Elevadministration Glostrup - Deltid skolesekretær

Ejbyskolen i Glostrup søger en erfaren skolesekretær til deltidsstilling med 15-18 timer ugentligt. Kandidaten skal have solid erfaring med administration i folkeskolekontekst og kendskab til relevante systemer som TEA, SD og Prisme. Opgaverne omfatter elevadministration, personaleadministration, økonomi og sagsbehandling. Du skal være ansvarlig, systematisk og kunne prioritere i en travl hverdag med mange afbrydelser. Relevant administrativ uddannelse er ønsket. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.

Skolesekretær stilling ved Glostrup Kommune - Ejby, Region Hovedstaden

  • Ejby, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
  • Oprettet: 30. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Skolesekretær


Er du vores nye dygtige skolesekretær, som har lyst til at arbejde 15-18 timer om ugen med en mangfoldighed af administrative opgaver? Kan du bevare det store overblik og det gode humør – selv når telefonen ringer, en lærer står på kontoret, en elev har brug for hjælp og der er mange administrative opgaver, som venter på at blive løst? Så er det måske dig, vi søger!

Om Ejbyskolen – en lille afdeling med et stort hjerte

Nordvangskolen og Ejbyskolen i Glostrup Kommune fungerer som én skole fordelt på to matrikler. Ejbyskolen er vores mindre skoleafdeling med 200 elever fra 0.-6. klasse samt SFO og klub. Atmosfæren er helt særlig; her præges hverdagen af en lokal ”landsbyskole-stemning”, hvor man kender hinanden, og hvor tryghed og tætte fællesskaber er i højsædet. Skolekontoret er skolens hjerte, og vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, masser af humor og en uformel omgangstone.

En helt særlig mulighed for at bygge noget nyt:

Dine primære opgaver i hovedtræk:

  • Skolens ansigt udadtil: Personlig, telefonisk og skriftlig betjening af medarbejdere, ledere, forældre, elever og samarbejdspartnere.
  • Elevadministration: Indskrivning, administrative opdateringer og daglig registrering.
  • Personaleadministration: Ansættelser, fraværsregistrering, ferieindberetning mv.
  • Økonomi og indkøb: Bogføring, budgetopfølgning, opkrævninger og varebestillinger.
  • Sagsbehandling: Administrative ad hoc-opgaver, herunder fx aktindsigtssager.
  • Diverse praktiske opgaver: Planlægning og forberedelse af events (f.eks. receptioner og jubilæer), bestilling og anretning af forplejning til møder m.m.

Hvem er du?

Vi søger en profil, der har erfaring som skolesekretær og derfor har et bredt kendskab til folkeskolens administrative årshjul. Du har gerne en relevant administrativ uddannelse (f.eks. kommunom, diplomuddannelse i offentlig administration eller lignende) samt erfaring med komplekse administrative opgaver.

Vi søger en kollega, der:

  • Har solid erfaring med administration i en folkeskolekontekst og mestrer de dertilhørende systemer.
  • Er ansvarlig, arbejder systematisk og griber opgaverne i hverdagen.
  • Formår at strukturere og prioritere sin tid, så du altid kommer i mål til deadlines.
  • Har et medfødt servicegen, og kan bevare fokus på kerneopgaven i en travl hverdag, hvor dagen byder på mange afbrydelser og opgaverne står i kø.
  • Trives i et hektisk miljø fyldt med børn og voksne, der har brug for din hjælp her og nu.
  • Ønsker en deltidsstilling og formår at levere høj kvalitet i de timer, du er på skolen.

Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til følgende systemer: TEA (elevadministration), SD (personale), Aula, Subit (vikardækning), Prisme (økonomi), Tellis (indkøb) og ESDH/Acadre (sagsstyring). Vi arbejder og vidensdeler desuden i både MS Office og på Google Drev.

Om os

På Ejbyskolen bliver du en del af en velfungerende skole med engagerede lærere og pædagoger, der alle værdsætter god administrativ understøttelse i hverdagen. Da Ejbyskolen er en mindre skole, vil du være den eneste administrative medarbejder på skolen. Dit administrative fællesskab vil primært være med den nye administrative medarbejder og den erfarne administrative deltidsmedarbejder på Nordvangskolen. Der er derudover altid hjælp og god sparring at hente fra de andre administrative medarbejdere på de øvrige skoler i Glostrup, da vi har et stærkt administrativt fællesskab på tværs af skolerne. I hverdagen på Ejbyskolen vil du arbejde tæt sammen med den daglige leder/souschef. Du vil referere til lederen af IT, økonomi og administration.

Ansættelsesproces og praktisk information

  • Spørgsmål til stillingen: Du er meget velkommen til at kontakte lederen af IT, økonomi og administration Kirstine Sidenius fra mandag d. 28. september i tidsrummet 11-13 på telefon 24630746.
  • Ansøgningsfrist: Søndag d. 18. oktober 2026. Ansøgningen skal sendes elektronisk via vores rekrutteringssystem.
  • Samtaler: Vi forventer at afholde 1. samtale d. 21. oktober fra kl. 12 og 2. samtale d. 26. oktober fra 12:30.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en deltidsstilling på 15-18 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026 (eller evt. tidligere). Du vil have indflydelse på, hvilke dage, du arbejder, og det er en fordel, at du kan møde fra morgenstunden kl. 7:45. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse i Glostrup Kommune indhentes der altid straffeattest, børneattest samt referencer fra tidligere arbejdspladser.


Denne stilling er publiceret af Glostrup Kommune via jobnet.dk