Ergoterapeut handicapbiler Taastrup - Serviceloven
Høje-Taastrup Kommune søger en ergoterapeut eller fysioterapeut til sagsbehandling inden for handicapbiler og hjælpemidler. Du arbejder helhedsorienteret med borgeren i centrum og håndterer komplekse sagsforløb samt boligændringer. Stillingen omfatter arbejde i bilteam og bredt hjælpemiddelområde med tæt kollegialt samarbejde. Du skal have erfaring med sagsbehandling, stærke analytiske evner, kørekort og basale IT-kompetencer. Ansøgningsfrist: 2. juli 2026.
Ergoterapeut stilling ved Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden
- Taastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 2. juli 2026
- Oprettet: 18. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ergoterapeut
Vil du arbejde med løsninger, der gør en konkret forskel i borgeres hverdag – og være en del af et fagligt fællesskab, hvor du ikke står alene?
I Høje-Taastrup Kommune søger vi en ergoterapeut til sagsbehandling på området for handicapbiler og hjælpemidler. Her får du en alsidig hverdag med ansvar, fleksibilitet og stærk faglig sparring.
Helhedsorienteret sagsbehandling med borgeren i centrum
Sammen med gode kolleger skaber du løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens livssituation, ønsker og mål. Vi har fokus på den helhedsorienterede tilgang og inddrager aktivt borgerens perspektiv i sagsbehandlingen.
Du bliver en del af en afdeling med mange fagligheder, hvor vi samarbejder tæt – både i teamet og på tværs af hele kommunen – for at finde de bedste løsninger.
Din hverdag og opgaver
Du bliver en del af vores bilteam med tre kollegaer og arbejder samtidig bredt med hjælpmiddelområdet sammen med otte kollegaer.
Dine opgaver omfatter:
- sagsbehandling på handicapbiler
- hjælpemidler efter servicelovens §§112 og 113
- boligændringer (§116)
- arbejdsmiljøhjælpemidler til plejepersonale
Derudover indgår du i ”åbent depot” én gang om ugen, hvor borgere kan få behandlet deres ansøgning – og i nogle tilfælde få hjælpemidlet med samme.
Du får en varieret hverdag med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med dine kollegaer.
Et arbejdsliv med fleksibilitet, samarbejde og kollegialt fællesskab
sparring
du får en god start
Vi forestiller os, at du
- er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
- har erfaring med sagsbehandling inden for handicapbiler og hjælpemidler
- kan skabe overblik over komplekse borgerforløb
- har stærke analytiske evner og er fagligt velfunderet
- inddrager borgeren aktivt i sagsbehandlingen
- formidler dig klart – både skriftligt og mundtligt
- arbejder selvstændigt og samarbejder godt
- har kørekort og basale IT-kompetencer (vi arbejder i Cura og Nexus)
Du bliver en del af en afdeling med 38 engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi er en alsidig arbejdsplads med høj faglighed, et godt arbejdsklima og en kultur, hvor vi spiller hinanden gode.
Vi tilbyder dig
- stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
- mulighed for fleksibelt arbejdssted (fx hjemmearbejde)
- et fagligt miljø med høj kvalitet og sparring
- en arbejdsplads centralt placeret – 5 minutter fra tog og bus
Yderligere oplysninger
- Jobbet er en fast stilling på 37 timer og opstart 1. august 2026
- Der er mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 28.247 kr. pr. mdr. plus pension.
- Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.
- I forbindelse med ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelser.
Har du spørgsmål eller har lyst til at komme forbi til en uformel snak og få en fornemmelse af opgaven og arbejdspladsen, er du velkommen til at skrive en mail til Bettina Berg (myndighedschef) på Bettinabe@htk.dk.
Ansøgningsfrist torsdag den 2. juli 2026
Vi glæder os til at høre fra dig
Denne stilling er publiceret af Høje-Taastrup Kommune via jobnet.dk

