DAKI Mentor Aalborg - Studiestart 2026

Aalborg Universitet søger tutorer til studiestart 2026 for diplomingeniøruddannelsen Design og Anvendelse af Kunstig Intelligens (DAKI). Som tutor får du en mentorrolle i forhold til nye studerende, hvor du hjælper dem til rette på studiet og skaber tryghed omkring overgangen. Du planlægger og afvikler arrangementer sammen med instituttets studiestartsteam og fungerer som rollemodel for uddannelsen. Jobbet er lønnet med ca. 2 timer ugentligt fra 15. august til 14. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 4. maj 2026.

Studentermedhjælp stilling ved Aalborg Universitet, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 4. maj 2026
  • Oprettet: 20. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp

Institut for Arkitektur og Medieteknologi søger tutorer til at indgå i tutorteamet omkring udvikling, planlægning og gennemførelse af studiestartsperioden 2026 for nye studerende på diplomingeniøruddannelsen i Design og Anvendelse af Kunstig Intelligens. Du får en unik mulighed for at være med til at videreudvikle aktiviteterne i studiestartsperioden og være med til at give de nye studerende den bedst mulige begyndelse på universitetslivet.

Som tutor spiller du en afgørende mentorrolle i forbindelse med at hjælpe nye studerende godt til rette på deres nye studie. Tutorens vigtigste funktioner er at få de nye studerende til at føle sig velkomne og hjælpe dem med at overskue alle de nye indtryk, mennesker, systemer, bygninger, regler osv., som opleves som overvældende af mange. Du bliver tilknyttet en gruppe af nye studerende, som vil spørge dig til råds. Sammen med instituttets studiestartsteam og tutorkoordinatorerne planlægger og afvikler du de arrangementer i studiestartsperioden, som bidrager til at de nye studerende kommer godt fra start. Det er vigtigt, at du er bevidst om, at du som rollemodel og ambassadør for studiet kommer til at gøre en stor forskel for de nye studerendes fremtid på studiet.

Teamet omkring afvikling af studiestarten består af instituttets studiestartsteam, tutorkoordinatorer for hver uddannelse (AD, MED og DAKI) og et team af tutorer.

Tutorjobbet er lønnet.

Jobindholdet

For at få størst succes som tutor, er du som person:

  • God til at formidle, samarbejde og skabe engagement hos andre
  • Imødekommende, respektfuld og serviceminded
  • Idérig og god til praktisk planlægning
  • Humørfyldt, seriøs og ansvarsfuld

Du skal forvente, at der kan være møde- og event-aktivitet på skæve tidspunkter, men din egen studieaktivitet vil altid være vigtigst. Ansættelse sker med forventet start fra 15. august 2026 og indtil 14. oktober 2026 med en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 2 timer pr. uge.

Ansøgningsfristen er mandag den 4. maj 2026. Vi holder samtaler den 5. og 6. maj 2026.

Send en ansøgning på ca. en halv A4-side, hvor du fortæller os, hvorfor det netop er dig, vi skal have på teamet! Vedlagt studiejournal og CV med oplysning om: Navn, adresse, mailadresse, semester/evt. retning, evt. ansættelse et andet sted på AAU, evt. erfaring som tutor og anden relevant erfaring.

icr@create.aau.dk.

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Øvrige informationer

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aalborg Universitet – Viden for verden

Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitet via jobnet.dk