Dansk indskoling København - Unesco-skole

Sortedamskolen søger en dansklærer til indskolingen med dansk som linjefag. Stillingen omfatter primært 3. årgang samt kristendom. Kandidaten skal være motiveret for arbejdet i børnehaveklasse til 3. klasse og kunne indgå i et dynamisk lærerteam med fokus på fællesskab og samarbejde. Øvrige linjefag er en fordel. Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026
  • Oprettet: 2. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer



Vi søger en ny kollega til vores indskolingshus, der har dansk som linjefag og har stor motivation for arbejdet i vores indskoling, som huser børnehaveklasse til 3. klasse

Stillingen er primært tiltænkt 3. årgang, hvor vi ønsker at få dækket dansk og kristendom. Har du andre linjefag, så tøv ikke med at læse videre, da vi med den rette kandidat altid kan få tingene til at lykkes.

Vil du være en del af et dynamisk og fagligt stærkt lærerteam, der værner om et godt arbejdsmiljø i et tæt samarbejde med ledelse, så send os gerne en ansøgning.

Skolen arbejder med en afdelingsopdelt struktur i årgangsteam og fagteam. Vi er en udviklingsorienteret skole, der samtidig arbejder med at få implementeret de indsatser, der er iværksat, før vi går videre med noget nyt.

Vi arbejder ud fra et fælles børnesyn, som kommer til udtryk i en skolehverdag, hvor vores elever trives og får gode resultater – begge dele ligger både over kommunens og landets gennemsnit. For seks år siden blev vi godkendt som Unesco verdensmålsskole og er nu en del af et dansk og et globalt netværk. Vi arbejder systematisk med at inddrage verdensmålene i vores undervisning, så eleverne møder dette meningsfuldt. Vi har netop søsat et vigtigt arbejde omkring livsduelighed, så foruden det faglige arbejde i danskfaget og de øvrige fag du underviser i, så skal du også have mod på at arbejde med samarbejde, kreativitet og andre gode dyder.

Vi er en skole som prioriterer fællesskabet højt – både det nære i klassen og på årgangen, men også det store fællesskab, når vi alle er samlet til fx morgensang i Ryesgade. Særligt for indskolingen, så er mulighederne for fælles forberedelse gode, da vi har stærk og sund kultur omkring teamsamarbejde og en tro på, at lærerjobbet er en holdsport.

På skolens hjemmeside kan du orientere dig om skolens dagligdag og pædagogiske grundlag, og du kan også lytte til ”livetpådammen” som er en podcast-serie om vores arbejde. Du finder podcasten på Spotify ved at søge efter livetpådammen.

Sortedamskolen ligger på Østerbro lige ud til Sortedamsøen og tæt ved Fælledparken. Skolen er placeret på to matrikler beliggende ca. 200 meter fra hinanden: Et indskolingshus og et hus for mellemtrin og udskoling. Skolen er tresporet med omkring 75 engagerede medarbejdere og ca. 610 elever.

Mere information

Har du spørgsmål til jobbet og til os, er du velkommen til at kontakte skolens souschef Xenia Kofoed Bennedsen på 21 64 97 10 eller Christian Bech – skoleleder på 29 38 73 67.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er omfattet af ”Overenskomst for lærere med flere i folkeskolen og i Københavns Kommune” og ”Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og Københavns Kommune.”

Ansættelse er en fast fuldtidsstilling – ønsker man nedsat tid, så plejer vi at kunne finde løsninger på det i samarbejde.

Aflønning vil ske i henhold til ”Aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune” samt ”Forhåndsaftale mellem Uddannelsesforvaltningen og Københavns Lærerforening.”

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Søg via linket senest tirsdag den 20. oktober 2026

Vi har samtaler torsdag den 22. oktober 2026 fra kl. 13.00.


Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk