Databeskyttelsejurist Odense - Sundhedsdata & AI
Regional IT søger en erfaren juridisk profil til forskningsområdet i krydsfeltet mellem databeskyttelse og informationssikkerhed. Du skal være primær sparringspartner for forskningsprojekter og yde specialiseret rådgivning om regulatoriske krav, databehandlerkonstruktioner og risikovurderinger. Stillingen kræver solid indsigt i komplekse problemstillinger, hvor jura, teknologi og praksis mødes, samt evne til at omsætte krav til praksis. Arbejdsplads: Telehøjen 1, Odense. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.
Jurist stilling ved Regional IT, Odense, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
- Oprettet: 8. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist
Vil du være med til at styrke understøttelsen af Region Syddanmarks forskningsaktiviteter? Brænder du for databeskyttelse, komplekse datakonstruktioner og rådgivning i krydsfeltet mellem forskning, sundhedsdata og avanceret teknologi? Så har vi en unik stilling til dig i Informationssikkerhed og Compliance.
Om stillingen
Vi søger en erfaren og juridisk stærk profil, der skal spille en central rolle i at sikre, at regionens forskningsprojekter får en kvalificeret og ensartet rådgivning om databeskyttelse og informationssikkerhed. Du bliver en del af et team, hvor du kan få sparring med kollegaer indenfor Informationssikkerhed og Compliance – herunder jurister, tekniske profiler og generalister.
Stillingen retter sig mod dig, der har solid erfaring med komplekse juridiske og regulatoriske problemstillinger i krydsfeltet mellem forskning, sundhedsdata, databeskyttelse og teknologi – og som trives med at omsætte komplekse krav til løsninger, der fungerer i praksis. Du bliver bindeleddet mellem regionens Sikkerhedsafdeling, forskningsmiljøer og øvrige nøgleinteressenter og skal kunne navigere i krydsfeltet mellem jura, teknologi og praksis. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt med fagligt komplekse problemstillinger og agere som en erfaren sparringspartner for både forskningsmiljøer, ledelse og øvrige samarbejdspartnere.
Opgaverne spænder fra rådgivning om databeskyttelse og sikkerhed til at arbejde med komplekse datakonstruktioner, risikovurderinger og 3. landsoverførsler. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at skabe klarhed, kvalitet og sammenhæng i de rammer og processer, der understøtter forskningsprojekter på tværs af regionen.
Dine væsentligste opgaver
- Være primær kontaktperson og sparringspartner for vores samarbejdspartnere på forskningsområdet
- Tage fagligt ansvar for rådgivning til forskningsområdet – særligt inden for databeskyttelse, informationssikkerhed, men også andre relevante områder, herunder AI
- Yde specialiseret rådgivning f.eks. i form af vurdering af databehandlerkonstruktioner, hjemmelsgrundlag, registreredes rettigheder, 3. landsoverførsler samt udarbejdelse af konsekvensanalyser, risikovurderinger, m.v.
- Bidrage til at reducere kompleksitet og skabe effektive arbejdsgange f.eks. gennem undervisning, awareness og udvikling af vejledninger og skabeloner i tæt samspil med Sikkerhedsafdelingens øvrige aktiviteter.
Din profil
Du er en erfaren profil med solid indsigt i databeskyttelse og informationssikkerhed. Du har tidligere arbejdet med komplekse problemstillinger, hvor jura, teknologi og praksis mødes – gerne inden for forsknings- eller sundhedsområdet. Du kommer ikke direkte fra studiet og har allerede opbygget den faglige tyngde, der gør, at du arbejder selvstændigt, træffer kvalificerede vurderinger og skaber fremdrift i opgaverne.
Din uddannelsesbaggrund kan være juridisk, samfundsvidenskabelig, teknisk eller anden relevant uddannelse. Du behøver dermed ikke at være jurist, men skal kunne arbejde sikkert i krydsfeltet mellem lovgivning, sikkerhed og konkrete løsninger. Det er særlig vigtigt, at du har solid indsigt i de regulatoriske rammer og kan omsætte dem til praksis i et letforståeligt sprog.
Vi lægger vægt på, at du:
- har erfaring med databeskyttelse og informationssikkerhed
- har arbejdet med – eller haft snitflader til – forskningsområdet, sundhedsdata eller komplekse datamiljøer
- kan omsætte komplekse krav til konkrete løsninger, der virker i praksis
- tager ansvar og driver opgaver frem uden behov for tæt styring
- kan skabe overblik i komplekse problemstillinger og træffe klare beslutninger
- kommunikerer klart og har gennemslagskraft i samarbejdet med forskellige fagligheder
- tænker sammenhænge mellem jura, teknologi og praksis
- er ordentlig i det du siger og gør.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med f.eks. AI-regulering, Sundhedsloven eller ISO 27001, men det er ikke et krav.
For at kunne varetage stillingen er det desuden en forudsætning, at du kan fremvise en straffeattest.
Hvilke opgaver varetager Informationssikkerhed og Compliance?
Informationssikkerhed og Compliance servicerer alle medarbejdere i regionen og er organisatorisk forankret i Regional IT’s Sikkerhedsafdeling.
Funktionsområdet har både generalist-, tekniske- og juridiske profiler, der gennem tæt samarbejde, bidrager til opgaveløsningen med hver deres kompetencer. Funktionsområdets opgaveportefølje spænder bredt – fra juridisk og teknisk rådgivning, sagsbehandling, udarbejdelse og vedligeholdelse af retningslinjer, facilitering af processer, bistand ved risikovurderinger og databehandleraftaler – til rapportering, koordinering af tilsyn og implementering af nye forordninger.
Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark og tæller ca. 470 medarbejdere, der er fordelt på en række lokationer med hovedvægten i Vejle, Kolding og Odense.
Vi tilbyder et varierende og udfordrende job med fokus på faglig og personlig udvikling. Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er fokus på balance mellem arbejds- og privatliv, og du vil derfor blive ansat med flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Funktionsområdet Informationssikkerhed og Compliance har medarbejdere på 4 lokationer: Regionshuset i Vejle, Aabenraa Sygehus, Telehøjen 1 i Odense og Esbjerg Sygehus. Du skal derfor forvente rejseaktivitet inden for regionen. Din primære arbejdsplads bliver på Telehøjen 1 i Odense.
Vores omgangstone er uformel og humoristisk, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi sigter efter et højt fagligt niveau med gode muligheder for faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse: den 1. september 2026 eller efter aftale.
Arbejdssted: Telehøjen 1, Odense SØ.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionschef for Informationssikkerhed og Compliance Morten Andreasen på telefon 20 36 28 16.
Læs mere om Regional IT på vores hjemmeside: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/organisation/omrader-og-stabe/afdelinger-og-omrader-i-den-centrale-administration/regional-it
Din ansøgning
Send os din ansøgning senest den
7. juni 2026
Samtaler gennemføres den
12. juni 2026
og evt. den
19. juni 2026
. Der kan blive anvendt case og personlighedstest som et led i rekrutteringen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Regional IT, Odense via jobnet.dk


