Ernæringsassistent Børnehus Farum - Institutionskøkken
Køkkenmedhjælper søges til lille børnehus i Farum til fast stilling på 25 timer ugentligt. Du skal tilberede sund mad, planlægge menuer, håndtere varebestilling og fødevaresikkerhed. Erfaring fra institutionskøkken og blik for kvalitet og økonomi er vigtig. Du arbejder selvstændigt, struktureret og bidrager til børnenes madoplevelser. Ansøgningsfrist: 31. august 2026.
Køkkenmedhjælper stilling ved Furesø Kommune - Farum, Region Hovedstaden
- Farum, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 31. august 2026
- Oprettet: 14. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Køkkenmedhjælper
Vil du lave mad med mening – og være en vigtig del af børns hverdag?
I Børnehuset Skovbakken i Farum søger vi en engageret køkkenmedhjælper eller økonoma til en fast stilling, der i udgangspunktet er 25 timer om ugen – men vi kan tale om timeantallet. Vi er et lille hus i stor udvikling, og er åbne overfor, hvis du kunne have interesse i nogle eftermiddagstimer sammen med børnene. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarrest muligt.
Hos os drømmer vi om, at køkkenet er meget mere end et sted, hvor der laves mad. Maden samler os, skaber fællesskab og giver børnene gode oplevelser hver eneste dag. Derfor søger vi en medarbejder, som både brænder for gode måltider og for at være en del af et børnehus, hvor relationer, nærvær og samarbejde er fundamentet for vores arbejde.
Hvem er vi?
Vi tror på, at børn – og voksne – gør det godt, hvis de kan. Derfor møder vi hinanden med tillid, respekt og nysgerrighed, og vi arbejder hver dag for at skabe et trygt, positivt og udviklende miljø for både børn og medarbejdere.
Dine opgaver:
- Tilberedning af sund og varieret mad til husets børn.
- Planlægning af menuer.
- Varebestilling og budgetstyring.
- Egenkontrol og fødevaresikkerhed.
- Oprydning og rengøring i køkkenet.
- Samarbejde med medarbejdere og ledelse omkring måltider og madkultur.
- At bidrage til gode madoplevelser og børnenes nysgerrighed omkring mad.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring fra institutionskøkken, storkøkken eller lignende.
- Har blik for både kvalitet, økonomi og fødevaresikkerhed.
- Arbejder selvstændigt og struktureret.
- Har lyst til at være en del af et børnehus og møde børnene, deres forældre samt dine kollegaer, med smil og imødekommenhed.
- Evt. er uddannet ernæringsassistent eller lignende.
Vi lægger stor vægt på, at du er stabil, positiv og ser dig selv som en vigtig del af fællesskabet.
Derfor skal du vælge os:
- Et lille børnehus med stærke relationer.
- Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger og ledelse.
- Mulighed for stor selvstændighed og indflydelse på køkkenets drift.
- Et arbejdsmiljø præget af humor, hjælpsomhed og respekt – hos os løfter vi i flok.
- En arbejdsplads, hvor alle bidrager til børnenes trivsel og udvikling.
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig!
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Furesø Kommune via jobnet.dk


