Billedkunst & Dansk Hornsyld - Mentorrolle

Hedensted Kommune søger en dansk- og billedkunstlærer til Skolen i Midten med start 1. december 2026. Du skal være uddannet lærer med klasserumsledelse og evne til at skabe relationer med udskolingselever. Forventet er faglig kompetence, fleksibilitet, teamsamarbejde og udviklingsorientering. Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Hedensted Kommune - Hornsyld, Region Midtjylland

  • Hornsyld, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026
  • Oprettet: 2. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer



Jobopslag

En af vores dygtige lærere har fået arbejde tættere på sin bopæl. Vi søger derfor en engageret og kompetent underviser til en fast fuldtidsstilling med start den 1. december 2026.

Om jobbet og opgaverne

Du skal have linjefag i dansk og billedkunst, og derudover er vi spændte på at høre, hvad du ellers kan.

Er du fagligt kompetent, og vægter du gode relationer? Er du en dygtig og fleksibel samarbejdspartner, som byder ind i de professionelle læringsfællesskaber? Er du god til at arbejde med unge?

Så kan det være dig, vi søger.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lærer.
  • Trives med arbejdet med udskolingselever.
  • Er god til at skabe relationer og vægter elevernes faglige og sociale trivsel.
  • Er en loyal teamspiller.
  • Vægter samarbejdet med dine kollegaer.
  • Er en kompetent og robust lærer, som er dygtig til klasserumsledelse.
  • Har gode ideer til faglige og anderledes aktiviteter.
  • Kan motivere og selv motiveres i samspillet med elever og kollegaer.
  • Er udviklingsorienteret – og selv har ideer at byde ind med.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En hverdag med afveksling, hvor skønne teenagere har brug for dig.
  • Gode, engagerede og fagligt dygtige kollegaer.
  • Gode forberedelsesfaciliteter.
  • En skole med lav personaleomsætning og høj personaletrivsel.
  • At du som ny lærer på SIM tildeles en mentor, som er en erfaren kollega, der vil hjælpe dig med at finde dig til rette på din nye arbejdsplads. Se artikel i “Folkeskolen” HER.
  • En arbejdsplads i udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ansøgeren, der får tilbudt jobbet, vil blive anmodet om tilladelse til at indhente børneattest.

Har du spørgsmål

Vi ser gerne, at du besøger os, inden du søger stillingen.

Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du kontakte skoleleder Troels Brogård Andersen på tlf. 23 65 61 91 eller viceskoleleder Line Brinch Olesen på tlf. 40 46 74 86 for yderligere information.

https://skolenimidten.aula.dk/

Ansøgning

For at komme i betragtning skal ansøgning sendes over jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside. Ansøgningsfrist søndag den 25. oktober 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 28.oktober 2026 fra klokken 15.00.

Om os

På SIM har vi elever fra 7.-9.klasse. De kommer fra fire fødeskoler, og vi har i øjeblikket ca. 185 elever. Vi brænder for arbejdet med unge, og vi målretter naturligvis kurser, temadage osv. herefter.

Hverdagen på SIM er bygget på værdierne respekt, relationer og kreativitet. Sammen udgør de grundlaget for vores skole og er vores afsæt for læring. Respekt betyder for os, at der er plads til forskellighed, og vi har tillid til og taler ordentligt til hinanden. Vi møder andre i positivt samarbejde og hjælper hinanden i det, der er svært.

Vi er overbeviste om, at anerkendelse og respekt giver basis for gode relationer, og at de gode relationer skaber tryghed og er vejen til et stærkt fællesskab.

Vi tilstræber, at eleverne arbejder kreativt og nysgerrigt for på den måde at udvikle deres forestillingsevner og kompetencer. Vi ønsker, at vores elever skal tørre sætte en opgave i søen, uden der nødvendigvis er en slutdato; kreativitet er for os en proces, hvor der ikke er én rigtig/konkret løsning.


Denne stilling er publiceret af Hedensted Kommune via jobnet.dk