Ernæringsleder børnehus Brabrand - Økologisk køkken
Aarhus Kommune søger en kostfaglig eneansvarlig til nybygget børnehus, som har en relevant uddannelse og kan lave sund, varieret mad til børn. Kandidaten skal have erfaring med økonomi, hygiejne og egenkontrol, samt være kreativ og kommunikativ. Passion for bæredygtighed og lederskab er essentiel for at styrke fællesskabet.
Køkkenchef stilling ved Aarhus Kommune - Brabrand, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 3. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 6. april 2026
- Deltid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Køkkenchef
Om jobbet:
DII Nordlyset i Gl. Åby Dagtilbud søger en kostfaglig eneansvarlig pr. 1.6.2026. Stillingen er på 25 t/u. (evt. med mulighed for timer på stuerne også). Timetallet vil øges hen over de første års ansættelse i takt med at børnetallet øges til et timetal omkring 37 timer/uge, når alle pladser til børn er besat.
Der skal laves frokost til de nuværende 36-39 vuggestuebørn og ca. 10 børnehavebørn, samt et lille pædagogisk måltid til det pædagogiske personale. Formiddags-/eftermiddagsmad medbringes af forældrene, formiddagsmaden skal skæres ud og anrettes, så den er klar til stuerne.
DII Nordlyset er et nyt hus som åbner 8. juni 2026. Huset rummer børn og personale fra nuværende Børnehuset Tusindfryd. Huset er bygget til 3 vuggestuegrupper med 39 børn og 3 børnehavegrupper med 60 børnehavebørn. Hermed vil huset løbende have et indtag af børnehavebørn efter indflytning.
Din opgave vil være at bygge arbejdet i køkkenet op helt fra bunden. Køkkenet vil være indrettet ved opstart, men det bliver din opgave evt. at færdiggøre indkøb af redskaber m.m. til køkkenet. Ligesom det bliver din opgave at indkøbe basis-madvarer m.m. Du skal igangsætte produktionen fra mandag d. 8. juni.
Din profil:
Vi søger en køkkenleder, som kan lave spændende, varieret og sund mad, der smager godt og ser indbydende ud og som stimulerer sanserne i forhold til fx farver, konsistens og tekstur.
Desuden er det vigtigt for os, at du
- Er uddannet inden for kost og ernæring, f.eks. kok eller professions bachelor i ernæring og sundhed
- Er ansvarlig for økonomi, hygiejne og egenkontrol.
- Kan lave spændende mad målrettet små børns udviklings- og ernæringsmæssige behov, som lever op til de officielle kostråd og Aarhus Kommunes kostpolitik.
- Er kreativ, iderig og kan udnytte rester og årstidernes råvarer af hensyn til smag, økonomi og bæredygtighed.
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner og godt humør.
- Kan trives med den “alene-tid” der er i køkkenet og med de praktiske opgaver, bl.a. opvask og rengøring, der følger med.
- Er fortrolig med IT, da madplanerne kommunikeres til forældrene via AULA og varebestilling foregår elektronisk.
- Kan arbejde selvstændigt og har lyst til at deltage i samarbejdet med de øvrige kostansvarlige i Gl. Åby Dagtilbud.
Derfor skal du vælge os:
Du vil få et helt nybygget produktionskøkken til rådighed med god plads og ikke nok med det, det er også husets flotteste udsigt
I Nordlyset vil du møde engagerede medarbejdere, der møder glade op på arbejde og kommer med nye ideer og initiativer med udgangspunkt i deres faglighed. Vi kan lide at arbejde sammen og arbejder med det gode arbejdsmiljø for øje og lægger vægt på åben kommunikation, dialog og samarbejde.
Kosten er overvejende økologisk og skal som udgangspunkt bestå af varme middagsretter og en dag om ugen rugbrød med pålæg. Vi spiser frokost ca. kl. 10.30. Vi begrænser anvendelsen af forarbejdede produkter, så en stor del af maden er lavet “fra bunden”. I Aarhus Kommune er der fokus på bæredygtighed, både i forhold til affaldssortering, udnyttelse af resten og anvendelse af årstidernes råvarer.
Der er et stort ønske om sammenhæng mellem køkken og den pædagogiske hverdag og vi er med på nye tiltag og initiativer fra køkkenet!
Om os:
DII Nordlyset er beliggende på Lokesvej i Åbyhøj. Vi er en del af Gl. Åby Dagtilbud, som består af tre vuggestuer, to børnehaver, fire Integrerede Institutioner, samt Dagplejen Åby.
I Nordlyset har vi for nuværende 36 vuggestuebørn fordelt på 3 stuer og en lille børnehavegruppe med ca. 10 børn. Da Nordlyset rummer 3 børnehave-grupper modtager vi løbende nye børn indtil alle pladser er besat.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling som kostfaglig eneansvarlig.
Arbejdstid: 25 t/u.
Ansættelsesdato: 1.6.2026
Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Ny løn.
Ansættelsesstedet er Magistratsafdelingen Børn og Unge.
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Janne Klode Damgaard på enten mail jakd@aarhus.dk eller tlf. 41859681 og evt. lave aftale om rundvisning.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: mandag d. 6. april 2026
Ansættelsessamtaler: vi kalder løbende kandidater ind, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning afsted.
Forventet ansættelse 1.6.2026
Ansøgningen skal vedlægges cv, relevante eksamensbeviser og udtalelser.
Om Aarhus Kommune
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

