Cloud Infrastructure Specialist Ballerup - Citrix
Statens It søger en Citrix- og Windows-specialist til Center for IT-Infrastruktur og Cloud, med minimum 5 års erfaring, dybdegående viden om Citrix og Windows, samt stærke kompetencer i fejlsøgning og automatisering. En passion for lederskab og bæredygtighed vil være en stærk motivation for dette vigtige arbejde.
IT-supporter stilling ved Statens It - Ballerup, Region Hovedstaden
- Ballerup, Region Hovedstaden
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 26. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 29. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-supporter
Statens It søger en dygtig specialist med speciale i Citrix og Windows, som vil indgå i vores erfarne team. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi har et fælles ansvar for drift, udvikling og optimering af Citrix‑platformen og de tilhørende Windows-services. Sammen sikrer vi stabil drift, høj performance og en moderne, robust infrastruktur.
Om stillingen Du kommer til at arbejde med et enterprise-setup med ca. 4.000 samtidige brugere og et omfattende Netscaler-/ADC‑miljø. Rollen kombinerer dyb Citrix‑specialisering med klassiske Windows‑opgaver, hvilket giver en varieret og teknisk udfordrende hverdag.
Dine opgaver omfatter:
- Drift, vedligehold og optimering af Citrix Cloud, inkl. ressourcer, delivery groups og policies
- Konfiguration og fejlsøgning af Citrix Virtual Apps & Desktops (CVAD)
- Administration af Citrix Hypervisor/XenServer, inkl. opdateringer og storage-integration
- Opsætning og drift af Citrix Provisioning Services (PVS), herunder vDisk lifecycle og streaming performance
- Implementering og tuning af Citrix Workspace Environment Management (WEM)
- Konfiguration og fejlsøgning af StoreFront og integration med Citrix ADC
- Drift og optimering af FSLogix (profile containers, ODFC, logon performance).
Som en del af Windows-teamet vil du sammen med dine kolleger også arbejde med en række centrale Windows‑opgaver:
- Avanceret fejlsøgning i Windows Server og Windows Client OS
- Administration og vedligehold af Active Directory, GPO, DNS, DHCP og relaterede services
- Håndtering af applikationsfejl i komplekse miljøer, inkl. netværk, policies og session performance
- Deltagelse i patching, hardening og generel Windows‑infrastrukturdrift
- Bidrag til automatisering og standardisering af Windows‑processer.
Udvikling & Projekter
- Design og vedligehold af skalerbare Citrix‑løsninger
- Integration af Citrix med AD, Azure og andre enterprise‑platforme
- Automatisering via scripting (PowerShell, API’er mm.)
- Deltagelse i projekter på tværs af organisationen og i tæt samarbejde med andre specialistteams.
Om dig Vi leder efter en specialist, der trives i et teamorienteret miljø og har lyst til at tage fælles ansvar for både Citrix‑platformen og Windows‑infrastrukturen.
Du har:
- Stor erfaring med Citrix og Windows (minimum 5 år) eller tilsvarende uddannelse
- Erfaring med Citrix Virtual Apps & Desktops, Citrix ADC, Citrix Hypervisor og Citrix Cloud
- Erfaring med drift af Citrix i enterprise‑setup
- Stærke kompetencer inden for Windows Server, AD, GPO og netværksprincipper
- Erfaring med fejlsøgning i komplekse it‑miljøer.
- Erfaring med automatisering og scripting (PowerShell, evt. Python)
- Certificeringer som CCA/CCP er en fordel, men ikke et krav.
Om os Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger og et tydeligt fælles ansvar for platformen
- Mulighed for at arbejde med den nyeste Citrix‑teknologi og med moderne Windows‑infrastruktur
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Gode ansættelsesvilkår og fokus på både faglig og personlig udvikling
- Deltagelse i projekter, der gør en reel forskel for den danske stat.
Statens It drifter systemer for over 60.000 brugere på 25 ministerområder. Vi benytter en standardiseret klientplatform, hvor brugerne har adgang til en række shared services og deres fagsystemer.
Statens It er med til at skabe fundamentet for en fortsat digitalisering af staten. Det er vores mål at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv it-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Vores fokus er at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Mike Vestergaard på 7238 1429 eller mail: mike.vestergaard@statens-it.dk
Statens It værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede personer til at ansøge uanset køn, alder, handicap, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 29. marts.
Vi holder samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. maj og gerne før.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Statens It via jobnet.dk

