Chefkonsulent til Medicinsk-/SDCA-forskningslaboratorium

Aarhus Universitet søger en chefkonsulent til Medicinsk-/SDCA-forskningslaboratorium med sundhedsprofessionel baggrund og solid ledelseserfaring inden for forskning. Kandidaten skal have gode samarbejdsevner og evne til at udvikle tværorganisatoriske relationer, med fokus på bæredygtighed og motivation for at fremme klinisk forskning.

Chefkonsulent stilling ved Aarhus Universitet, Region Midtjylland

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Chefkonsulent

Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en chefkonsulent til Medicinsk/SDCA Forskningslaboratorium pr. 1. april 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset stilling for 5 år med 7,4 timer per uge.

Som chefkonsulent på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som chefkonsulent vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Opgaver

Som chefkonsulent er dine primære opgaver personaleledelse og opgavekoordination. Du skal fungere som bindeled mellem forskningsledelsen ved SDCA og indgå i den daglige ledelse af Medicinsk/SDCA Forskningslaboratorium og biomedicinsk forskning ved SDCA. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger ansat i både region og universitet.

Eksempler på opgaver:

  • Varetage MUS med bioanalytikere og sygeplejersker, som alle har specialfunktioner.
  • Kortlægning og sikring af kompetencer og specialfunktioner.
  • Udvikle tværorganisatoriske samarbejdsrelationer både inden for Aarhus Universitetshospital, med Aarhus Universitet og overfor eksterne samarbejdspartnere herunder lægemiddelindustri.
  • Hjælpe med prioritering/fordeling af opgaver herunder supervisere udarbejdelse af budgetter og regnskab for drift i forskningsenheder.

Du refererer til professor og forskningschef Niels Jessen.

Dine kompetencer

Du har en sundhedsprofessionel baggrund og har solid erfaring med ledelse i forskning. Erfaring med klinisk forskningssamarbejde med eksterne parter herunder lægemiddelindustri.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du taler og skriver flydende engelsk.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningschef/professor Niels Jessen, tlf.: +45 2859 6352.

Arbejdsstedet er Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark.

Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets

Vejledning for ansøgere

.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Denne stilling er publiceret af Aarhus Universitet via jobnet.dk