Energijurist vedvarende energi København - Brint & eltransmission
Energistyrelsen søger jurister til arbejdet med den grønne omstilling. Du vil bistå med politikudvikling, lovarbejde og juridiske vurderinger inden for vedvarende energi, brint- og eltransmissionsinfrastruktur samt plan- og miljøprocesser. Erfaring med sagsbehandling og EU-ret er værdifuldt. Du skal være processtærk, struktureret og kunne formidle komplekse problemstillinger kortfattet. Gode samarbejdsevner og interesse for miljøret eller planprocesser forudsættes. Ansøgningsfrist: 2. august 2026.
Jurist stilling ved Energistyrelsen - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 2. august 2026
- Oprettet: 2. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist
Er du en dygtig og engageret jurist med et ønske om at omsætte din faglighed til gavn for den grønne omstilling?
Tag et kig her!
Velkommen til LOS I Landvind & Sol (LOS) i Center for grøn strøm i Energistyrelsen arbejder vi for en grønnere fremtid ved at sikre gode rammevilkår for udbygningen med vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur på land. Vi hjælper dels til med at lave politiske udspil og dels med implementeringen af politiske løsninger og EU-regulering.
Vi arbejder ind i det voksende behov for mere effektive myndighedstilladelser i forbindelse med udbygning af vedvarende energi og tilhørende infrastruktur på land.
Vi arbejder dagligt med forståelse og formidling af komplekse og tekniske regler samt udvikling af nye regler. Vi bidrager også til fremskrivninger og analyser af potentiale for udbygning med vedvarende energi på land, lokal accept af udbygningen med landvindmøller og solceller, regeringsprocesser og meget mere.
Enhedens opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet statslig planlægning af konkrete infrastrukturprojekter, herunder det kommende brintrør, som skal anlægges ved brug af anlægslov, og analyser af, hvorledes plan- og miljøprocesser kan understøtte en hurtig udrulning af VE, elnettet og anden relevant infrastruktur. Derudover implementerer enheden dele af EU’s direktiv for vedvarende energi (VEIII-direktivet) og EU’s nye infrastrukturpakke (Grids Package).
Om enheden Du vil blive en del af enheden LOS, som består af ca. 40 medarbejdere fordelt på fire teams. I LOS er arbejdsformen typisk meget tværfaglig, hvor bl.a. generalister, økonomer, geografer, miljøfaglige og jurister arbejder sammen i krydsfeltet mellem politik, jura, økonomi, kommercielle forhold og teknik og miljø. Enheden er præget af højt humør, faglig nysgerrighed og et ønske om at løfte sagerne sammen på bedste vis. Desuden er der rig tradition for, at vi også stimler sammen i socialt lag.
Vi lægger vægt på at bevare det høje trivselsniveau i enheden. Ud over meningsfulde opgaver og gode kolleger indebærer det også, at ledelsen i enheden går op i, at sagsmængde og -kompleksitet svarer til den enkeltes behov og ønsker. Vi har forståelse for og imødekommer, at forskellige livssituationer stiller forskellige krav og ønsker til fleksibilitet fra en arbejdsplads.
Om stillingen Som jurist i enheden vil du bistå med politikudvikling, lovarbejde, juridiske vurderinger og konkret sagsbehandling, der relaterer sig til vedvarende energi, brint- og eltransmissionsinfrastruktur samt plan- og miljøprocesser på land. Du vil blive en vigtig juridisk sparringspartner for dine kollegaer, og vi sammensætter din portefølje på en måde, så det giver mening i forhold til den erfaring, du kommer med, og de ønsker du har, kombineret med enhedens behov.
Dine kompetencer Vi forventer af dig, at du er uddannet jurist og vi forestiller os desuden, at du:
- har interesse for eller erfaring med juridisk sagsbehandling, politiske processer og implementering af politiske initiativer,
- har erfaring med eller nysgerrighed i forhold til lovarbejde og udarbejdelse af bekendtgørelser samt implementering af EU-ret,
- er processtærk, struktureret og evner at skære sager til,
- kan formidle komplekse tværfaglige problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde,
- har erfaring med miljøret eller planprocesser eller et ønske om at lære det, og
- har gode samarbejdsevner i forhold til både interne og eksterne interessenter og lyst til at bidrage til en god, kollegial holdånd.
Kan du ikke sætte kryds ved dem alle? Det er ikke noget problem. Vi har et stærkt juridisk miljø i enheden og kan lære dig det, du ikke kan – så længe du kommer med motivationen og nysgerrigheden.
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Martha Nør Kjeldsen på mnrk@ens.dk eller telefon 33950809.
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan søger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt (både BA- og KA) og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest d. 2. august 2026.
Hvis du har brugt AI til at udforme dit ansøgningsmateriale, må du gerne anføre det.
Samtaler afholdes i uge 32 og 33. Stillingen ønskes besat pr. d. 1. oktober, eller hurtigst muligt herefter.
Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Denne stilling er publiceret af Energistyrelsen via jobnet.dk


