Ernæringsspecialist Viby J - Forebyggelse kroniske sygdomme

Aarhus Kommune – Sundhed og Omsorg søger en klinisk diætisternæringsindsatser og diætvejledning samt udvikle eksisterende tiltag. Som autoriseret diætist med erfaring inden for diætbehandling, forebyggelse og sygdomsmestring arbejder du på tværs af distrikter. Du underviser medarbejdere og borgere, samarbejder tværfagligt og reflekterer systematisk over praksis. Ansøgningsfrist: 26. juni 2026.

Klinisk Diætist stilling ved Aarhus Kommune - Viby J, Region Midtjylland

  • Viby J, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 26. juni 2026
  • Oprettet: 12. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Klinisk Diætist

Om jobbet:

Klinisk diætist til en fast stilling 37 timer om ugen fra d. 1. oktober 2026.

Sundhed og Omsorg søger en klinisk diætist til varetagelse af ernæringsindsatser og diætvejledning relateret til kvalitetskrav og anbefalinger for kommunale sundhedstilbud samt til udvikling af eksisterende indsatser. Der er tale om en fast stilling.

Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har ansat kliniske diætister, der arbejder på tværs af distrikter og med tværgående opgaver. Du kommer til at være en del af diætistteamet i Distrikt Syd, hvor I samarbejder omkring ernærings- og diætistfaglige opgaver og indsatser, der skaber værdi for borgerne. Du skal sammen med diætister på tværs af distrikter og indsatser i Sundhed og Omsorg, medvirke til at borgerne bliver i stand til at mestre eget hverdagsliv bedst muligt. Du vil være en naturlig del af de prioriterede indsatser omkring ernæring til syge og ældre borgere. Der vil være stor diversitet i dine opgaver, som knytter sig til særlige forebyggelsesindsatser til borgere med kroniske sygdom, overvægt og underernæring/uplanlagt vægttab, samt til indsatser og opgaver relateret til borgere med genoptræningsplaner. Desuden vil undervisning på tværs til både medarbejdere og borgere være en af dine faste opgaver. Du vil indgå i ernæringssamarbejdet på tværs af Sundhed og Omsorg med øvrige diætister og Enhed for Måltider og Ernæring.

Din profil:

  • Du er uddannet og autoriseret klinisk diætist
  • Du har erfaring med diætbehandling og vejledning til borgere med ernæringsmæssige problemstillinger, både individuelt og på gruppeniveau
  • Du har erfaring med borgerrettede indsatser, hvor forebyggelse, behandling og sygdomsmestring er i fokus
  • Du er i stand til at arbejde ud fra en sundhedspædagogisk tilgang og har fokus på det brede sundhedsbegreb
  • Du er god til at skabe relationer på tværs af fagligheder og indsatser
  • Du er en erfaren underviser, og du formidler nyeste viden på ernæringsområdet samt besidder gode kommunikative og pædagogiske evner.
  • Du er en selvstarter, arbejder proaktivt og systematisk med opgaver.
  • Du har en motiverende og anerkendende tilgang til dine samarbejdspartnere og er konsekvent fagligt reflekterende.
  • Du medvirker til kontinuerlig udvikling indenfor ernæringsområdet og den daglige kliniske praksis i samarbejde med tværfaglige kolleger og sammen med Enhed for Måltider og Ernæring

Derfor skal du vælge os:

  • Du får indflydelse på at sætte dagsorden for ernæringsområdet både lokalt og på tværs af Sundhed og Omsorg samt gennem faglig deltagelse i Enhed for Måltider og Ernæring.
  • Du er selvtilrettelæggende og strukturerer din egen arbejdsdag.
  • Du får en veltilrettelagt introduktion og en diætistkollega som mentor.
  • Vi er engagerede og motiverede kolleger, som ser hinandens styrker i det tværprofessionelle samarbejde omkring borgerne.
  • Vi er velfungerende tværfaglige teams, som prioriterer et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk