Data Analyst Praktikant - Digitaliseringsstyrelsen København

Digitaliseringsstyrelsen søger en studentermedhjælper til data og analyse hos borger.dk – Danmarks digitale indgang til det offentlige. Du skal være struktureret og analytisk med mindst et år tilbage af relevant it- eller samfundsfaglig uddannelse. Dine opgaver omfatter at trække, bearbejde og visualisere data om borgernes adfærd, udarbejde spørgeskemaer, assistere med CMS-opdateringer og bidrage til projekter. Du arbejder 15 timer ugentligt på kontoret ved Kongens Nytorv i København. Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026.

Studentermedhjælp stilling ved Digitaliseringsstyrelsen - København K, Region Hovedstaden

  • København K, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026
  • Oprettet: 2. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp






Jobopslag

Vil du være en del af Digitaliseringsstyrelsen, der står i spidsen for den digitale udvikling af Danmark? Vi søger en grundig og struktureret student, som vil være en del af holdet bag borger.dk og hjælpe med analytiske og datarelaterede opgaver på borger.dk.

Borger.dk er den digitale indgang til det offentlige, hvor borgerne søger information, bruger digitale selvbetjeninger, læser Digital Post eller tjekker personlige data på Mit Overblik – og i 2025 var der mere end 115 mio. besøg på portalen. Det stiller store krav til os, der udvikler og drifter borger.dk, og vi arbejder hver dag på at gøre en forskel for borgerne.

Kontor for borger.dk

Du vil blive en del af Kontor for borger.dk og få arbejdsplads i hjertet af København lige ved Kongens Nytorv. Vi arbejder i fællesskab med at videreudvikle, vedligeholde og drive borger.dk. Vi løfter derfor mange forskellige typer af opgaver, som kræver forskellige kompetencer og fagligheder.

Du bliver den ene af to studenter i kontoret, og du får hurtigt ansvar for dine egne opgaver med god støtte fra din chef og kolleger.

Vi er et tværfagligt kontor med 29 kollegaer, som er kommunikationskonsulenter, UX’ere, projektledere, tekniske specialister, forvaltere af drift og product owners. Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi vægter sparring og faglig udvikling højt.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at indgå i sekretariatsteamet, hvor du skal løse mange forskellige opgaver på tværs af kontoret og i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Mere konkret vil dine arbejdsopgaver blandt andet være at:

  • Understøtte dataarbejdet i forhold til at trække, bearbejde og (visualisere data) om borgernes adfærd på borger.dk
  • Bidrage til at udarbejde spørgeskemaer i relevante værktøjer, for eksempel SurveyXact
  • Hjælpe med at besvare henvendelser fra borgere og myndigheder
  • Assistere med opdateringer på borger.dk i vores CMS, Sitecore
  • Bistå i forskellige projekter/analyser.

Om dig

Vi leder efter dig, der er i gang med en relevant it- eller samfundsfaglig videregående uddannelse, og som har minimum et år tilbage af din uddannelse.

Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i, at du:

  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Har analytisk flair og er god til at arbejde med data
  • Er god til at formulere dig skriftligt
  • Går op i detaljerne
  • Har lyst til at komme ind i maskinrummet i en offentlig it-organisation og opleve, hvordan man driver digitalisering i tæt samarbejde med myndigheder og leverandører.

Hos os vil du blive fagligt udfordret og få erfaringer, du kan bruge i din karriere efter din studietid.

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads

Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Du ansættes til gennemsnitligt 15 timer om ugen som timelønnet studentermedhjælper. Det forventes, at du kan arbejde minimum to dage om ugen. Vi forventer at byde vores nye kollega velkommen senest d. 1. december 2026.

Vi er fleksible i forbindelse med ferie og eksamensperioder, og vi forventer, at du også er det i perioder med større arbejdsbelastning.

Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København K.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Pil Rølmergaard Hansen på telefon 2437 7864 eller fuldmægtig Markus Kim Danielsen på telefon 2166 3017. Send Pil eller Markus en SMS, eller læg en besked, så ringer de dig op. Din kommende personaleleder vil være Souschef Christian Granhøi Starris-Hjuler.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 20. oktober 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 23. oktober 2026 og 2. samtaler den 29. oktober 2026.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.


Denne stilling er publiceret af Digitaliseringsstyrelsen via jobnet.dk