Dansklærer co-teaching København - 9. årgang
Christianshavns Skole søger en dansklærer med co-teaching-erfaring til 9. årgang. Du skal være teamspiller med evne til at arbejde tæt sammen med kolleger om elevernes faglige og sociale trivsel. Stillingen omfatter dansk i to klasser samt undervisning i historie og kristendom. Du skal være didaktisk velfunderet, kunne skabe varierende undervisning og arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Fastansættelse fra 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 4. juni 2026.
Folkeskolelærer stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 4. juni 2026
- Oprettet: 18. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer
Er du uddannet dansklærer med historie og kristendom? Med flere to-voksentimer i dansk i 8. og 9. klasse har Christianshavns Skole brug for dig, som har lyst til at blive en del af kommende 9. årgangsteam. På 9. årgang skal du være med i to af klasserne som dansklærer og co-teacher sammen med dansk- og klasselæreren. Vi har også brug for, at du læser historie og kristendom i den ene af 9. klasserne. Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med dine kolleger om elevernes faglige og sociale trivsel. Vi har fokus på, at eleverne skal opleve en varieret skoleuge. Derfor kan du arbejde tværfagligt, legende og undersøgende sammen med eleverne. Måske har du også andre talenter og evner, som gør, at du har lyst til at undervise i valgfag, har DSA-viden eller viden om specialpædagogik, som du gerne sætter i spil til gavn for både kolleger og elever.
Vi søger dig, der
- er stærk ift. at arbejde i et team og være fælles om praksis, hvor vi arbejder med mangfoldige læringsmiljøer
- er bevidst om, at relationer og faglig udvikling går hånd i hånd – og har en veludviklet værktøjskasse til relationsarbejde og klasseledelse
- vil skabe deltagelsesmuligheder og arbejde med inkluderende læringsmiljøer
- er didaktisk velfunderet og kan skabe varierende undervisning, hvor co-teaching og bevægelse er naturlige elementer
- er en teamplayer, hvor det at arbejde i læringsfællesskaber er en selvfølge, og hvor humor og dedikation er godt at have med sig
Vi tilbyder
- et job med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
- en dynamisk arbejdsplads med god stemning, godt samarbejde og fælles ansvar
- et samarbejdende lærerkollegium med plads til sparring og udvikling
- en udviklingsorienteret og kompetent personalegruppe
- børn og forældre, som bakker op om skolen
- en stabil ledelse tæt på medarbejderne
- en skolebestyrelse, der bakker op og engagerer sig i skolens udvikling
- en skole med stor opbakning i lokalmiljøet.
Lidt mere om Christianshavns Skole
På Christianshavns Skole arbejder vi i teams, hvor vi planlægger sammen og samarbejder omkring elevernes læring, trivsel og udvikling. Teamsamarbejdet er essentielt i dette arbejde, og for os er det vigtigt, at du kan veksle mellem at tage lederskab og følgeskab. På skolen er vi i gang med skabe en skole, hvor børnene lærer både med hjerne, krop og hjertet. Vi arbejder også med at skabe læringsrum og fællesskaber hvor der er plads til mange forskellige slags børn. Vi mener, at alle børn har ressourcer og potentialer og gør det bedste de kan, når vi giver dem muligheden. Vi har en undersøgende og nysgerrig tilgang til vores børn. Vi justerer vores indsatser efter behov og i tæt samarbejde med vores ressourcepersoner. Vi har et børnesyn, der bygger på, at alle børn har ressourcer og potentialer og gør det bedste, de kan, i en given situation. Dette ligger til grund for vores arbejde med børnefællesskaberne og særlige indsatser. Skolen arbejder i årgangsteams og etageteams, hvor lærere og pædagoger bruger co-teaching som metode. På den måde eksperimenterer vi med at organisere brugen af vores ressourcer i klassefællesskaberne. Vi har i kommende skoleår fire spor på 0.-4. årgang og tre spor på de øvrige årgange, da vi vokser nedefra. Skolen har en stor KKFO, der har til huse primært på egen matrikel, og som også er åben i til undervisningsbrug. Christianshavns Skole er en certificeret Unicef Rettighedsskole. I skolerådet sidder elever fra 2.-9. klasse.
Christianshavns Skole er helhedsrenoveret og udbygget, og rummer lækre basislokaler og opdaterede faglokaler.
Ansættelsesforhold
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
For yderligere information har du mulighed for at kontakte afdelingsleder for fase 2 Gitte Tonn på 61 16 47 03. Læs også gerne mere på skolens hjemmeside. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, dokumentation for relevant uddannelse og angivelse af referencer fra tidligere og eventuelt nuværende beskæftigelse.
Søg via linket senest torsdag den 4. juni 2026
Vi holder samtaler løbende eller tirsdag den 9. juni.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


