Cloud Engineer Kubernetes - FET København Ø
Forsvarets Efterretningstjeneste søger Private Cloud Engineers til at bygge og drive sikre cloud platforme, der understøtter efterretningskæden. Du skal have solid erfaring med Infrastructure as Code, CI/CD og GitOps, samt praktisk kendskab til CNCF økosystemet og Kubernetes. Ansvar for hele livscyklussen fra kode til drift i højt sikkerhedskritisk DevOps miljø forventes. Ansøgningsfrist: 27. juli 2026.
Programmør og systemudvikler stilling ved Forsvarets Efterretningstjeneste - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 27. juli 2026
- Oprettet: 29. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Programmør og systemudvikler
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) beskytter Danmarks sikkerhed ved at indsamle, analysere og dele kritisk efterretning. Som Cloud Engineer i FE vil du bygge og drive sikre, skalerbare cloud platforme, som understøtter efterretningskæden og derigennem beslutningstagere, NATO-samarbejdet og vores evne til at forebygge og reagere på trusler.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du kan se frem til at arbejde i et dygtigt team af private cloud engineers, der står for at levere cloud-infrastruktur til forretningen. Du vil blive ansvarlig for Kubernetes aaS, og dertilhørende komponenter såsom Rook, Prometheus-stakken og Istio. Vi ejer hele lifecycle management og udvikler også egne platformkomponenter samt implementerer kundespecifikke løsninger. Arbejdet foregår efter IaC paradigmet, med GitOps som den primære leverancemetode.
Vores mission er at udvide vores skalerbare og stabile on-premise Kubernetes platform til at understøtte en større del af FE. ”Vi arbejder med kode og teknologier, der rent faktisk gør en forskel for Danmarks sikkerhed” fortæller din kommende kollega.
Du og din baggrund er vigtig
Vi leder efter erfarne Private Cloud Engineers, der kan tage ansvar for hele livscyklussen – fra kode til infrastruktur og drift – i et højt sikkerhedskritisk DevOps miljø. Du har solid erfaring med Infrastructure as Code, og arbejder dagligt med CI/CD pipeline værktøjer. Du er vant til CNCF økosystemet og har praktisk erfaring med at bygge og vedligeholde kubernetes clustre.
Vi forventer, at du har praktisk erfaringen indenfor følgende:
- Infrastructure as Code – Erfaring med IaC-værktøjer som Terraform, Ansible, Packer eller lignende er et stort plus.
- CI/CD & GitOps – Erfaring med GitOps principper og versioneringssystemer som GitHub, BitBucket eller lignende er også en fordel.
- CNCF økosystemet – Hands-on erfaring med Kubernetes, GitOps, storage løsninger, monitorering og sikkerhed.
- Isoleret netværk – Erfaring med repository-mirrors, sikker dataoverførsel og automatiseret provisionering i air-gapped netværk.
- Mindset: Du trives i et tvær‑funktionelt, selvstyrende DevOps‑miljø, er nysgerrig, deler viden åbent, tager ansvar for kvalitet og sikkerhed, og har en “can‑do” holdning, der værdsætter samarbejde, kontinuerlig læring og hurtig feedback.
Du vil arbejde på tværs af hele stack’en, fra kode til infrastruktur til drift, i et miljø, hvor de nyeste cloud native teknologier er i brug dagligt. Vi arbejder med et agilt mindset, og forventer, hvis du ikke har erfaring med dette, at du er åben over for at lære nye metodikker.
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 27. juli 2026.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 32 og stiler mod en ansættelse fra 1. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23265@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Forsvarets Efterretningstjeneste via jobnet.dk


