Magento 2 Backend Aarhus - E-commerce PHP

Era søger en Magento 2 Developer med minimum 2 års erfaring inden for backend udvikling. Du skal være dygtig til at udvikle custom moduler og integrationer til eksterne systemer samt sikre høj kodekvalitet og performance. Erfaring med PHP, MySQL, JavaScript og database arkitektur er påkrævet. Du arbejder on-site i Aarhus og samarbejder tæt med frontend-udviklere, designere og projektledere. Ansøgningsfrist: 3. august 2026.

Programmør og systemudvikler stilling ved Era - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 3. august 2026
  • Oprettet: 8. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Programmør og systemudvikler

Bliv en del af Era og vær med til at bygge Nordeuropas førende e-commerce løsninger

Er du en ambitiøs Magento 2 udvikler, der brænder for god kode, skalerbarhed og komplekse e-commerce løsninger? Hos Era får du mulighed for at arbejde med nogle af markedets mest ambitiøse webshops og være med til at sætte det tekniske niveau i en prisvindende digital virksomhed. Hos os handler det ikke “bare” om at bygge webshops vi skaber digitale løsninger, der skaber værdi for vores kunder.

Stillingen er on-site på Aarhus kontoret.

Om rollen: Som Magento 2 Developer hos Era bliver du en central del af vores udviklingsteam. Du kommer til at arbejde med backend udvikling i Magento 2 og er med til at udvikle skræddersyede e-commerce løsninger med høj kompleksitet, performance og brugervenlighed. Du vil blandt andet skulle:

  • Udvikle og vedligeholde avancerede Magento 2 løsninger.
  • Bygge custom moduler og integrationer til eksterne systemer (ERP, PIM, betalingsløsninger m.m.)
  • Sikre høj kodekvalitet, performance og skalerbarhed.
  • Sparre med frontend-udviklere, designere og projektledere.
  • Rådgive omkring tekniske valg og e-commerce arkitektur.
  • Dokumentere løsninger og bidrage til fælles best practices.

Om dig:• Du har minimum 2 års erfaring med backend udvikling i Magento 2. • Du sætter en ære i at skabe kvalitetsløsninger. • Du tænker performance, struktur og skalerbarhed ind fra start. • Du forstår kundernes behov og leverer løsninger, der rammer plet. • Du er nysgerrig på nye teknologier og har lyst til at lære. • Du kan forstå kode og argumentere for dine tekniske valg. • Du trives i et åbent kontormiljø og værdsætter faglig sparring.

Det vil være et plus hvis du har erfaring fra andre bureauer.

Vi forventer du har:

  • Stor erfaring med PHP, MySQL og JavaScript.
  • Indgående kendskab til Magento 2.
  • Arbejdet med udvikling af moduler og integrationer til Magento 2.
  • Erfaring med vejledning i optimale løsninger i forhold til E-commerce.
  • Arbejdet med database arkitektur.

Hvem er vi? Era er et specialiseret digitalt bureau med fokus på e-commerce. Vi udvikler konceptstærke og prisvindende webshops og websites, som andre i branchen ser op til. Vi kombinerer teknisk ekspertise med digital veltalenhed og forretningsforståelse. Vores løsninger bygger på et fælles sprog og en dyb forståelse for kundens mål, marked og hverdag. Teamet består af 20 specialister fordelt på Aarhus (14) og København (6). Du får din daglige gang på hovedkontoret i Aarhus.

Vi tilbyder:

  • Et højt fagligt niveau og ambitiøse projekter.
  • Reelle udviklingsmuligheder både teknisk og personligt.
  • Varierende og udfordrende opgaver.
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • En virksomhed med fokus på trivsel, fællesskab og faglig stolthed.
  • En kultur præget af åben sparring, tillid og sammenhold, hvor vi støtter hinanden og tager fælles ansvar og ejerskab for vores projekter.

Vil du udvikle e-commerce løsninger, der skaber værdi og være en del af et team, der går efter at være bedst? Så er det dig, vi leder efter.

Har du spørgsmål til stillingen kontakt: Jimmy Christensen – Head of Operations (jh@era.dk)

Denne stilling er publiceret af Era via jobnet.dk