Ejendomsdriftsleder Farsø - Energiledelse

En byggeteknisk profil søges til vigtige opgaver inden for ejendomsdrift og arealoptimeringer. Du får selvstændigt ansvar for tilstandsvurderinger og vedligeholdelsesplaner på kommunens ejendomme samt en nøglerolle i kortlægning og analyser af arealoptimeringer. Stillingen kræver relevant faglig baggrund, evne til at planlægge egen indsats og stabil personlighed med tydelig kommunikation. Du skal have kørekort og kunne stille egen bil til rådighed. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.

Bygningskonstruktør stilling ved Ejendomscenter - Farsø, Region Nordjylland

  • Farsø, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
  • Oprettet: 5. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bygningskonstruktør






Ejendomscenteret Jobopslag

Ejendomscenteret i Vesthimmerlands Kommune søger en ny kollega til vigtige opgaver inden for ejendomsdrift. Du får nu muligheden for at blive en del af et solidt og fagligt stærkt team, der arbejder med en bred vifte af opgaver på kommunens ejendomme. Vi løser vores opgaver professionelt og med højt humør.

Om Ejendomscenteret

Ejendomscenteret er bygherre på nybyggeri, tilbygninger og renoveringsprojekter. Vi varetager desuden strategiske udviklingsopgaver, energiledelse, administration af nedbrydningspuljer samt drift af plejeboliger.

Vi tilbyder den rette person

  • En spændende opgaveliste, hvor du selvstændigt får ansvar for blandt andet tilstandsvurderinger for kommunens ejendomme og arealoptimeringer.
  • Et fagligt stærkt og kollegialt velfungerende fællesskab, hvor samarbejde, videndeling og trivsel prioriteres højt.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv, og med bevidstheden om, at trivsel styrker kvaliteten i opgaveløsningen.
  • Kompetente og engagerede kolleger, som understøtter dig i din opstart og i den fortsatte udvikling i rollen.
  • En flad ledelsesstruktur, som giver dig gode muligheder for at udfolde din faglighed i en kultur præget af ordentlighed, ansvar og samarbejde.

Opgaverne der venter

Du kommer blandt andet til at arbejde med det vi kalder masterplaner på kommunens ejendomsportefølje. Opgaverne omfatter tilstandsregistrering, udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner samt konkrete anbefalinger og budgetoverslag for de enkelte ejendomme.

En central del af stillingen er også arbejdet med arealoptimeringer. Vi arbejder løbende med at optimere kommunens ejendomsportefølje med fokus på bæredygtighed, arealeffektivitet, energioptimeringer og økonomisk ansvarlighed. Her får du en nøglerolle i kortlægning, analyser og udarbejdelse af beslutningsoplæg til optimeringer.

Arbejdet forudsætter samtidig forståelse for det menneskelige aspekt i forandringsprocesser. Ejendomstilpasninger påvirker brugere og medarbejdere, og det er afgørende, at løsningerne skaber tryghed og fungerer i praksis. Vi lægger derfor vægt på, at du mestrer tydelig og konstruktiv kommunikation, da vi mener, at det er fundamentet for et velfungerende samarbejde.

Du får desuden en koordinerende rolle i relation til brugs- og lejeaftaler for en del af ejendommene, herunder overblik, dialog og administrativ opfølgning.

Afhængigt af dine kvalifikationer og interesser vil du også blive inddraget i den øvrige opgaveløsning i afdelingen. Her har vi på sigt blandt andet brug for at få udarbejdet fælles standarder for tekniske installationer, adgangskontrol og ejendomsdata.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har en relevant byggeteknisk baggrund og erfaring.
  • Du kan planlægge og prioritere din egen indsats i en varieret arbejdsdag med mange opgaver.
  • Du møder andre mennesker med respekt og besidder både tålmodighed og nysgerrighed i forhold til at forstå forskellige perspektiver.
  • Du er stabil og har en personlighed, der naturligt skaber relationer og virker tillidsvækkende.
  • Du har et godt humor, er udadvendt og imødekommende og ønsker at være en aktiv del af det sociale fællesskab på kontoret.
  • Du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgning

Send ansøgning og bilag senest søndag den 7. juni 2026 via Vesthimmerlands Kommunes rekrutteringssystem.

Der bliver afholdt samtaler den 15. juni 2026.

Yderligere information

Kontakt afdelingsleder for Ejendomscenteret, Thomas Jefta Petersen, 40 18 23 81, thjpe@vesthimmerland.dk.


Denne stilling er publiceret af Ejendomscenter via jobnet.dk