Klasselærer mellemtrin Ølholm - Dansk & Idræt

Ølholm Skole i Hedensted Kommune søger en lærer til mellemtrinnet med læreruddannelse og fagligt engagement. Du skal varetage klasselærerfunktion, dansk, engelsk og idræt i 5. klasse og være robust, tydelig og dygtig til klasserumsledelse. Vægt lægges på relationsarbejde, elevernes trivsel og åbent forældresamarbejde. Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Hedensted Kommune - Ølholm, Region Midtjylland

  • Ølholm, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 15. juni 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Skal du være Ølholm Skoles nye lærer – og en del af et stærkt fælleskab?

Om jobbet og opgaverne

Ølholm Skole er en velfungerende skole i Hedensted Kommune med 125 elever fra 0. til 6. årgang. Skolen ligger på samme matrikel som den lokale børnehave og vuggestue. I alt er vi 38 engagerede medarbejdere, der er fælles om at skabe et positivt og udviklende miljø for både børn og voksne.

Stillingen vil omfatte klasselærerfunktion, dansk i kommende 5. klasse samt engelsk og idræt. Det vil være en fordel, hvis du kan varetage madkundskab.

Ved ansættelse vil du være tilknyttet mellemtrins-teamet.

Vores forventninger til dig

Vi søger en ny kollega, der er indstillet på at gå aktivt og positivt ind i samarbejdet om elevernes trivsel og læring. Du skal være læreruddannet og brænde for faget. Du skal være robust, tydelig og parat til at arbejde med din klasserumsledelse. Du skal være optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle – fagligt og socialt, og kunne se det betydningsfulde i relationsarbejdet og omsætte det i praksis. Endelig skal du kunne se værdien i det åbne og tætte forældresamarbejde.

Derfor skal du vælge os

Vi vil være et trygt og lærerigt skoletilbud. Vi vil skabe nogle rammer, der giver børnene mulighed for at udvikle deres fulde potentiale og blive glade og livsduelige børn og unge. Vores mål er at skabe gode betingelser for barnets dannelse – dannelse i bred forstand. Børnene skal både blive til nogen og til noget.

Du vil blive en del af et stærkt team med dygtige kollegaer, der er åbne for nye ideer og opmærksomme på at invitere nye elever med ind i læringsfællesskabet. Du vil være tæt på og have mulighed for at sætte dit aftryk på beslutninger og retning for skolens udvikling.

I arbejdet med at udvikle skolen har vi fokus på:

  • Trivsel.
  • Mellemformer.
  • Den røde tråd i overgange.

Bemærk, du kommer nemt til Ølholm, da byen ligger ved afkørsel fra både Midtjyske Motorvej og motortrafikvejen mellem Ølholm og Horsens.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Lars Dam Johansen på tlf. 22 26 44 89 eller lars.johansen@hedensted.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 15. juni 2026.

Samtaler forventes afholdt uge 25

Om os

https://oelholm-skole.aula.dk/

Denne stilling er publiceret af Hedensted Kommune via jobnet.dk