Daglig leder autismespektrumforstyrrelser Ølstykke

Egedal Kommune søger en daglig leder til det nye §107 botilbud Engbo, som åbner 15. januar 2027. Kandidaten skal have relevant uddannelse inden for socialpsykiatrien, gerne suppleret med lederuddannelse, samt ledelseserfaring. Du skal kunne håndtere økonomi, have praksiserfaring med målgruppen og kendskab til serviceloven. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt plus vagter. Ansøgningsfrist: 13. september 2026.

Teamleder stilling ved Egedal Kommune - Ølstykke, Region Hovedstaden

  • Ølstykke, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 13. september 2026
  • Oprettet: 25. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Teamleder

15. januar 2027 slår vi I Egedal Kommune dørene op til et nyt §107 botilbud. Til den opgave er vi på udkig efter en daglig leder med mod, faglighed og menneskelighed, som har lyst til at starte et botilbud op fra bunden. Målet og retningen har vi fastlagt: at gøre borgerne i stand til et kunne leve et liv i egen bolig uden støtten.

Målgruppen er normaltbegavede unge med autismespektrumforstyrrelser og andre psykiske funktionsnedsættelser, som i en periode har behov for systematisk og struktureret botræning, for at kunne etablere sig med eller uden støtte i egen bolig.

Vi kommer til at skulle arbejde ud fra en recovery-orienteret og ressourcefokuseret tilgang med fokus på struktur, forudsigelighed, selvstændiggørelse og mestring af eget liv. Indsatserne tilpasses den enkelte unges behov og tager afsæt i viden om autisme, kognition, sansebearbejdning og stressbelastning. Din opgave som teamleder bliver at arbejde med at implementere og at tilpasse metoder og tilgang, så vi hele tiden tager afsæt i den nyeste evidensbaseret viden inden for området. Vi er ambitiøse på både borgernes og egne vegne og vil gerne sikre os, at det vi gør virker. Derfor vil du, sammen med dine kolleger i socialpsykiatrien, skulle anvende FIT som evalueringsredskab.

Hvem er du?

Om jobbet

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Du vil desuden skulle indgå i en eller to dag- eller aftenvagter om ugen. Du vil også skulle indgå i et rådighedsteam med rådighedsvagt ca. hver tredje uge.

Du er tæt på både medarbejdere og beboere, og du bidrager aktivt til fællesskabet og hverdagen. Sammen arbejder vi for, at de unge udvikler selvstændighed og tro på egne muligheder – i tæt samarbejde med civilsamfundet og de pårørende.

Du skal naturligvis ikke løfte opgaven alene, og vil i den første tid køre tæt parløb med dine kolleger og nærmeste leder.

Vi forventer

Desuden forventer vi, at du har en række kvalifikationer, som bl.a. indebærer, at du:

  • har en relevant uddannelse inden for området – gerne suppleret med en lederuddannelse
  • kommer med relevant ledelseserfaring
  • kan tage ansvar for afdelingens økonomi og ressourceanvendelse
  • har praksiserfaring i udviklingsarbejde med målgruppen inden for det psykiatriske og socialpædagogiske område
  • kender til serviceloven og rammebetingelserne for socialpædagogiske botilbud
  • kan kommunikere, formidle og dokumentere rammer og resultater både mundtligt og skriftligt
  • har erfaring med at være i en kommunal kontekst eller har erfaring fra at kunne begå sig inden for de politiske-, organisatoriske- og juridiske rammer.

Derfor skal du vælge at blive daglig leder på Engbo i Egedal Kommune

  • I Egedal tror vi på mennesker. Sammen fremmer vi menneskers muligheder for at skabe og leve deres eget liv.
  • Du får lov til at være med i hele opstartsfasen af botilbuddet og kan sætte retning og rammer for unges vej videre i livet
  • Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab i Social og Handicap i Egedal Kommune.

Om ansættelsesprocessen

Ansættelsen er fra d. 1. december, men vi ser meget gerne, at du har mulighed for at afsætte et par dage i november til ansættelsessamtaler for dine kommende medarbejdere, så du også har indflydelse på personalesammensætning af dit kommende team.

Denne stilling er publiceret af Egedal Kommune via jobnet.dk