Driftsleder Vandbehandling - Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Badene søger en teknisk driftskonsulent til at styrke driften på tværs af Frederiksberg Svømmehal og Flintholm Svømmehal. Du skal koordinere komplekse driftsmæssige forhold, skabe struktur og systematik samt indgå i daglige opgaver som vandbehandling og vedligehold. Kandidaten skal have teknisk uddannelse eller akademisk baggrund med erfaring i projektledelse og procesoptimering. Du arbejder struktureret, selvstændigt og samarbejdsorienteret. Ansøgningsfrist: 9. august 2026.
Projektkoordinator stilling ved Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden
- Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. august 2026
- Oprettet: 3. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektkoordinator
Kan du styrke vores tekniske afdeling med stærke processer og sikker opfølgning i en kompleks driftsorganisation?
Frederiksberg Badene søger en teknisk driftskonsulent, der kan koordinere, skabe overblik og omsætte komplekse driftsmæssige forhold til klare arbejdsgange, aftaler og handlinger. Stillingen er nyoprettet for at styrke den tekniske afdeling på tværs af Frederiksberg Svømmehal og Flintholm Svømmehal.
Om stillingen
I tæt samspil med den tekniske leder får du en central rolle i afdelingen, hvor du sikrer og videreudvikler struktur, systematik og kvalitet og får opgaver, aftaler, mennesker og processer til at hænge sammen. Samtidig indgår du som en del af den tekniske drift med drift og vedligehold af vandbehandlingsanlæg, tekniske installationer og bygninger. Du skal ikke nødvendigvis udføre alle driftsopgaver hver dag, men du skal kunne træde ind, tage ansvar og sikre, at opgaverne bliver løst sikkert og rettidigt.
Du kan se frem til et bredt samarbejde med dine kolleger i teknikteamet, administrationen, livredder-teamlederne og den øverste ledelse samt med eksterne leverandører, rådgivere og relevante kolleger i Frederiksberg Kommune.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- bidrage til stabil og sikker teknisk drift i begge svømmehaller
- indgå i daglige driftsopgaver, blandt andet vandbehandling, returskyl, vedligehold, fejlfinding og optimering
- understøtte planlægning, prioritering og koordinering af tekniske opgaver
- skabe og forbedre arbejdsgange, rutiner og opfølgningssystemer
- indhente tilbud og følge op på serviceaftaler, leverandører og eksterne håndværkere
- understøtte arbejdet med arbejdsmiljø, sikkerhed, dokumentation og efterlevelse af myndighedskrav
- varetage aktiv opfølgning på kontraktholderfunktionen, blandt andet i forhold til ekstern rengøring
- sikre et godt samspil mellem teamledernes observationer, den daglige drift og opfølgning over for leverandører
- sikre sammenhæng mellem drift, teknik, teamledere og relevante kommunale samarbejdspartnere
- bidrage til løbende procesoptimering og god ressourceanvendelse i afdelingen
Om dig
For at komme i betragtning skal du enten have
- en stærk teknisk uddannelsesbaggrund som fx bygningskonstruktør, maskinmester eller ingeniør eller
- en anden relevant akademisk baggrund samt stærk erfaring med projektledelse, procesoptimering, koordinering, kontraktopfølgning, arbejdsgange, serviceaftaler og implementering i en driftsnær organisation.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med teknisk drift, bygningsdrift, CTS, facility management, offentlige kontrakter, arbejdsmiljø og leverandørstyring. Det vigtigste er dog, at du er struktureret, nysgerrig, handlekraftig og god til at samarbejde.
Du skal ikke nødvendigvis være ekspert i svømmehalsdrift fra dag ét. Men du skal have lyst og evne til hurtigt at sætte dig ind i komplekse tekniske, driftsmæssige og organisatoriske sammenhænge.
Vi lægger vægt på, at du
- arbejder systematisk og følger opgaver helt til dørs
- kan skabe overblik i en travl og kompleks hverdag
- har blik for både drift, kvalitet, økonomi og arbejdsmiljø
- trives med ansvar og en høj grad af selvstændighed
- kan samarbejde med mange forskellige mennesker
- kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt og kan være tydelig uden at være firkantet
- har en praktisk og løsningsorienteret tilgang
- har lyst til at være med til at udvikle en afdeling, hvor der stadig er meget at bygge op
Det tilbyder vi:
- en alsidig stilling med stor mulighed for indflydelse på udviklingen af den tekniske drift
- en nøglefunktion med selvstændighed og ansvar
- tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledere i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne sammen
- en varieret hverdag med mulighed for at arbejde med både teknik, drift, arbejdsmiljø, kontrakter og udvikling
- en arbejdsplads, hvor vi vægter værdierne service, sikkerhed, sammenhold og sundhed
- løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Stillingen er på fuld tid med arbejde i begge svømmehaller. Der kan være mulighed for at indgå i en weekendvagtordning hver fjerde weekend, hvis du ønsker det. Weekendvagtordningen indebærer frihed på andre dage samt relevante tillæg. Det er ikke et krav for stillingen.
Om Frederiksberg Badene
Frederiksberg Badene består af Frederiksberg Svømmehal og Flintholm Svømmehal. Tilsammen rummer vi svømmehaller, kurbad, café, foreningsaktiviteter, offentlig svømning og mange forskellige brugergrupper.
Vi er en offentlig organisation med høje krav til sikkerhed, kvalitet, drift og service. Samtidig er vi en arbejdsplads med varme, hjælpsomhed og en stærk ambition om at skabe gode oplevelser for både gæster og medarbejdere.
Frederiksberg Svømmehal er en historisk svømmehal med komplekse tekniske anlæg, mens Flintholm Svømmehal er et nyere hus med mange funktioner samlet under samme tag. Det giver en spændende og varieret teknisk virkelighed, hvor ingen dage er helt ens.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest søndag den 9. august. Vi forventer at afholde samtaler i den sidste del af uge 33.
Frederiksberg Kommune kræver forevisning af straffeattest og børneattest ved ansættelse. Frederiksberg Kommune er en røgfri arbejdsplads i såvel arbejdstid som pauser.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Kommune via jobnet.dk

