertil, udpeger den pågældende efter retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Ønsker Transportministeriet at udnævne en dommer, vil ministeriet derfor skulle anmode den relevante retspræsident om udpegning, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Den pågældende dommer skal endvidere søge Bibeskæftigelsesnævnet om tilladelse til at varetage hvervet. Den egentlige udnævnelse foretages også i disse tilfælde af kongen efter indstilling fra transportministeren.
Denne stilling er publiceret af Transportministeriet via jobnet.dk
Andre job som jurist
- Forvaltningsjurist Ringkøbing - Skatteforvaltningen GDPR
- Budgetanalytiker Domstolsstyrelsen København S
- Naturjurist - Lovgivning & Artsforvaltning København V
- Jurist til sundhedsjura København - Tværfaglig enhed
- Jurist med interesse for at sikre sunde dyr søges til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri


