Contentmedarbejder Stalking - København Ø

Dansk Stalking Center søger en studentermedhjælper til SoMe og kommunikation til 10–15 timer ugentligt. Du skal arbejde med sociale medier, contentproduktion og fundraising. Ideel kandidat læser kommunikation, medievidenskab eller journalistik med interesse for contentstrategi. Du får ansvar fra dag ét i et lille, tværfagligt team. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

Studentermedhjælp stilling ved Dansk Stalking Center - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 27. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp

Vil du hjælpe os med at sætte stalking på dagsordenen?

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation · 10–15 timer/uge · København

Stalking er en alvorlig form for vold, der sætter dybe spor. Hvert år udsættes omkring 100.000 mennesker i Danmark for overvågning, trusler og kontrol. Det er alt for mange.

Hos Dansk Stalking Center arbejder vi for at ændre det. Og vi mangler dig, der er skarp på SoMe og har et naturligt talent for målrettet kommunikation.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde tæt sammen med os og få ansvar fra dag ét. Opgaverne vil variere, men du kan forvente at arbejde med:

  • Sociale medier – indhold, planlægning og sparring om vores tilstedeværelse
  • Diverse kommunikationsopgaver – tekster, indhold og contentproduktion
  • Støtte til fundraisingindsatser – fx research, materiale og projektstøtte
  • Ad hoc-opgaver, der naturligt opstår i en levende organisation

Du behøver ikke have erfaring med alt – men du skal have nysgerrighed, initiativ og lyst til at lære. Vi er et lille team, og du vil mærke, at din indsats gør en forskel.

Vi forestiller os, at du læser kommunikation, medievidenskab, journalistik eller noget beslægtet, samt at du har en naturlig interesse for sociale medier, contentstrategi og -planlægning.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt arbejde med mulighed for at bidrage til en vigtig samfundsindsats
  • Arbejdet med en problematik, der oplever stort fokus både politisk og i medierne
  • Inspirerende og udviklende samarbejde i et tværfagligt team med høj faglighed på tværs af fagområder
  • Et godt kollegialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone og en oprigtig interesse for hinanden

Om Dansk Stalking Center

Dansk Stalking Center er et interventions- og videnscenter, der arbejder for at forbedre vilkårene for de op mod 100.000 danskere, der hvert år udsættes for stalking. Vi støtter, rådgiver og behandler stalkingudsatte, pårørende og fagpersoner og tilbyder behandling til udøvere af stalking. Vi arbejder desuden politisk og juridisk og udvikler løbende nye indsatser og projekter. Centret har afdelinger i både København og Aarhus.

Sådan søger du

I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig svare på fem korte spørgsmål og sende dem afsted sammen med dit CV eller LinkedIn-profil.

  • Hvad var det ved netop denne stilling, der vakte din interesse? Vi vil gerne forstå, hvad der trak dig i retning af os.
  • Fortæl om noget, du har lært hurtigt, uden at være ekspert på forhånd. Det behøver ikke være arbejdsrelateret – vi er interesserede i, hvordan du lærer.
  • Hvornår har du sidst valgt noget fra, og hvad fik dig til det? Det siger noget om, hvad du prioriterer og holder af at bruge tid på.
  • Hvad motiverer dig i hverdagen, når ingen kigger? Vi er nysgerrige på, hvad der driver dig.
  • Hvis du startede hos os, hvad ville du have lyst til at kaste dig over de første 30 dage? Der er ikke et rigtigt svar – vi vil bare gerne høre, hvordan du tænker.

Til samtalen vil vi bede dig om at medbringe et eksempel på noget, du selv har lavet – det kan fx være et opslag, en tekst eller andet indhold, du er stolt af.

Praktisk

Timetal: 10–15 timer ugentligt

Ønsket startdato: 1. september 2026

Arbejdssted: Dansk Stalking Center, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø

Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Send dine svar på spørgsmålene samt CV og evt. andet relevant materiale til job@danskstalkingcenter.dk senest 16. august 2026.

For yderligere information eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte Grith von Linstow-Knigge på 27 60 40 13.

Denne stilling er publiceret af Dansk Stalking Center via jobnet.dk